Vil en aldersgrænse løse problemet? Unge går fortsat i solarie trods risiko for kræft

To gange om ugen tager 22-årige Ida Petersen fra Roskilde en 15 minutters pause fra hverdagen. Hun låser døren, tager tøjet af – et øjeblik senere ligger hun under de varme lysrør fra solariet.

Dette er hun ikke alene om.

En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse viser nemlig, at 14 procent af danske unge mellem 15 og 25 år har været i solarium mindst én gang inden for det seneste år. En tendens, som Kræftens Bekæmpelse håber kan ændres ved at indføre en 18-års aldersgrænse i de danske solcentre.

I Tyskland og Norge er en sådan lov allerede en realitet, men virker den? 

Solarievaner kan føre til kræft

I Danmark har antallet af unge solariebrugere ligget mellem 10 og 14 procent siden 2014, viser rapporten fra Kræftens Bekæmpelse.

Størstedelen af de nuværende og tidligere solariebrugere mellem 15 og 25 år var under 18 år, første gang de gik i solarium. 

Flere studier fra WHO, har slået fast, at der er en sammenhæng mellem kunstige ultraviolet (UV)-stråler og risikoen for at udvikle modermærkekræft. Forsker i hudkræft ved Videncenter For Hudkræft og Bispebjerg Hospital, Catharina Lerche, er enig i dette og supplerer med, at der også er andre faktorer såsom genetik og UV-stråling fra solen.

Hun mener, at det er et problem, at unge går i solarie, fordi de kunstige UV-stråler i værste tilfælde kan forårsage kræft i situationer, hvor det ellers kunne være undgået.

Det hele handler om at blive solbrun 

Ida Petersen synes, der er noget luksus over at ligge sig ind i solariet og blive helt varmet igennem, men den største årsag til hendes solarieforbrug er for at blive solbrun. 

“Det er vigtigt for mig at være tanned - jeg ser bare pænere ud, når jeg har glød,” forklarer hun.

At blive solbrun er også det svar, allerflest svarer til spørgsmålet, om hvorfor man går i solarie, i Kræftens Bekæmpelses rapport om danske unges solarievaner fra 2023.

Men hvad de unge måske glemmer, er, at den solbrune hud er et tegn på, at kroppen prøver at beskytte sig mod de skadelige UV-stråler. 

UV-stråler kan skade kroppen

UV-strålerne går ind og laver ændringer i vores DNA, forklarer Catharina Lerche, forsker ved Videncenter for Hudkræft. 

"Heldigvis har vi et ret sejt reparationssystem, som i dagene efter, at kroppen er blevet udsat for UV-stråler, prøver at reparere skaderne,” siger hun. 

Hun påpeger, at det ikke er sikkert, at alle UV-skader i huden bliver fikset og udskilt i vores urin. Hvis man er uheldig, kan skaderne være permanente og på længere sigt udvikle sig til modermærkekræft - en sygdom, som Kræftens Bekæmpelse har estimeret, at lidt over 250 personer dør af hvert år.

Ifølge Catharina Lerche er der en større risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis man går i solarie som ung, fordi de skader, der er sket i huden, har længere tid til at udvikle sig til kræft. 

Der skal lovgivning til

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er en 18-års aldersgrænse for de danske solcentre nødvendig for at få reduceret de unges solarieforbrug.

Indtil videre har organisationen arbejdet på at oplyse danskerne om sundhedsrisiciene ved at gå i solarie, men ifølge talsperson Peter Dalum er det ikke nok. 

“Man kan komme et vist stykke vej med kampagner, men hvis problemet skal løses, er det vores erfaring, at det også kræver lovgivning på området,” forklarer han.

Og det er ikke kun Kræftens Bekæmpelse, som mener, at der burde være en aldersgrænse. Forsker ved Videncenter for Hudkræft Catharina Lerche undrer sig over, at der er begrænset lovgivning på området sammenlignet med mange andre europæiske lande. 

“Der er jo mange andre lande, der har et forbud for unge under 18 – jeg håber, at Danmark vil følge efter,” siger hun. 

Norge og Tyskland er to af de lande, der allerede har indført en aldersgrænse. 

Skal løsningen findes i Norge og Tyskland?

I det hele taget rullede forbuddene ind over Europa, da WHO’s internationale kræftforskningsagentur, IARC, klassificerede UV-stråling som kræftfremkaldende og anbefalede en 18-års grænse for brugen af solarie.

I Danmark valgte de danske politikere også at følge WHO, med indførelsen af solarieloven i 2014. Dog blev aldersgrænsen droppet med argumentet om, at færre og færre unge gik i solarie.

I Tyskland har forbuddet eksisteret siden 2009, og i 2012 blev det også indført i Norge.

I begge lande er der krav om, at de unge skal vise ID i solcentrene. I Norge bekræfter man sin alder elektronisk ved hjælp af BankID, den norske pendant til MitID.

Melodie Boisen arbejder i et solarie i Tyskland - bliv klogere på, hvordan hun tjekker ID i videoen nedenunder:

I Norge er det kommunerne, der har hovedansvaret for at føre tilsyn med solarierne.

Men det er ikke optimalt, mener Lill Tove Nilsen, fagdirektør på UV-området ved Direktoratet for Strålevern og Atomsikkerhet i Norge, som blandt andet har til opgave at vejlede kommunerne i tilsynsførelsen. 

“Nogle kommuner fører tilsyn omkring hver tredje eller femte år, mens andre slet ikke fører tilsyn,” forklarer hun.

Det er svært at håndhæve forbuddet 

Hverken i Tyskland eller Norge er der undersøgelser, som viser, om aldersforbuddet har haft en effekt.

Men ifølge Lill Tove Nilsen har forbuddet virket. Hun påpeger, at det kun er 5 procent af den norske befolkning, som i 2024 svarede, at de havde brugt solarie det seneste år, sammenlignet med over 20 procent før aldersgrænsen blev indført i 2012. 

Det billede ønsker Kræftens Bekæmpelse at se i Danmark. Derfor arbejder de for at få indført en aldersgrænse, så mindreårige ikke kan benytte sig af de danske solcentre.

Situationen i vores nabolande viser dog, at håndhævelsen af et forbud er svær. Ifølge Lill Tove Nilsen er det svært at udvikle et system, som rent faktisk fanger, når solcentrene bryder loven. 

Derfor er løsningen måske ikke helt så enkel.

“Ungdommen er kreative, de hjælper hinanden, og derfor er forbuddet ikke effektivt nok,” siger hun. 

I Tyskland oplever de samme problemer med tilsynsføring som i Norge.

Men Cornelia Baldermann, videnskabelig seniorkonsulent hos BfS, det Tyske Forbundskontor for Strålebeskyttelse, påpeger, at en aldersgrænse er vigtig.

Både for at reducere risikoen for, at unge udvikler hudkræft på grund af solariebrug, og fordi det giver folk mulighed for at sagsøge solarieudbyderen, hvis de ikke efterlever loven og på den måde ser bort fra sundhedsbeskyttelsen.

“Hvis du som forælder opdager, at en solarieudbyder giver dit barn lov til at gå i solarie, så har du mulighed for at stille ejeren til ansvar på baggrund af reglerne i loven,” forklarer hun. 

På tide med en aldersgrænse 

I Kræftens Bekæmpelse ved de godt, at et aldersforbud ikke er nogen magisk løsning. Men de håber, at et forbud for mindreårige helt generelt vil nedsætte solarieforbruget for unge.

For selvom aldersgrænsen ikke ville forhindre unge over 18 i at gå i solarie, så er Peter Dalum overbevist om, at det stadigvæk vil gøre en forskel: 

“Der skal sendes et signal om, at det er en dårlig ide at udsætte sin krop for UV-stråling, der ændrer dit DNA, og derfor bør der være en aldersgrænse på 18, ligesom vi har på tobak, stærk alkohol og spilvirksomhed”, siger han. 

Lill Tove Nilsen mener også, at det er tid til, at Danmark får en aldersgrænsen. Ikke mindst fordi Danmark ligger højt i statistikken over, hvor mange der årligt får modermærkekræft.

“Det er på tide at Danmark strammer sig an; den danske befolkning er ikke så anderledes fra den norske,” påpeger hun.

Hun håber, at der i fremtiden kan udvikles et system, der gør det nemmere at føre tilsyn med solcentrene.