De skal dømme de mennesker, de aldrig har mødt. Derfor skal de i fængsel hver torsdag

De befinder sig på hver deres side af loven.

Den ene gruppe sidder bag tremmer.

Den anden gruppe er på vej til at arbejde i det retssystem, der har sat dem der. 

Alligevel mødes de hver uge i et undervisningslokale i Søbysøgård Fængsel syd for Odense. 

Katrine Andersen er en af de studerende, der læser jura på Syddansk Universitet.  

Martin er tidligere indsat i Søbysøgård Fængsel. Han afsonede en dom på syv år for salg af euforiserende stoffer. 

Martin er et dæknavn. Resonans er bekendt med hans identitet, men har fået adgang til hans historie under løfte om anonymitet af hensyn til hans privatliv og fremtidige karriere.

På hver deres semester har de deltaget i et forløb, hvor 12 jurastuderende tager i fængsel og har undervisning med 12 indsatte.  

Mødet mellem de to grupper rejser nogle væsentlige spørgsmål: Bliver jurastuderende bedre advokater af at møde de mennesker, som lovgivningen omhandler? Og kan undervisning hjælpe indsatte med at skabe et liv uden kriminalitet? 

Et møde mellem mennesker 

Jurafaget hedder Kriminalitet, straf og kriminalpræventive strategier. Det er et valgfag, som kun udbydes på Syddansk Universitet, og strækker sig over ét semester. I 2016 introducerede professor ved juridisk institut Linda Kjær Minke faget i Danmark.

Siden da har 128 jurastuderende og 113 indsatte bestået faget – et fag, der bygger på mødet og dialogen mellem de jurastuderendes teoretiske viden og de indsattes erfaringer fra livet med kriminalitet. 

For de jurastuderende handler det om at opnå en dybere forståelse af de mennesker, som oplever straffeloven på egen krop.  

“Vi sidder fem år på skolebænken uden praktik, og vi møder først virkeligheden, når vi er færdiguddannede. Jura handler jo ikke bare om at læse i en bog. Vi er nødt til at forstå de mennesker, det hele handler om,” siger jurastuderende Katrine Andersen, der deltog i forløbet i 2024. 

For de indsatte handler det om at blive inkluderet i nye fællesskaber og modtage undervisning af høj kvalitet. Hertil handler det om at finde en vej ud af kriminaliteten. 

“Den første plan, da jeg røg i fængsel, var ikke at komme i fængsel igen. Og hvad kunne jeg få i værktøjskassen, så jeg ikke kom i fængsel igen? Der var uddannelse jo det mest essentielle,” siger Martin, som deltog i forløbet i 2021. 

Hvis de indsatte gerne vil leve et liv uden kriminalitet, når de forlader murene, peger forskning på, at uddannelse i fængslet har en gavnlig effekt. 

Et vendepunkt bag murene 

Et amerikansk metastudie fra 2018, der samler 57 undersøgelser, viser, at indsatte, der deltager i undervisning under afsoningen, har 28 procent lavere risiko for at vende tilbage til kriminalitet end indsatte, der ikke modtager undervisning. 

Resultaterne peger på, at uddannelse i fængslet kan spille en vigtig rolle for indsattes muligheder for at skabe et liv uden kriminalitet efter løsladelsen.

Tilbage i Søbysøgård Fængsel oplevede Martin også værdien af undervisning i fængslet. Forløbet var det sidste skub, som gav ham troen på, at han kunne tage en uddannelse udenfor murene. 

"Jeg blev set som et menneske. Pludselig var jeg ikke bare et nummer i nummer i systemet,” siger Martin

Martin har siden undervisningen i fængslet vendt sit liv på hovedet

I dag læser han jura på sjette semester på Københavns Universitet

Fra USA til Søbysøgård 

Hele idéen bag forløbet hedder “Inside-Out Prison Exchange”. 
Her møder de outside-studerende op i fængslet og har undervisning med de indsatte inside-studerende.  

Idéen stammer fra USA, hvor professor i strafferet Lori Pompa fra Temple University i Philadelphia grundlagde programmet i 1997.  

Siden da er programmet blevet udbredt til hele USA og femten andre lande.  

Hos Pompa er formålet for de jurastuderende klokkeklart: 

"Mange bliver forsvarsadvokater, anklagere eller dommere uden nogensinde at have sat deres fod i et fængsel eller mødt et menneske, der sidder inde. De møder en sag, en forbrydelse eller et stykke papir – ikke et menneske. Jo bedre mulighed de får for at møde menneskene bag murene frem for deres egne forestillinger om dem, desto bedre rustet er de til at træffe beslutninger om andre menneskers liv." 

Pompa understreger, at programmet ikke i sig selv har et erklæret mål om resocialisering. For de indsatte handler det nærmere om, at de gennem mødet med outside-studerende skal ændre deres egen tankegang på et dybere niveau – tanken om dem selv som mennesker, der er mere end kriminelle. 

"Transformationen ligner sommerfuglens. Når man virkelig forandrer sig dybt, ligner man ikke længere det, man var engang. Man ser ud og fungerer helt anderledes. Det er den slags forandring, Inside-Out kan sætte i gang,” fortæller Pompa. 

Transformativ læring 

Transformationen fra larve til sommerfugl sker helt naturligt.  

For deltagerne i Inside-Out-programmet er forvandlingen mindre automatisk. Transformationen kræver tid og villighed til at udfordre egne antagelser. 

"Transformativ læring er en destabiliserende læringsproces. Den trækker tæppet væk under det, der plejer at virke, og tvinger en til at spørge, hvad man overser.” 

Sådan beskriver Thomas Duus Henriksen teorien om transformativ læring. Han er lektor og fagansvarlig for voksenlæring ved Aalborg Universitet og har forsket i, hvordan voksne mennesker ændrer deres forståelse af sig selv og verden omkring dem. 

Ifølge ham opstår læringen, når mennesker møder perspektiver, der udfordrer deres vante måde at tænke på. 

Han har tidligere arbejdet med indsatte, der har ytret deres frustration over advokater: 

"Indsatte siger til mig, at de folk, der sætter dem i fængsel, ingen idé har om, hvor forfærdeligt det er at sidde der. Det er bare noget, de gør. Det er præcis den slags automatreaktion, mødet mellem de to grupper kan udfordre – på begge sider,” siger Duus Henriksen. 

Netop derfor er det afgørende, at kontakten mellem grupperne ikke begrænser sig til et enkelt besøg. Ifølge Duus Henriksen vokser forståelsen for andre mennesker i takt med, at kontakten er mere vedvarende.

Derfor ser han den længerevarende eksponering mellem jurastuderende og indsatte som et af programmets styrker.  

“Over et semester får man tid til at mærke forskellene, tænke over dem og justere sine reaktioner. Det gør mødet mellem jurastuderende og indsatte langt mere virkningsfuldt end et enkelt besøg,” siger Duus Henriksen.  

Men hvorfor er det så vigtigt, at fremtidens jurister får en større forståelse for mennesker, der har begået kriminalitet? 

Her peger Kjær Minke på, at undervisningen gør de studerende mindre regelorienterede og mere opmærksomme på mennesket. 

"Selvfølgelig skal folk dømmes efter loven. Men de studerende bliver klogere på, hvilke mennesker der gemmer sig bag kriminaliteten," siger hun. 

Den indsigt kan have betydning langt ud over undervisningslokalet. Ifølge Kjær Minke betyder det noget for kriminelle i mødet med retssystemet, hvordan de bliver behandlet. En streng dom opleves anderledes, når den bliver formidlet med respekt og værdighed. 

Fordomme 

Inden Katrine Andersen deltog i inside-out-forløbet, var hendes stereotype billede af en indsat skabt gennem medierne og de skrækhistorier, hun hørte.  

“De bliver jo fremstillet som monstre. Førhen tænkte jeg, at det var mennesker uden hoveder, der begik kriminalitet. Når man så lærer dem at kende, finder man ud af, at der også er et menneske inde bag ved, som har kæmpet med lidt af hvert.” 

Hendes møde med indsatte får hende ikke til at undskylde, hvad de har gjort, men for Katrine blev det nærmere en forklaring, der hjalp hende til at forstå, hvad der får et menneske til at begå kriminalitet.  

Vi har alle en tendens til at danne forestillinger om grupper, vi ikke kender. Og jo større afstanden opleves mellem "os" og "dem", desto stærkere bliver fordommene. 

Det forklarer Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i kontaktteori. 

"Forskningen viser, at fordomme mindskes, når mennesker fra forskellige grupper mødes under ordnede forhold over længere tid," siger han. 

Netop de betingelser er til stede i undervisningen i Søbysøgård Fængsel. 

Ifølge Frølund Thomsen er forløbet derfor et godt eksempel på, hvordan kontaktteori kan omsættes til praksis. 

Veje der skilles 

Gennem et helt semester har inside- og outside-studerende siddet side om side, diskuteret de samme cases og lært hinanden at kende. 

Da undervisningen sluttede, gik de jurastuderende ud i friheden. De indsatte gik tilbage til cellen. 

På mange måder var alt som før. De befinder sig stadig på hver deres side af loven. 

Men i undervisningslokalet i Søbysøgård Fængsel skete der noget særligt. Her har loven ikke været imellem dem. Den har været udgangspunktet for en samtale mellem mennesker, der ellers sjældent mødes. 

Om jurastuderende så bliver bedre advokater af mødet med indsatte, kan være svært at måle. Men spørger man Katrine Andersen er hun ikke tvivl: “det er jeg 100 procent blevet.”