75 Aarhusianere iført løbesko, samles for unges mentale sundhed 

“For mig handler det ikke så meget om at løbe hurtigt, det handler om at være med”. 

Musikken fra soundboksen spiller højt, vinden fra havet er kun en behagelig faktor, for solen brænder som en varm sommerdag, det er gode vilkår for et udendørsløb i slutningen af september. Deltagerne ved startlinjen er fokuseret, og der bliver talt ned til løbets start. 

Fem.. Fire.. 

For et øjeblik siden grinte og småsnakkede deltagerne med hinanden, jargonen var god, men nu er det tid til at løbe. 

Tre.. To.. En.. 

I dag handler det ikke kun om at løbe, i dag handler det om et større formål. 

Startskuddet lyder.  

Menneskemængden bevæger sig fremad i alverdens tempoer. Nogle er kommet for at løbe stærkt, andre er kommet for at gå. Det er ikke farten det handler om. 

Det årlige velgørenhedsløb af Headspace Aarhus, bringer 75 deltagere sammen ved det gamle Pakhus i Aarhus, for at løbe, eller gå hvis man hellere vil det, en 5 kilometer lang rute. 

Alle solgte billetter går ubeskåret til Headspace Aarhus, der er et tilbud der fokuserer og arbejder med unges mentale sundhed, ved hjælp af gratis rådgivning. 

Kort før startskuddet
De 75 deltagere, stempler allerede så småt ind for at hente de t-shirts, der er blevet solgt sammen med billetten, og humøret er højt lige inden de skal til opvarmning. 

Lise Hansen (til venstre) kommer igen med sine veninder Julie Pedersen (i midten) og (til højre) hvert år, fordi det betyder så meget for det sociale.

Der bliver der snakket i krogene, og lige foran den store højtaler står Lise Hansen med hendes to veninder Julie Pedersen og Thelma Karlsson, med et bredt smil på læben, de er nemlig utroligt glade for at være her i dag, og det er faktisk blevet til en tradition. 
 
“Det er så fantastisk at være med til at sprede fokusset af unges mentale sundhed i Aarhus, og det er bare rart at vide at det kan have en positiv effekt, så for mig handler det ikke så meget om at løbe hurtigt, det handler om at være med” 

Og det sociale fylder utroligt meget for dem. 

“Folk er gode til at komme hen og snakke, det er godt for fællesskabet, så vi får også noget ud af at være her, hvilket gør at vi har lyst til at komme igen, det er bare så dejligt at blive mødt af” 

Samtalen bliver afbrudt af en slåen på mikrofonen. Vender man sig om ser man en person, der forsøger at trække opmærksomhed til sig. 

Alle tilmeldte bliver varmt budt velkommen til arrangementet af Mathias Randrup

For første punkt på dagsordenen er en kort velkomsttale fra den Dagligt Ansvarlige Ungerådgiver for Headspace, Mathias Randrup. Her blev de deltagende og frivillige hyldet.  

“I dag skal vi komme hinanden ved, nyde fællesskabet, nyde solen, sende en kærlig tanke til de frivillige, som har været med til at stable velgørenhedsløbet på benene og ikke mindst de unge og deres mentale trivsel.” 

Mathias Randrup, der til dagligt bruger sin tid hos Headspace Aarhus, har også selv taget løbeskoene på, men for ham er det også vigtigt at fortælle, hvad arrangementer som det her betyder på vegne af Headspace Aarhus.  

“En af de vigtigste ting i Headspace’, er at unge der kommer til os, ikke skal passe ind i en kasse eller have en diagnose, man kan ikke gå forkert når man kommer ind til os” 

Mathias Randrup, er utroligt glad for de initiativtagende frivillige, der er med til at stable arrangementer som dette på benene, det hele startede for 4 år siden, da de frivillige selv foreslog at stå for velgørenhedsløbet. '

Der bliver danset, lavet sprællemænd og på ingen måde holdt sig tilbage under opvarmningen

Mikrofonen bliver lagt, og soundboksen er blevet skruet op for. Nu skal de morgenfriske deltager varmes godt op, inden de begiver sig ud på den 5 kilometer lange rute. 

Mathias Randrup leder an, og sveden løber så småt ned af panden på alle. 

"Pyha, de sprællemænd sætter gang i noget da", siger en ældre kvinde på vej tilbage for at få den sidste tår vand inden løbets start.

Der er ikke en sky på himlen, blæsten er blot en brise og nu er det ved at være tid. 
 

Sæt i gang 

Startskuddet har sendt deltagerne afsted, og 75 mennesker løber nu ned mod Aarhus lystbådehavn. Derfra løber de langs de faldende blade fra træerne i Riss Skov på den ene side, og den friske luft fra Aarhus Bugt på den anden. 

Her ville man kunne blive ved med at løbe, hvis ikke det var fra halvvejsholdet, som står forenden af Riss Skov lige hvor man krydser halvvejs afmærkningen. 

Mange af løberne har Headspace Aarhus T-shirts på, andre er iført deres eget løbetøj. Det er derfor en udfordring for de to frivillige at skælne løberne fra hinanden, for det er ikke alle der løber forbi, som er fra velgørenhedsløbet, derfor er Freja Amby og Frederikke Pultz nødt til at have tungen lige i munden og fange alle løbernes opmærksomhed 

Men alligevel går det fejlfrit og alle deltagere bliver sendt tilbage igen mod mål langs samme vej de kom fra, med adrenalin og god energi. Selv dem som ikke er med i velgørenhedsløbet, smiler og vinker også, en hvis varme fylder enden af Riss Skov, og det er ikke kun solen. 

“Jeg er virkelig glad for at stå på sidelinjen og skabe en god stemning med musik, klapsalver og selvfølgelig sørge for at deltagerne ikke løber for langt ned ad Strandvejen”, fortæller Freja Amby med et smil. 

Et øjeblik senere ankommer 3 friske løbere til vendepladsen. Det er Lise, Julie og Thelma, der nu har fået fart i skoene. Der bliver klappet og jublet efter dem, selv de forbipasserende giver et klap med på deres vej. 

For at løberne ikke bare forsætter i en evighed, sørger frivillige Freja Amby (til højre) og Frederikke Pultz (til venstre) for at markere, at løberne er nået 2,5 kilometer, hvilket vil sige at løberne nu er halvvejs. Her får de en highfive og kudus med på vejen tilbage.

Tilbage til målstregen igen, lyder det altså, denne gang spejlvendt med havet på sin vestre, skoven på sin højre. 

Bare lige ned til tunellen til lystbådhavnen, så er man ved at være der, det er det eneste man kan tænke på, og ca 20-25 minutter efter løbets start, kommer deltagerne dryppende ind over målstregen. 

Tid til at nyde selskabet

Lige der støder man ind på Mich Østergaard, som netop er kommet i mål.  

Det er 2. gang Mich Østergaard er med til velgørenhedsløbet (til højre).

“Det har været helt vildt fedt at løbe langs den her flotte rute, vejret har været fantastisk. Det har også været fedt at dele sammen med sine venner” 

Nu er det direkte hen til loungeområdet, i mellem tiden er der nemlig blevet forberedt kage og brygget kaffe. Men vigtigste af alt, der er blevet sat en tombola op, hvor der kan tilkøbes lodder. 

Tombolaen er et hit, og køen er lang. Det er den fra øjeblikket folk er kommer i mål. Man skulle næsten tro at den lyser op, så snart man krydser målstregen. 

Det er som at der næsten ikke er en bedre måde at slutte dagen af på. Og til sidst, er boden helt tom for præmier.

Powered by Labrador CMS