Fremmøde med stress kan være seks gange dyrere end fravær

Forestil dig, at du gennem længere tid har følt dig presset på arbejdet. Måske af for mange opgaver, af følelsesmæssigt krævende opgaver eller af manglende støtte fra din leder. Nu sover du dårligt, vågner med hovedpine og har en kortere lunte både privat og på arbejde. Dine gode kost- og motionsvaner er forduftet. Alarmklokkerne ringer, men du møder stadig på arbejde hver dag. Her har du svært ved at koncentrere dig, du laver flere fejl og mister overblikket. Du trækker dig fra kollegerne og overvejer ikke engang at bede om hjælp.”

Det kunne være et eksempel på ”fremmøde med sygdom eller stress”, som også kaldes presenteisme.

Fremmøde med stress går under radaren 

Nedsat performance hos medarbejdere, der møder ind på arbejde med mistrivsel, koster mere end selve sygefraværet. Dét peger internationale analyser på. 75 procent af udgifterne skyldes produktionstab ved fremmøde, mens 25 procent skyldes fravær, summerer artiklen “How ‘Presenteeism’ Costs Hundreds of Billions” i dmagazine.com i 2014. Et japansk studie fra sidste år viser tilsvarende, at produktionstabet ved fremmøde med mental mistrivsel er næsten seks gange større end tabet ved sygefravær.

- Evnen til at fungere på arbejde kan blive næsten halveret, når man mistrives. Fremmøde med stress går under radaren, da personen sidder der og smiler pænt. Jeg hører ofte klienter sige: ‘Jeg gik på arbejde, men jeg sad og kiggede ud i luften’, forklarer Lars Aakerlund, læge, psykiater og medforfatter til flere bøger om stress, sygefravær og psykisk arbejdsmiljø.

Fravær i forbindelse med arbejdsrelateret stress koster danske arbejdspladser produktionstab på 16,4 milliarder kroner om året ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hvis forholdet mellem fremmøde og fravær med stress fra de internationale studier kan overføres til danske forhold, ville det samlede produktionstab være langt større. Måske helt op imod seks gange dyrere om året.

Fremmøde med stress eller mistrivsel kan umiddelbart se positivt ud, fordi medarbejderen stadig leverer lidt. Men det er dyrere og mere skadeligt på længere sigt end kortvarigt fravær.

- Fremmøde med mistrivsel, uden justering af opgaver, er dårligt på mange måder. Medarbejderen fungerer ringere, er mindre produktiv og laver flere fejl. Forholdet til kollegerne belastes, når man er træt og irritabel. Og stresstilstanden vil forværres og ofte udvikle sig til depression eller angst, uddyber Lars Aakerlund.

Det er derfor ikke overraskende, at mental sundhed og forebyggelse af arbejdsrelateret stress fylder stadig mere i den offentlige debat.

DA mener, at de alvorligt stressramte risikerer at blive negligeret 

I forbindelse med den aktuelle regeringsdannelse er der kommet endnu mere fokus på stressproblemet i Danmark. Flere af arbejdsmarkedets parter har fremlagt politiske stressudspil. Den 12. maj lancerede Dansk Arbejdsgiverforening (DA) sit stressudspil på baggrund af en analyse baseret på data fra 6.000 lønmodtagere, der er indsamlet af  Danmarks Statistik.

Formålet med analysen er ifølge DA at skabe et mere nuanceret billede af stress og mistrivsel blandt danske lønmodtagere. Ifølge DA bør debatten i højere grad skelne mellem almindelig travlhed og alvorlig stress:

- For os i DA er det vigtigt, at man skelner mellem travlhed i hverdagen og det, der hedder alvorlig stress. Ellers risikerer vi, at der vil være en stor gruppe af mennesker, som bliver sygeliggjorte, mens de, der har behov for hjælp eller behandling, bliver negligeret, siger Beate Fabricius Ingerslev, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i DA.

DA fokuserer på de 6% med højt stress niveau i sin formidling
Dansk Arbejdsgiverforening skriver i sit udspil, at forebyggelse er løsningen på stress. Alligevel lægger organisationen i sin formidling primært vægt på de mest alvorlige og behandlingskrævende tilfælde. 

DA’s analyse bygger på den videnskabeligt anerkendte stressmåling Perceived Stress Scale (PSS) udviklet af Cohen. Internationale analyser inddeler respondenter i lavt, moderat og højt stressniveau. DA har i sin analyse valgt at inddele respondenterne i to grupper; Øvrige og højt stressniveau:

.

I sin formidling af analysen fokuserer DA på de 6 procent med højt stress niveau. ”Størstedelen af lønmodtagerne ligger i den lave ende af stressskalaen” og ”Seks procent af lønmodtagere har et højt stressniveau” er henholdsvis en figuroverskrift og en artikeloverskrift på da.dk.

Forebyggelse har kun effekt på lavere stressniveauer 

Ifølge Lars Aakerlund har forebyggelse tæt på ingen effekt overfor allerede stresssygemeldte:

- Min erfaring er, at folk der bliver sygemeldte med stress ofte har været stressede så længe, at de faktisk er deprimerede. Og så hedder det sig, at de er knækket lige pludselig. Men kigger man på deres historie, så har det været undervejs længe. For den alvorligt syge er det ikke nok at forebygge ved at fjerne stressbelastningen. Det kræver behandling.

Effektiv stressforebyggelse handler om at gribe ind tidligt, mens symptomerne stadig kan afhjælpes ved at ændre de forhold, der belaster medarbejderen. Derfor peger Lars Aakerlund også på, at forebyggelse især virker i de tidligere stadier:

- Stressforebyggelse skal fokuseres mod medarbejdere med lavt eller moderat stressniveau for at være effektiv. Det handler om at afhjælpe det, der belaster dem. Og det er stort set altid noget emotionelt. Det kan være, at de har for mange opgaver og føler sig overvældet eller har for svære opgaver og føler sig utilstrækkelig. Det kan også godt være en kollega, som bagtaler dem eller tager æren for deres arbejde. Eller manglende opbakning fra nærmeste leder. Det kan være mange ting. 

God ledelse forebygger stress 

Ifølge Lars Aakerlund er god ledelse noget af det vigtigste i forebyggelsen af stress. Særligt en god kontakt mellem leder og medarbejder er afgørende:

- Det kan være svært at sætte god ledelse på formel, men det er at være opmærksom og at sørge for at individualisere opgaverne til personen. Gode ledere er ikke blide eller bløde, men opmærksomme, og de tager fat i dem, der ikke har det godt. Og de er insisterende. Hvis medarbejderen siger ’det er okay’, må lederen fastholde sine observationer, så der bliver åbnet op for dialogen.

Arbejdsrelateret stress er en reaktion på det psykosociale arbejdsmiljø ifølge Lars Aakerlund. Han definerer arbejdsrelateret stress som ’En emotionel belastning på arbejdet, som har en varighed eller en grad, som ikke er sund længere’ og understreger, at det ikke er mængden af arbejde alene, der skaber stress:

- Du bliver ikke stresset af at have travlt. Men du kan godt blive emotionelt belastet af at have så travlt, at du ikke kan løse dine opgaver tilfredsstillende. Eller af at dine opgaver er for svære, og du er bange for at begå fejl. Men du kan også blive stresset af at have for lidt at lave. Eller af at føle at du bliver udelukket fra de spændende opgaver.

DA's stressudspil har fokus på at skabe større vidensgrundlag
DA´s politiske udspil rummer seks forslag, men ingen af dem handler direkte om forebyggelse af arbejdsrelateret stress.

- Vi håber på, at vi først og fremmest får dannet et ordentligt vidensgrundlag og husker at tænke det hele vejen rundt. Der er også noget strukturelt i samfundet, ikke bare arbejdspladsen, der skal kigges på, forklarer Beate Fabricius Ingerslev.

Alle danske arbejdsgivere har pligt til at forebygge ulykker, sygdomme og mental mistrivsel. Pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Det har de haft siden Arbejdsmiljølovens indførsel i 1977.

- Når det gælder forebyggelse, har arbejdsgivere et vigtigt ansvar for at sikre et sundt arbejdsmiljø. Men alvorlig stress kan ikke alene forklares af forhold på arbejdspladsen. Forskning og data peger på, at stress ofte opstår i et samspil mellem forhold på arbejdet, i privatlivet og individuelle forhold. Derfor kræver forebyggelse også et bredere blik end alene arbejdspladsen, siger Beate Fabricius Ingerslev.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) angiver lidt over halvdelen de, som ofte eller hele tiden har følt sig stressede de sidste 14 dage, arbejdet som den vigtigste kilde til deres stress. 9 ud af 10 angiver arbejdet eller både arbejdet og privatlivet som den vigtigste kilde.

Arbejdspladser skal passe til mennesker 

Når ledere ignorerer medarbejdere, som mistrives og går stresset på arbejde, er det ikke af ond vilje ifølge Lars Aakerlund. Han peger på to grunde; Bevidst kan lederen kan være opmærksom på, at du som arbejdsgiver ikke må spørge ind til diagnoser, og derfor ikke får startet dialogen. Ubevidst kan lederne undgå den lidt vanskelige samtale, fordi de er bange for, at hun giver sig til at græde, eller de kan tænke ’hvis jeg italesætter det, bliver det et problem og så lægger hun sig syg’.

- Du må altid gerne spørge folk, hvordan de har det. Du skal tage snakken med det samme og tilpasse arbejdet, så belastningen aftager og hun ikke bliver syg. Hvis en del af belastningen kommer fra hjemmefronten, skal du måske også øge fleksibiliteten på arbejde i en periode, så hun uden dårlig samvittighed kan tage med ægtefælden, barnet eller en forælder til undersøgelser, pointerer Lars Aakerlund og afslutter:

- Ingen af os er produktive hele dagen hver dag. Så det er afgørende, at vi skaber arbejdspladser og arbejdsvilkår, der passer til mennesker.