Dine tarmbakterier: med dig i tykt og tyndt

Prøv at google ”tarm – mikrobiom – sundhed”. Du oversvømmes af mulighederne for at gøre dit liv bedre, med netop dette produkt, der kan ændre dit tarmmikrobiom.

Men sådan spiller naturen ikke, forklarer Martin Frederik Laursen, Associate Professor ved National Food Institute, DTU:

”Mikrobiomet i tarmen er jo i virkeligheden ret stabilt. Når vi studerer faktorer, der kunne påvirke vores mikrobiom, såsom kost og miljø, så er den allervigtigste faktor dig selv - du ligner dig selv over tid. Den individualitet -den forstår vi i virkeligheden ikke helt endnu.”

Hvilke bakterier der har slået sig ned i din tarm, afhænger mest af alle de begivenheder, du ikke lige kan gøre om; om du blev født ved kejsersnit eller ej, blev ammet, og fik gentagne antibiotikakure som spæd (hej, hej mine mellemørebetændelsesramte børn).

”En kostintervention kan ændre på sammensætningen af bakterier i dit mikrobiom, før det stabiliserer sig ved 3-5-års-alderen, men det er langt sværere at ændre på selve sammensætningen derefter.”, forklarer Martin.

Men hvorfor så tale kost, når man taler tarmfloraskt?

”Man skal prøve at skelne mellem sammensætningen af bakterierne og hvad de laver? Hvis vi giver bakterierne noget andet at spise, så kan de godt begynde at danne nogle andre typer af stoffer, selvom sammensætningen ikke ændres nævneværdigt”, præciserer Martin.

Én af de måder, hvorpå tarmbakterierne påvirker vores sundhed -og sygdomme-, er netop gennem de stoffer som de producerer - deres metabolitter.

”Når vi spiser fibre, passerer de gennem tyndtarmen, og bliver af mikroorganismerne i tyktarmen brugt til at danne f.eks. kortkædede fedtsyrer. Disse kortkædede fedtsyrer virker som energikilde for cellerne i vores tarm, og har derudover en række effekter f.eks. på vores stofskifte og vores immunsystem.”

Nogle metabolitter er associeret med disponering for sygdomme, mens andre virker gavnligt for vores sundhed.

Så er vi tilbage til det med individualiteten. For hvad afgør, hvilke stoffer dit og mit tarmmikrobiom producerer, når det trækker i arbejdstøjet?

En sur tarm?

Da forskerne sammenholdt data om mikrobiomets metabolisme med adskillige faktorer hos raske individer, så man bl.a. en sammenhæng med pH-værdien i tarmen.

”Vi ved fra klassisk mikrobiologi, at bakterier opfører sig helt forskelligt i et surt og et basisk miljø. Vi kan se, at når mennesker har forskellig pH i deres tarmsystem, så producerer bakterierne også forskellige stoffer.”, fortæller Martin.

Forsøg i petriskåle og mus underbygger tesen om, at de selvsamme faktorer regulerer bakteriernes metabolisme. Et bidrag til at forklare hvorfor vi ikke alene går rundt med forskellige tarmmikrobiomer, men også reagerer forskelligt på de kostinterventioner, som vi udsætter os for.

Tarmbakterier klar til julen

På vej mod julens overflod af mad, trænger et spørgsmål sig på: Hvis jeg ikke kan ændre mit tarmmikrobiom, kan jeg måske preppe det lidt til julens udskejelser? Give mine tarmbakterier de bedste betingelser for at kvittere med nogle gavnlige metabolitter?

”Fermenterede fødevarer er godt. Få rigeligt med kostfibre -det er den hovedsagelige fødekilde for bakterierne. Men bakterierne kan også spise protein -og dér ved vi omvendt, at nogle af de stoffer der produceres herfra, er associerede med nyresygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Så undgå at indtage mere protein, end du egentlig har brug for.”, afslutter Martin med et smil.

Den traditionelle danske rødkål er fermenteret. Ligeså er yoghurten til morgenmad -med havregryn på. Og en kødfri dag før julestegen bæres ind?

Hellere disse tiltag end nettets ocean af lette løsninger -mit tarmmikrobiom er nok alligevel det samme før jul som efter.