Dine penge: Hvis du ikke kan få den bank, du elsker – må du elske den, du får
Én million danskere får ny bank uden selv at have valgt det. Konsolidering, stordrift og svag konkurrence samler kunderne i store banker, mens kundetilfredsheden falder år for år.
Hvis alt går
som ledelsen i den kommende storbank AL Sydbank håber, skifter omkring én
million danskere bank i det nye år uden selv at have valgt det. Vestjysk Bank,
Arbejdernes Landsbank og Sydbank ønsker nemlig at fusionere til en ny storbank.
Nu mangler kun Konkurrencestyrelsens godkendelse.
Deler regningen
At banker slår pjalterne sammen, er ikke nyt. I 1990 fandtes 220 banker i Danmark. Ifølge Finanstilsynets optælling fra juni er der nu 55, når man ser bort fra udenlandske filialer og institutter på Færøerne og Grønland.
Ifølge Lars Krull, bankforsker og Associate Professor ved Aalborg Universitet, har sektoren historisk været præget af mange mindre banker:
”Strukturen udspringer af andelsbevægelsen og den kooperative tilgang. Det fortsætter op gennem 60’erne og 70’erne med Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS), der senere blev til Nets. Med digitaliseringen slog man sig sammen i bankcentraler og delte IT-regningen.”
En central drivkraft bag konsolideringen er jagten på stordriftsfordele. Forebyggelse af hvidvask, terrorfinansiering og digital svindel er dyrt, og IT-sikkerheden presses af stadig dygtigere hackere.
Det kræver tunge investeringer, som bankerne går sammen om. Ifølge Krull rammer reguleringspresset især de små banker, der ofte ikke kan absorbere omkostningerne. Tendensen mod færre og større banker vil fortsætte.
Finansielle supermarkeder
Mere end 9 ud af 10 bankkunder er i dag kunde i en bank, der også sælger realkredit, forsikring samt pensions- og investeringsprodukter via formidlingsaftaler eller underselskaber.
Det gør bankerne til finansielle supermarkeder: praktisk for kunderne, der kan samle alt ét sted, men med begrænset udvalg og høje adgangsbarrierer for nye udbydere.
Lars Krull forklarer:
”Produktionsfællesskaberne har gjort danske banker lige effektive. Skal en udfordrer ind, skal den have en edge – men alle bankerne kan i princippet det samme: udstede dankort, lave PBS osv."
Han fortsætter:
"De fleste fungerer som mellemhandlere. Det eneste, de selv kan, er ind- og udlån. Resten – investering, kort, realkredit – køber de ude i byen. Man kan sige at vi har skabt et mellemhandlerparadis.”
Og det hæmmer kundernes mobilitet, som er lav sammenlignet med markeder som fx indboforsikring og mobilabonnementer.
Ifølge analysen Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2022) sidder de fem største banker på ca. 75 % af markedet.
Analysen viser også, at mobiliteten begrænses af, at kunderne oplever markedet som uoverskueligt og har svært ved at gennemskue deres reelle omkostninger.
Bankskifte opleves som besværligt, og det kan måske aflæses i tilfredshedsmålingerne: De største banker har de mindst tilfredse kunder. Den seneste EPSI-måling viser et støt fald fra 76,2 i 2007 til 66,1 i år (på en skala fra 0–100). De mindre banker klarer sig bedst.
I Loyalty Groups brancheindeks ligger Lån & Spar øverst, mens Danske Bank og Nordea ligger nederst.
Sympati med de små
Ser man på undersøgelserne, foretrækker danskerne generelt små banker frem for storbanker.
Lars Krull påpeger dog, at tilfredshedsundersøgelser kan være upræcise:
”Der er en tendens til, at hvis din bank er mindre, føler du større sympati og bliver mere forsigtig i dine vurderinger. Du kan endda rate dem højt uden egentlig at elske dem, fordi du frygter besværet ved at skulle skifte.
Er du derimod kunde i en stor bank, er du mindre tilgivende og mere tilbøjelig til at sende påvirkningssignaler i din besvarelse.
Og så tror jeg også at færre skifter bank fordi der er mange der ikke bruger tiden på at sætte sig ind i, hvad det egentligt kræver at skifte bank.
Det er faktisk ret let”, slutter Lars Krull.