Folkeskolerne er ved at tabe kampen om lærerne: Eksperter siger nyuddannede skal have bedre vilkår

Jeppe Thodberg Peters er nyuddannet lærer på Skansevejen Skole i Aalborg. Hans forventninger til lærerlivet stemte ikke overens med, hvad han mødte på den anden side af katederet i sommers.

“At gå fra at have relativt lidt praktik på læreruddannelsen til at skulle være folkeskolelærer, det har været noget af en omvæltning,” siger Jeppe.

Han er en af de nyuddannede, der ikke har søgt væk fra folkeskolen, men ser store udfordringer ved at være lærer i folkeskolen. Og han er ikke alene. 

Næstformand Niels Jørgen Jensen fra Danmarks Lærerforening genkender problematikken, og de store udfordringer det medfører: 

“Der har over de senere år været mange historier om, hvordan man ikke lykkes med jobbet, fordi der er svære arbejdsvilkår.” 

Han mener, at det ikke er særligt attraktivt at stå med opgaven som nyuddannet, og derfor søger de væk fra både læreruddannelsen og arbejdet i folkeskolen. 

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver fjerde nyuddannede lærer søger væk fra folkeskolen inden for 5 år på arbejdsmarkedet. Tendensen, at de nyuddannede søger væk, har nået et nyt niveau, hvis vi ser på de seneste 10-15 år, udtaler Chefanalytiker Troels Lund Jensen fra AE: 

“Den nye udvikling er, at mange gør det efter de her 5 år. Hvis man kigger længere tilbage, så er vi kun på omkring hver femte, der forlader folkeskolen,” forklarer han. 

Læreruddannelsen halter forsat på centrale områder

En af årsagerne til udviklingen er ifølge flere eksperter, at læreruddannelsen fortsat fokuserer mere på teori fremfor praktiske redskaber og dermed ikke klæder de studerende på til livet ude på folkeskolen. 

Per B. Christensen, der er formand for VIA University College og tidligere formand for Lærerkommisionen fremhæver, at de nyuddannede ofte ikke er klar til at løse nogle af de mest centrale opgaver.

“Sådan noget som skolehjemsamtaler, konflikthåndtering, klasseledelse er noget, som mange nye lærere ikke synes, de hidtil har fået gode nok redskaber til at håndtere, når de kommer ud på skolerne,” udtaler han. 

Også næstformanden i DLF ser tydelige mangler i uddannelsen til at forberede de studerende til lærerlivet på trods af den nye reform, der kom i januar 2023. 

“Vi har egentlig været glade for den justering, der er sket med uddannelsen i 2023. Men jeg vil ikke sige, at de studerende er godt rustet til lærerlivet bagefter,” forklarer han. 

Det er særligt mængden af opgaver uden for selve undervisningen, der kommer bag på Jeppe, som beskriver oplevelsen som overvældende: 

“Alt det bagvedliggende arbejde som at kigge på elevmapper, overdragelse og holde styr på det hele – det er ikke noget, jeg har lært på studiet,” fortæller han. 

Jeppe som startede på læreruddannelsen i 2020, som hører under den gamle reform, oplever, at de praksisnære dele har været fraværende i hans uddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke ønsket at kommentere på, hvilke langsigtede resultater reformen forventes at have for de nyuddannede lærer. 

Og netop praktikken er en væsentlig del af uddannelsen, i hvert fald, hvis man spørger Anneline Larsen, der er forperson for Lærerstuderendes Landskreds: 

“Der er sket store ændringer, og en af de vigtigste forbedringer er, at der nu er tredjedel mere praktik.” 

Nyuddannede lærere møder større udfordringer end tidligere

En anden årsag til at de nyuddannede forsvinder fra folkeskolen kan være, at de generelt set er dårligere stillet i dag end for 15 år siden.

Hvis man spørger DLF’s næstformand, så var skolen en helt anden arbejdsplads for 15 år siden, hvor rammerne for de nyuddannede var mere overskuelige, og kravene til dem og skolen er ikke de samme. 

“Der er en 15-årig periode, som er vigtigt at kigge på i denne sammenhæng. Muligheden for at understøtte de nyuddannede er blevet mindre. Det skyldes, at der er færre penge til at drive skolen samtidig med, at man i 2014 øgede timetallet i høj grad, så det vil sige, at lærerne skulle undervise mere.” udtaler han.

Per B. Christensen påpeger ligeledes, at lærerrollen ikke længere kun handler om undervisning. 

“I dag er der nogle andre forventninger til skolen og læreren. Opgaverne er større, og rollen som underviser har ændret sig.” siger han.

Udfordringer venter de nyuddannede

Jeppe roser Skansevejen Skole og fremhæver, at både ledelsen og lærerteamet har taget godt imod ham. Alligevel oplever han, at lærerlivet byder på udfordringer, som hans faglige viden fra studiet ikke har været nok til at håndtere. 

Han beskriver en hverdag præget af usikkerhed, tidspres, og hvor de mange opgaver og elevernes trivsel fylder mentalt. Samtidig kæmper han med at finde tid til forberedelse og feedback:

“Jeg har arbejdet mere end de 40 timer, jeg er ansat til, fordi jeg skulle forberede næste forløb og give feedback på det nuværende. Jeg følte mig presset,” fortæller han.

Hvis man spørger pædagogisk konsulent ved VIA, Tine Brock, der coacher nyuddannede lærere, så kan hjælpen for mange nyuddannede lærere være svær at hente.

“Rigtig mange steder bliver de nyuddannede overladt meget til sig selv. Det er simpelthen vildt, når man tænker over det,” siger hun.

Næstformanden for DLF mener også, at der er tale om udfordringer af anden karakter end de gængse forudsætninger, der følger med at være nyuddannet på arbejdsmarkedet.

“Det er et hårdt arbejdsmiljø, fordi en ny lærer ikke nødvendigvis er sikret at have færre undervisningstimer end en erfaren lærer,” fortæller Niels Jørgen Jensen.

Han forklarer, at det delvist skyldes den generelle lærermangel i Danmark, som tvinger skolerne til at tildele nyuddannede en fuld arbejdsbyrde fra dag ét.

Flere vikarer i folkeskolen

I et analysenotat fra AE, der omhandler vikartallet i Danmark, peges der på at det er en konsekvens af lærermanglen. “Analysenotat vikartal efterår 2024”, beskriver AE, at der i 2024 er 1.814 vikarer ansat i fuldtidsstillinger i folkeskolen. Til sammenligning var tallet i 2014 på 1.174 vikarer. Selvom vikarniveauet er svagt aftagende fra forrige år, så forbliver det højt. 

Chefanalytikeren fra AE beskriver situationen som en ond spiral. Han forklarer, at den generelle lærermangel gør det sværere at fastholde nyuddannede lærer, hvilket yderligere forværrer manglen og skaber problemer for både de erfarne og de nyuddannede.

“De nyuddannede er helt sikkert den store synder i debatten om lærermangel, så det er egentlig ikke en snak om udbud og efterspørgsel, for tallene viser, at der uddannes nok til lærere,” siger Troels Lund Jensen. 

Ekspert Per B. Christensen ser lignende konsekvenser og fremhæver, at mange i dag underviser uden at have en læreruddannelse bag sig. Han understreger dog, at det under de nuværende forhold kan være en nødvendighed.

“Selvom det ikke er optimalt, kan det være nødvendigt at ansætte ikke-faguddannede lærere i perioder med lærermangel.” siger han.

Tine Christensen, der er skoleleder på Norddal-Skolen i Nordborg, er dog ikke enig i, at det udelukkende kan anses som en negativ udvikling.

Hun anerkender, at man ikke bør ansatte en lærerstab, hvor hovedparten består af ikke-faguddannede lærere. Alligevel kan de bidrage med noget andet, som en lærer med en reel læreruddannelse ikke altid har med i bagagen.

“Det handler meget om, hvad det er for en person og hvilken tilgang har man til eleverne. Uanset om man er læreruddannet eller ej, så er det ikke sikkert, at man egner sig til jobbet her på skolen.” uddyber hun. 

Praktikvejledere kan være vejen frem 

Hvis man skal undgå at gå på kompromis med lærerstaben er det måske en mulighed at investere i praktikvejleder. Sådan udtaler både Næstformanden for DLF og ekspert Per B. Christensen: 

“Vi ønsker, at der bliver investeret en del mere i praktikvejledere. De lærere som skal stå for vejledning af praktikanter, når de kommer ud og undervise i skolen, de skal også have den rigtige uddannelse til det.” Siger Niels Jørgen Jensen. 

“En af udfordringerne er, at lærerne ofte oplever et praktikchok, når de kommer ud. Det nye reformarbejde kan bidrage til at løse nogle af disse problemer, blandt andet ved at sikre bedre vejledning i praktikforløbene. Det kræver dog, at der investeres i praktikvejledere, der er kyndige nok til at lede de studerende ind i undervisningspraksis.” siger Per B. Christensen 

Mentorordninger skal prioriteres 

Ifølge DLF’s næstformand er en struktureret lærerstartsordning, der inkluderer en mentor, helt central:

“Det er vigtigt at have en lærerstartsordning. Man bliver støttet med en mentor, der kan diskutere med en. Hvad vil det sige at være lærer? Hvordan kan du udvikle dig som lærer?”

Tine Brock der til dagligt superviserer nyuddannedes arbejdsrammer, understreger vigtigheden af, at alle skoler har adgang til uddannede mentorer: 

“Man skal have en uddannet mentor på hver skole. En mentor er en, som lytter og stiller de rigtige spørgsmål og sikrer, at den nyuddannede udvikler sig i processen. 

Hun mener at mentorrollen ikke blot skal tilfalde en interesseret erfaren lærer, som vil påtage sig opgaven, men en mentor som har de rette kompetencer, ressourcer og forståelse for rollen. 

Tine synes, vi bør lade os inspirere, af de mentorordninger der findes i Finland og Australien, som har haft positive efterreaktioner for de nyuddannedes trivsel og deres blik på professionen generelt. 

Dialog fremfor lovændring 

DLF ser ind i en anden mulighed, hvor problemstillingen bør tages op på politisk niveau.

“Vi tænker, at det er væsentligt at få diskuteret politisk, hvordan man starter op som lærer i sit job efter endt uddannelse, og det gør vi igennem de,t der hedder ‘Sammen om skolen’”, siger næstformanden. 

Per B. Christensen, fremhæver kommunernes centrale rolle:

“Ansvaret for de nyuddannedes arbejdsvilkår og trivsel ligger ude hos kommunerne. Jeg tror ikke, man kan lovgive sig ud af alle de her ting. Det handler om dialogen mellem folkeskolens parter og politikerne.”

KL er blevet forelagt Pers udtalelse. Kristine Plougsgaard, Souschef for Børn, Unge og Folkeskole området, siger, at de gør en stor indsats for at hjælpe de nyuddannede med at få den bedste start på deres tid i folkeskolen. Men uddyber ikke, hvor hovedansvaret er placeret.

Tine Brock peger dog også på kommunerne som ansvarsbærere:

“Jeg tror mere, det handler om, at kommunerne ændrer deres praksis og ser værdien af at investere i bedre vilkår.”