Da kirken blev queer

I 2012 kom en ny lov, hvor homoseksuelle kunne få lov til at blive viet i folkekirken. Inden da har kirkebrylluppet været forbeholdt heteroseksuelle personer. 

Men en nyere retning indenfor teologi viser, at queerkultur har eksisteret længe uden at blive talt højt om.

Margrethe Kamille Birkler er ph.d. studerende på Aarhus Universitet, og beskæftiger sig med Paul Tillichs symbolske teologi. Men ind i mellem har hun brug for en pause fra Tillich, fortæller hun, og her beskæftiger hun sig med blandt andet queerteologi. 

Her har hun set på de koptiske klostre i senantikken. Her har hun læst breve, hvori man kan læse, at de var queer. Men hvorfor er det overhovedet interessant for os at vide i dag?

”Det gør noget ved mennesker, at blive spejlet i historien”, siger Margrethe Kamille Birkler. 

At få en bekræftelse af, at ens livsstil eller identitet ikke er et skørt og moderne påfund, men at det rent faktisk altid har eksisteret, er betydningsfuldt, mener Margrethe Kamille Birkler.

Derfor er queerteologi også kommet på tapetet, og er noget, som vi skal begynde at tale om, mener Margrethe Kamille Birkler.

Queerbegrebet

Mennesker, der stikker ud fra normen, er historisk set blevet kaldt forskellige ting. De var ”mærkelige” eller ”sære”. Boede på anderledes måder eller så ud på måder, som var mærkeligt. 

Man brugte også ordet om mennesker, der seksuelt levede anderledes end majoriteten. De var – over en bred kam - ”queer”.

 På den måde har ordet ”queer” altså to ting i sig. Det rummer både det sære, der stikker ud fra normen, og også en seksualorientering, som er anderledes.

”Man kan sige, det både bliver brugt abstrakt og erfaringsbaseret” fortæller Margrethe Kamille Birkler.

 ”Man kan forholde sig abstrakt til det, uden at have en erfaring med det selv. Men man kan også lytte til dem, som har erfaring med det. Det er jo levede liv, vi taler om” fortsætter hun.

Lige netop det med at se på levede liv, har Margrethe Kamille Birkler gjort, og her har hun set på klosterbevægelsen.

Klosterbevægelsen var queer

For 1500 år siden var det ikke normen at leve i cølibat i et kloster. 

”Alene den handling kan betragtes som queer”, siger Margrethe Kamille Birkler og fortsætter: ”men vi kan også se, at der er skrevet breve, hvor der står, at nonnerne ”løb efter hinanden i venskab”. Det ved vi, kan betyde, at de var queer”.

Margrethe pointerer også, at man også sagtens kan være queer og leve i cølibat. Det handler ikke om hvad man gør eller handler på, men nærmere om hvem man er.

Vi skal ikke være nervøse for at tale om det, der allerede eksisterer

For Margrethe er det en selvfølgelighed, at når vi har fået ord for noget, som eksisterer, så har det en plads. Som forsker er det en selvfølgelighed at se på det, som er. 

Men der er også en anden grund.

”Det kan noget nyt!”, siger hun. ”Logisk giver det mening, at hvis der er stemmer, der traditionelt set ikke er blevet hørt, giver det mening at begynde at lytte”.

Det betyder noget for mennesker at blive spejlet historisk set. 

”Når jeg har holdt foredrag om emnet, og har fortalt, at vi kan se nonner i klosterbevægelsen, som har været queer, så sker der noget. Man bliver bekræftet i, at man har en plads i historien" siger Margrethe Kamille Birkler. 

For Margrethe Kamille Birkler skal vi ikke være bange for at åbne en samtale, bare fordi det er nyt. Vi skal turde at se det hele fra et andet perspektiv. 

Hvis det viser sig, at det skulle være et dårligt perspektiv, kan man altid vende tilbage til status quo igen.