111 UGER

I 111 uger har den palæstinensiske solidaritetsbevægelse været synlig i gaderne i Danmark. Uge efter uge har mennesker krævet et frit Palæstina, et ophør på den ulovlige besættelse af Vestbredden og et stop for de israelske angreb i Gaza, handlinger som internationale eksperter og menneskerettighedsorganisationer betegner som folkedrab. Det, der begyndte som spontane protester efter 7. oktober 2023, udviklede sig hurtigt til en vedvarende folkelig bevægelse med rødder i solidaritet og retfærdighed.

 Konflikten begyndte dog længe før. I 1948 blev omkring 750.000 palæstinensere fordrevet fra deres hjem i det, der siden blev staten Israel, en begivenhed palæstinensere kalder Nakba – katastrofen. Over 400 palæstinensiske landsbyer blev ødelagt, og deres indbyggere tvunget på flugt. Den fortsatte besættelse har gjort Palæstina til et symbol på kampen for frihed og værdighed.

I København, Aarhus og mange mindre byer har tusinder samlet sig med bannere, musik og megafoner, men også med omsorg, fællesskab og håb. Nogle har stået foran våbenfabrikker og ministerier, andre har organiseret sig på universiteter og krævet, at institutioner afbryder samarbejde med virksomheder, der profiterer på besættelsen. 

Bevægelsen spænder fra unge, der først nu træder ind i aktivismen, til dem, der siden 1970’erne har stået i front for solidaritetsarbejdet i Danmark. Solidaritetsbevægelsen er fladt organiseret og uden ledelse, bygget på tillid, netværk og spontan handling. Samtidigt rummer den en bemærkelsesværdig mangfoldighed af stemmer og perspektiver. Fælles for disse er troen på, at aktivisme kan skabe forandring og at solidaritet ikke kun er et ord, men en handling.

I denne bog møder vi nogle af de mennesker, der holder bevægelsen levende. Gennem deres fortællinger åbnes et vindue til en ny bølge af aktivisme i Danmark – en bevægelse, der trods modstand fortsætter med at stå fast, råbe højt og insistere på retfærdighed.