Beskyttelsesrum skal ikke bare vente på krigen

Skjult i det grønne buskads på den anden side af Parken – Danmarks nationalstadium – ligger indgangen til et rum fem meter under jorden, fyldt med guitarforstærkere, trommesæt og kabler.

Betonvæggene i rummet er malet hvide, og plader er sat op for at regulere lyden. Der er lavt til det kuppelformede loft. En gammel fugtskade lyser op i lyserøde og orange nuancer over indgangen, men der lugter hverken af kloak, fugt eller mug.

“Netop ved at vi er her, bliver fugt og manglende vedligehold opdaget. Vi holder jo lokalerne friskere og sørger for, at der bliver luftet ud,” siger Claus Gammelby, leder af øvelokaleforeningen Rytmisk Musik København. Han viser rundt under jorden.

”Jeg kan huske, at da vi overtog bunkerne her i 2004, stod der tre bænke i et ellers helt tomt lokale. Der var hverken strøm eller varme. Derimod var der en manuel pumpe til luftudskiftning, og så skiftede man selv luften, når man sad hernede. De var jo altså voldsomt indelukkede,” fortæller Claus Gammelby.

Øvelokalet er et eksempel på en tankegang, som i Finland er bygget ind i beredskabet: dobbeltbrug af beskyttelsesrum, så de både har en funktion i fredstid og i krisetid. Rummet under Fælledparken blev oprindeligt bygget under den kolde krig til at huse 50 personer, der potentielt ville få brug for at søge beskyttelse mod bomber. I dag bruger foreningens musikere lokalet til at øve i.

Beskyttelsesrum i dårlig stand

Flere betonbeskyttelsesrum, såkaldte betondækningsgrave, ligger over og under jorden rundt i hele landet. I 2025 bebudede Styrelsen for Samfundssikkerhed under Beredskabsministeriet et fysisk eftersyn af de danske beskyttelsesrum. I første omgang har Beredskabsstyrelsen efterset dækningsgravene.

De foreløbige opgørelser viser, at det står slemt til med standen af disse rum. Ifølge de foreløbige resultater af eftersynet er der udfordringer med luftsystemer, der skal sikre, at man kan trække vejret i rummene, samt oversvømmelser og svækkede konstruktioner, fortæller Jyllands-Posten. Nogle rum er umulige at komme ind i, mens andre har problemer med fugt, flagermus, dyreekskrementer og muligvis også narkokanyler.

”Man har simpelthen låst rummene af, da man ikke længere har set dem som noget, der var en del af vores beredskab. Så derfor har de mange af dem ligesom fået lov til at stå og forfalde,” siger Rosanna Farbøl, forsker i civilforsvaret under den kolde krig ved Universitetet i Oslo.

Finland som foregangsland

I Finland sikrer lovgivning, at alle byggerier over 1.200 kvadratmeter skal have et beskyttelsesrum. Opbevarings- og lagerrum under boligblokke er den mest almindelige brug af rummene i fredstid, men der er også eksempler på beskyttelsesrum, der fungerer som parkeringskældre, svømmehaller og sportshaller.

”Dobbeltbrug er efter min vurdering hovedårsagen til, at vi stadig bygger beskyttelsesrum i Finland. Når vi bygger til både fredstid og krigstid vil de folk, der bruger rummene, opdage fejl og mangler. Det er derfor vores beskyttelsesrum er i så god stand,” siger Jarkko Häyrinen, seniorofficer for redningsberedskab i Finlands indenrigsministerium.

Under boligområdet Merihaka i hovedstaden Helsinki ligger en af Finlands største beskyttelsesrum. Det kan rumme 6.000 mennesker og indeholder både fitnessrum, to store fodboldhaller, parkeringspladser, en cafe og en legeplads. Ifølge Reuters har mere end 800 udenlandske delegationer besøgt de underjordiske lokaler under Merihaka for at lære mere om de gode erfaringer fra Finland.

”I Finland er det altid ejeren af byggeriet, der er ansvarlig for at vedligeholde beskyttelsesrummene og for at betale regningerne i den forbindelse. Regeringen betaler ikke noget,” fortæller Häyrinen og fortsætter: ”Der er heller ikke sat penge af i statsbudgettet til at bygge beskyttelsesrum. Det er en del af byggeriet og betales af bygherre.”

Finsk lov kræver, at ejeren af lokalerne kan klargøre beskyttelsesrummene til brug inden for 72 timer efter påbud fra myndighederne. Rummene bliver så udstyret med feltsenge, mobile toiletter og vandtanke. Herefter er beskyttelsesrummene klar til, at befolkningen kan søge ly i dem i kortere eller længere tid.

”Der kan være udfordringer med, at ejerne får rømmet rummene i tilfælde af krig, da der ikke er nogen hjælp fra myndighederne. Vi har i år lavet nye guidelines med praktisk information om vedligeholdelse og beredskabsplaner,” fortæller Häyrinen, ” og jeg vurderer ikke, at det er et stort problem.”

 
Finske erfaringer giver mening i Danmark

Rosanna Farbøl vurderer, at de finske grundtanker om dobbeltbrug af beskyttelsesrum også giver mening i en dansk sammenhæng.

”De beskyttelsesrum, der i Danmark har mere end én funktion, er generelt set i en bedre tilstand. Der har været et formål med at holde dem ved lige, fordi du ikke gider have, at der er skimmelsvamp i din cykelkælder,” siger Rosanna Farbøl, og fortsætter: ”under den kolde krig tænkte man også i dual use [dobbelt brug, red.] af beskyttelsesrum. Ingerslev Svømmestadion i Aarhus er faktisk bygget med tilskud fra Civilforsvaret, fordi man gerne ville bruge vandet fra svømmebassinerne, hvis der kom kæmpestore brande i forbindelse med en krig.”

Ifølge Rosanna Farbøl har dobbeltbrug ikke kun praktisk betydning for vedligehold. Det kan også gøre beredskabet mere konkret for befolkningen.

”Det behøver ikke være sådan noget helt abstrakt, som det er i Danmark, hvor beskyttelsesrummene ligger som et levn fra den kolde krig et eller andet sted i bybilledet. Hvis det simpelthen er der, man har en gymnastiktime – og det altså er en naturlig del af bybilledet – så tror jeg også, det bliver mindre uhyggeligt for mange.”

I dagens Finland skal alle byggerier af en vis størrelse som nævnt have et beskyttelsesrum, og det er udelukkende ejeren, som betaler udgifterne til byggeri og vedligehold. I Danmark krævede lovgivningen under den kolde krig også, at bygherre byggede særlige beskyttelsesrum under byggerier af en vis størrelse. Det er ikke længere et krav i Danmark.

”Det ville give god mening at genindføre sikringsrumspligten. At sige, at det simpelthen er noget, man skal. Det gælder både for boligbyggeri, men også for biografer, teatre og skoler, hvor mange mennesker er samlet,” siger Rosanna Farbøl. ” Det vil bygherrerne sikkert protestere gevaldigt over, fordi det er jo en ekstra udgift, men på den måde kunne man få antallet af sikringsrum i vejret, uden at det ville være spildte penge, fordi man alligevel ville bruge dem til noget andet.”

Konsekvenserne af, at beskyttelsesrummene forfalder, er ifølge Rosanna Farbøl svære at spå om, da det udelukkende handler om, hvorvidt der reelt bliver brug for dem.

”Hvis krigen kommer, så får vi brug for beskyttelsesrummene, men lige nu har vi brug for noget andet i forhold til firewalls og lignende mod russiske hackerangreb,” siger Farbøl. ”Det er jo et spørgsmål om penge, selvfølgelig.”

 
Instrumenterne skal ud, hvis alarmen lyder

I øvelokalet under jorden i København er Claus Gammelby klar til at rømme lokalerne på myndighedernes signal.

”Tidligere skulle beskyttelsesrummene være ryddet og åbne for offentligheden inden for 24 timer. Den frist er ligesom blevet mere udflydende, og nu er det efter en nærmere angivet frist,” siger Claus Gammelby. ”Hvis det er sådan, at det bliver nødvendigt at rydde rummet, så kan det gå rigtig hurtigt, fordi alle vores medlemmer er jo klar over betingelserne, og de vil jo selvfølgelig hjælpe.”

Under Fælledparken skal instrumenter og forstærkere kunne flyttes, hvis rummet igen skal bruges som beskyttelsesrum. Indtil da er det netop hverdagsbrugen, der holder rummet åbent, tørt og under opsyn.