Arbejdsrelateret stress på agendaen

Nuværende indsatser mod arbejdsrelateret stress er ikke tilstrækkelige 

Mange fagforeninger har i forbindelse med regeringsdannelsen sat fokus på, at stress er et stort samfundsproblem. De forskellige stressudspil peger alle på, at der skal markante forandringer til for at løse problemet.

Lige efter valget i marts foreslår HK og Dansk Metal, at en ny regering bør indlede en flerpart om en national handlingsplan mod stress, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere sidder med ved bordet for at finde løsninger.

I månederne efter følger flere fagforeninger trop med stressudspil, der fokuserer på at minimere arbejdsrelateret stress:

• IDA foreslår, at stress skal anerkendes som en erhvervssygdom, at arbejdspladsvurderinger skal offentliggøres og at uddannelse i håndtering af stress og arbejdsmiljø skal på arbejdsmiljøloven.
• Krifa foreslår krav om trivselsmåling og stress-politik på arbejdspladsen samt udvidet mulighed for lægehenvisning til psykologhjælp ved stress.
• Akademikerne foreslår højere bøder for overtrædelse af regler om psykisk arbejdsmiljø, obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for alle ledere og afdækning af det psykiske arbejdsmiljø ved alle tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet.
• HK foreslår krav om en stresspolitik, lige adgang til stressbehandling i hele landet, og at flere psykiske arbejdsskader anerkendes i arbejdskadesystemet.


At kurven for arbejdsrelateret stress fortsætter med at stige bekræfter, at de nuværende indsatser enten ikke virker eller ikke er tilstrækkelige.

- Når stress bare bliver ved med at stige trods den massive viden, vi har om området, så bør det være tydeligt for enhver, at der skal skrues op for incitamenter, som reelt skaber forandring, siger Janne Gleerup, forperson for fagforeningen DM (en del af Akademikerne).

Arbejdsgivere har pligt til at forebygge stress, men kurven stiger stadig 

Fagforeningerne ved, at det er arbejdsgivers ansvar at forebygge stress på arbejde. Via Arbejdsmiljøloven har danske arbejdsgivere pligt til at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk.

Stress er et stigende problem i Danmark. I perioden fra 2010 til 2025 er der samlet set sket en stigning fra 21,0 til 29,5 procent i andelen med en høj score på stressskalaen ifølge ’Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2025’ fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Den gode nyhed for arbejdsgivere er, at det som udgangspunkt er bedre at være i arbejde end uden arbejde. ’Kun’ 26 procent af folk i beskæftigelse har et højt stressniveau, hvorimod tallet ligger på omkring 55 procent for arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet.

Når det er sagt, stiger kurven for arbejdsrelateret stress stadig. Ca. hver sjette lønmodtager (17,7 procent) har følt sig stresset ofte eller hele tiden indenfor de seneste to uger ifølge Arbejdstilsynets egne tal. Det er en stigning på 3,3 procent de sidste to år.

Arbejdsrelateret stress koster minimum på 55 milliarder kroner om året 

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) rammer arbejdsrelateret stress bredt. Der er kun mindre forskelle i de negative effekter af arbejdsrelateret stress på tværs af køn, alder og sektor. Og arbejdsrelateret stress ikke bare er et stort problem for den enkelte, men også for samfundet.

Arbejdsrelateret stress sænker det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidsbeskæftigede, hvilket fører til et årligt velstandstab (BNP) på næsten 55 milliarder kroner, viser analysen fra AE.

De 16,4 milliarder kroner kommer fra produktionstab på grund af fravær i forbindelse med arbejdsrelateret stress, viste en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2023.

Produktionstab i forbindelse med fremmøde med stress, altså når folk møder ind på arbejde med stress og mistrivsel, tæller ikke med i analysen.

- De tal, vi har tilgængelige, måler ikke den enkelte medarbejders produktivitet. Hvis der er en effekt, ville produktionstabet komme oveni, forklarer chefanalytiker Kristoffer Glavind, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).