Den digitale dørmand stiller nye krav
Kunstig intelligens har ikke tømt kontorene. Det har langsomt ændret, hvad der foregår i dem. Og for de unge mennesker, som banker på for første gang, ser arbejdsmarkedet anderledes ud end det, de uddannede sig til.
På Generaxions hovedkontor i Aarhus Vest sidder Tobias Thaastrup og forklarer, hvordan syv stillinger i virksomhedens SoMe-afdeling er forsvundet inden for det seneste halve år. Ikke som følge af en større fyringsrunde, men fordi kunstig intelligens nu løser de opgaver, medarbejderne tidligere brugte deres arbejdstid på.
“7 kolleger blev fyret. Begrundelsen var kort og kontant. De fik den sort på hvidt: Kunstig intelligens,” fortæller Tobias, Digital Innovation Lead i marketingbureauet Generaxion.
De afskedigede medarbejdere sad med tekstproduktion til sociale medier og søgemaskineoptimering. Opgaverne er nu overladt til kunstig intelligens, hvor Generaxion har lavet et internt system, der genererer tekster og producerer grafik.
“Vores AI-agent kan lave det samme som ti mennesker uden problemer,” fortæller Tobias.
Siden kunstig intelligens gjorde sit indtog på det danske, private arbejdsmarked, har Tobias og hans kollegers hverdag ændret sig. Og de er ikke de eneste.
Stillingerne genbesættes ikke
Hos regnskabsvirksomheden Dinero tog ejer Martin Thorborg beslutningen i 2023. Han indførte et ansættelsesstop, fordi han havde en fornemmelse af, at kunstig intelligens ville blive stort.
“Man må sige, at vi havde ret i netop det,” fortæller Martin Thorborg.
I dag håndterer en AI-supporter 65-70 procent af al kundesupport. De rutineprægede henvendelser er overtaget af kunstig intelligens, mens de mere komplekse henvendelser stadig håndteres af mennesker. Supportafdelingen er derfor skrumpet fra 60 til 40 medarbejdere og reduceres til 30 til sommer.
“Vi er meget glade for den strategi, vi har haft. Vi har taget den helt på forkant, i stedet for at blive ramt på bagkant som mange andre,” siger Martin.
Havde Dinero ikke handlet, ville virksomheden i dag tælle 150 medarbejdere. I stedet er de 103.
Et nyt studie fra Stanford Digital Economy Lab, baseret på løndata med omkring fem millioner amerikanske arbejdere, viser, at unge mellem 22 og 25 år i AI-eksponerede erhverv har oplevet et relativt beskæftigelsesfald på 16 procent. Samtidig er beskæftigelsen blandt mere erfarne medarbejdere i samme branche stabil eller stigende. Tendensen ses endnu ikke i danske tal.
Danmark er godt rustet
PwC’s CEO Survey fra 2026, baseret på 77 danske topledere, viser, at 43 procent forventer færre medarbejdere på juniorniveau som følge af kunstig intelligens’ indtræden på det private arbejdsmarked. Kun 5 procent forventer et fald på seniorniveau.
Ser man på de samlede beskæftigelsestal i Danmark, er der ikke tegn på uro. Ledigheden er rekordlav.
Gustav Elias Dahl, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er derfor ikke alarmeret over den nye teknologis indtog på det danske arbejdsmarked.
“Vi kan ikke se endnu, at kunstig intelligens har sat sit præg i beskæftigelsestallene,” siger han.
Han minder om, at vi har set lignende før, og vi skal huske på, at vi er gode til at håndtere det.
“Man kan altid zoome ind på en virksomhed, hvor der forsvinder stillinger. Men det er vigtigt at huske, der også kommer nye. Vi er gode til at få folk i nye job,” slår Gustav fast.
Pointen er ikke, at forandringen er uproblematisk, men at arbejdsmarkedet tidligere har tilpasset sig lignende teknologiske skift. Ifølge Gustav Elias Dahl skyldes det især den danske arbejdsmarkedsmodel, der er indrettet til løbende omstilling.
Han peger på, at den danske model giver virksomheder frihed til at tilpasse sig hurtigt, fordi det er nemt og billigt at fyre og hyre. Omvendt giver dagpenge og aktiv arbejdsmarkedspolitik de ledige et solidt sikkerhedsnet.
En overgangsfase
Anna Ilsøe, lektor ved FAOS på Københavns Universitet og arbejdsmarkedsforsker inden for digitalisering, genkender mønsteret fra sine samtaler med danske virksomheder. Det brede billede er ikke fyringer, forklarer hun. Det er mere subtilt.
“Vi er lige nu i en overgangsfase. Virksomhederne stopper med at hyre nye ind, mens de finder ud af, hvad behovet egentlig er. De holder fast i de erfarne, fordi de har brug for dem til at træne AI-systemerne op, som på sigt skal træne nye juniorer op,” fortæller Anna.
Det betyder, at de opgaver, som tidligere gav nyuddannede deres første erfaring, i stigende grad håndteres af teknologi.
Det mærkes af de unge
Mens eksperter og undersøgelser tegner fremtidsscenarier, lever en generation af nyuddannede og studerende allerede i dem.
En undersøgelse fra Business Danmark, lavet blandt 162 medlemmer i salg og marketing, viser, at over halvdelen forventer færre ansatte de kommende tre år, og mange oplever allerede øget konkurrence om job i branchen.
Inden for de seneste 11 måneder er ledigheden hos Business Danmarks medlemmer højest blandt de 20-29-årige, hvor den ligger på 6,9 procent i gennemsnit mod 3,7 procent blandt de 40-49-årige.
I fokusgrupper med studerende og nyuddannede inden for marketing og salg, gennemført af Business Danmark, tegner der sig et klart billede af, at de unge allerede mærker kunstig intelligens lurer i horisonten, når de skal ud på arbejdsmarkedet.
Flere peger på, at kravene til nye medarbejdere er blevet højere, samtidig med at opgaverne, de skulle starte med, er forsvundet eller ændret.
“Der er høje krav til os. Man skal være unik, før man overhovedet bliver kigget på,” fortæller en deltager.
Samtidig fylder usikkerheden om fremtiden.
“Branchen kommer til at være noget andet, end det man har uddannet sig til. Det er et pres, fordi man skal udvikle sig sammen med udviklingen,” siger en anden deltager.
PwC’s AI Jobs Barometer 2025 viser, at danske jobopslag med AI-kompetencekrav er steget fra 263 i 2018 til 23.000 i 2024, hvilket viser, at arbejdsmarkedet konkret efterspørger noget andet end for få år siden.
Fælles for deltagerne er en oplevelse af et arbejdsmarked, hvor det ikke nødvendigvis er mangel på jobs, men uklare krav og øget konkurrence, der fylder.
Husk fagligheden
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad kunstig intelligens ændrer, men hvordan man håndterer forandringen. Ifølge Anna Ilsøe handler det ikke om enten at satse på teknologi eller faglighed, men om en kombination.
“Vi er nødt til at have to ben at gå på. En faglighed og nogle basale AI-kompetencer," siger hun.
Hun peger på, at tempoet i udviklingen gør det nødvendigt at tænke anderledes om både uddannelse og arbejde. Justeringer af uddannelser tager tid, og derfor bliver efteruddannelse og læring i virksomhederne afgørende.
“Vi kan ikke nå at tilpasse uddannelsessystemet i samme tempo, som teknologien udvikler sig. Derfor skal vi især have fokus på læring ude på arbejdspladserne,” siger hun.
Det handler både om at udvikle kompetencer og samtidig bevare de menneskelige elementer i arbejdet.
“Det er ikke nok at kunne bruge teknologien. Man skal også kunne vurdere den og tage ansvar for, hvordan den bliver brugt,” siger Anna Ilsøe.
Tilbage til Generaxion
På hovedkontoret i Aarhus Vest er kunstig intelligens ikke længere fremtiden. Det er blevet en del af hverdagen, hvor systemerne kører med fornyet energi, og virksomheden vokser.
“Vi kommer til at ændre vores arbejdsopgaver, ikke fjerne dem. Vi tilpasser os,” fortæller Tobias Thaastrup.
Men hvad der kræves for at komme ind hos Generaxion, er ikke det samme som for to år siden. Til jobsamtaler er spørgsmålet om kunstig intelligens ikke til forhandling.
“Hvis kandidaten ikke selv nævner AI og udviser en interesse for det, så er jeg ligeglad med, hvor dygtige de er. De kommer ikke i betragtning så,” fortæller han.
