Flere psykisk syge på herbergerne »Systemet er ikke gearet til borgere med komplekse behov«

“Vi ved aldrig, hvad vi møder ind til,” fortæller Amalie Melby, kontaktperson på Herberget Hillerødgade i København N.

For selvom hun har planlagt sin dag, sker det oftere og oftere, at der er noget vigtigere, hun må tage sig af. Det kan være akutte situationer, hvor borgere viser voldelig adfærd i forbindelse med psykoser, fortæller Amalie Melby. 

“Det stiller helt andre krav, som vi ikke altid kan imødekomme, fordi vores faglighed i nogle situationer er en anden end den, borgerne har brug for”, siger hun. 

Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), er antallet af hjemløse med psykiske lidelser steget med 28 procent over en årrække på 15 år. Det mærker Amalie Melby tydeligt i sit daglige arbejde på Herberget i Hillerødgade. 

Mangler faglig sparring 

Martin Hagelund er ligesom Amalie Melby kontaktperson på herberget. Han står ofte i situationer, hvor han og kollegaerne ikke har den nødvendige faglighed.

“Vi er jo uddannet inden for socialområdet, vi er pædagoger og socialrådgivere. Ikke psykologer eller psykiatere”, siger Martin Hagelund.

Derfor står han og medarbejderne ofte i situationer, hvor de mangler faglig sparring. Ifølge Martin Hagelund oplever de gentagne gange borgere med akut behov for psykiatrisk hjælp, som ligger uden for deres kompetencer.

“Det giver en følelse af afmagt og frustration, når vi så tydeligt kan se et menneske, der har brug for hjælp, men ikke kan hjælpe”, siger han.

En kamp for indlæggelse 

Når man både har en psykisk lidelse og et stofbrug, hvilket er tilfældet for et stigende antal borgere på Herberget Hillerødgade, betegnes det som en dobbeltdiagnose. Netop borgere med dobbeltdiagnoser oplever i dag særlige udfordringer i mødet mellem herberg og psykiatri.

“Vi har mange borgere med dobbeltdiagnoser boende hos os. Psykiatrien vil ikke behandle mennesker, der er påvirket af stoffer, fordi de ikke kan se personen for stofferne,” fortæller Amalie Melby.

Borgeren bliver ofte afvist med beskeden om, at det først kan vurderes, om vedkommende skal behandles, når personen er fri af rusmidler. Konsekvensen er, at mange borgere med dobbeltdiagnoser aldrig får adgang til psykiatrisk behandling.

Amalie Melby og Martin Hagelund oplever, at processen med at få en borger indlagt ofte er lang og ressourcekrævende. Psykiatrien skal tilse borgeren før de kan indlægge dem, men har ofte ikke tid til at komme ud.

“Vi kan bruge rigtig meget tid på at tale frem og tilbage med psykiatrien, og ofte er der ingen hjælp at hente. Det føles forkert, når det er så tydeligt for os, at en borger har brug for hjælp”, siger han.

Ressourcer mangler 

Signe Lund Skammeritz, ledende overlæge i psykiatrien på Bispebjerg, fortæller, at der faktisk findes behandlingstilbud til borgere med dobbeltdiagnoser: 

“Lige nu har vi behandlingsformer til mennesker med dobbeltdiagnoser, men vi har ikke ressourcer nok til at håndtere den mængde borgere fra herbergerne, der har brug for behandling.” 

Det betyder i praksis, at mange borgere får afslag på psykiatrisk behandling.

Når det går helt galt 

Mette Strunge Dubert, chefkonsulent i Socialt Udviklingscenter (SUS), peger på, at hyppigere møder med psykisk syge borgere stiller større krav til medarbejdernes faglighed. Ifølge hende er det afgørende, at medarbejderne har både viden og en fælles tilgang til voldsforebyggelse.

“Metoden Low Arousal, hvor man arbejder med konfliktnedtrappende kropssprog, er et vigtigt redskab at kende. Det kan være afgørende i situationer, hvor en borger udgør en fare for enten sig selv, en medarbejder eller andre borgere”, siger hun.

Hvis arbejdet ikke prioriteres, er der ifølge Mette Strunge Dubert en øget risiko for, at både medarbejdere og borgere havner i livsfarlige situationer. Hun henviser til en episode i februar i 2025, hvor en 52-årig medarbejder på Herberget Himmelekspressen blev dræbt af en borger med kniv.

En milliard kroner mangler 

Mads Mikkel Dragholt (SF) fra Socialudvalget i Københavns Kommune peger på, at der er store udfordringer med at tiltrække og fastholde faglighed på socialområdet. Han vil presse på for, at regeringen på nationalt plan arbejder for at uddanne flere pædagoger og socialrådgivere. Derudover understreger han vigtigheden af at prioritere socialområdet i de kommende år.

“Socialområdet og psykiatrien er i dag underprioriterede områder i Københavns Kommune. Der mangler op mod en milliard kroner, og det er noget, jeg vil arbejde for at ændre i de kommende år”, siger han.

Imens fortsætter Amalie Melby og Martin Hagelund arbejdet på Hillerødgade - uden at vide, hvad de møder ind til næste dag.