Fra barselsboblen til Dokk1: Fædre finder fællesskab i legestuen

13 strithårede unger kigger op fra gulvet med halvåbne munde, mens deres blikke farer rundt i lokalet, efter hver en lyd.

For enden af åen i Aarhus ligger biblioteket Dokk1. Ved første øjekast bliver man mødt af en stor asymmetrisk trappe, der fører ind til en utålmodig menneskemængde, der alle står i kø til borgerservice. Længere inde ses farverige bøger i rækkevis, og en børneafdeling der er på størrelse med Mølleparken. I et hjørne mellem barnevogne, bøger og en indendørs legeplads ses Fars Legestue. På grønne madrasser i forskellige nuancer ligger fædre, og lytter til rasleæg, deres børn leger med. Her kan de dukke op hver torsdag eftermiddag. 

For nogen er det deres første gang som far og her på legestuen. Andre har været her med flere børn. ”Er den bare god”, bliver den lille pige på 10 måneder spurgt. Hun kigger på sin far med tekoppe øjne, mens hun savler på en plastik peberfrugt. Fædrene er her for børnenes skyld, sådan lyder det hvert fald, hvis man spørger Morten Hansen, der er far til Esther.

”Det er tiltalende fordi det er så uforpligtende. Man ved jo aldrig rigtig, hvordan børnene lige har det på dagen” fortæller Morten.

Men mellem leg og snak med børnene bliver visdomstænder og ladcykler også drøftet blandt fædrene. 

En far til fædrene 

En yngre far træder ind på stuen med sit barn under armen. Han er iført hvide tennissokker, North Face bukser og en hættetrøje, han møder resten af flokken med et forsigtigt smil. Et barn i bolsjefarvet strømpebukser kravler hen til den nyankomne far, der nu er accepteret blandt børnene. 

Ved siden af ham sidder pædagogen Michael Nordilen, der også deltager i legestuen hver uge. Han forsøger at svare på de spørgsmål, fædrene nu engang må have om barsel, børnene og intuitioner. ”Vil du gerne snart i gang igen”, bliver den yngre far spurgt om. Han fortæller om sin barsel, som en bobbel han har elsket at være i, men samtidig har han haft en længsel til det liv, han havde udenfor hjemmet. 

Ifølge Danmarks Statistik har lovgivningen om øremærket barsel kastet flere fædre ud i at tage den barsel, de har ret til. Siden dette trådte i kraft, er andelen af fædre, der benytter sig af barslen steget fra 80 procent til 88 procent. I takt med denne stigning ses flere tilbud henvendt sig til fædrene, herunder Fars Legestue. 

Dagligdagen fortsætter

Selvom Legestuen skal være en mulighed for at komme ud af hjemmet, skal det ikke ses som til frirum for fædrene. De går på skift ud på badeværelset med deres barn i favnen og en overpakket pusletaske. I hjørnet af stuen sidder en far på et tæppe og giver flaske til sin søvnige pige, mens samtlige babyalarmer er til opladning i rummets stikkontakter. Endnu en far træder ind i rummet, han er ældre, har blazer, pæne bukser og et ur på. Hans tandløse barn Lauge smiler med åben mund, og indtager straks rummet. I hans nysgerrighed forsøger han at putte en sko i munden, mens faren febrilsk bliver afbrudt i en samtale og farer efter ham. Han var ved at fortælle om deres hårde morgener derhjemme, når mor-Sofie skal du af døren:

”Lauge opfanger, så snart Sofie tager sin jakke på, hvad der skal til at ske, og bliver rigtig ked af det.”

Til det svarer en anden, at de står i samme situation, og han fortæller hertil at morgnerne hos dem, derfor ser rimelig hektiske ud. Der bliver altså skabt et rum, hvor erfaringer frit kan deles, og hvor man bliver mødt med anerkendende nik. Pædagogen kommenterer, at afskeden altid vil være svær i starten, og at det samme ses, når de små starter i vuggestue. 

Sundhedsfagligt perspektiv

Mellem klokken 13:00 til 14:00 er en sundhedsplejerske til stede på stuen. Med hendes blide stemme træder hun ind rummet, og sætter sig ned blandt bare tæer og strømpesokker. Hun forsøger at skabe en tryghed hos fædrene, samtidig med hun udfordrer dem på, hvilke lege og aktiviteter der kan være stimulerende for deres børn. 

En lille pige kravler nysgerrigt ud af stuen og hen mod de rækkevise bøger, der sirligt er placeret efter forfattere. Det tog kun øjebliks uopmærksomhed, hvorefter faren lunter efter hende. Gående med hendes far i hænderne kommer hun tilbage på stuen, hvor hun i mellemtiden har fået hikke. 

Efter besøget af sundhedsplejersken balancerer fædrene ud af stuen med deres børn og tasker. De får famlet deres barnevogne frem fra det parkeret område ude foran. Der bliver givet et ”vi ses” med på vejen, og nu går turen hjem til mor.