DU SKAL HAVE numsen langt frem. Faktisk lidt udover briksen. Og slappe helt af.  

Så går det nemmest.

”Man ligger jo der i bøjlerne… Det føles lidt bare som at være inde for at få taget en blodprøve, for det går ret hurtigt,” fortæller 24-årige Karoline Amalie Jensen, om da hun selv var afsted til skrabet. 

Celleskrabet. 

Måske har du prøvet det selv.

NÅR EN KVINDE FYLDER 23 ÅR, tikker den første invitation ind i e-Boks. 

”Vi tilbyder dig screening for livmoderhalskræft,” står der. 

Og sådan fortsætter det op gennem hendes liv. Hvert tredje år til hun fylder 30 år. Hvert femte år til hun fylder 64 år. Undervejs har der været nogle ændringer, men siden man satte gang i screeningsprogrammet, har det været en fast følgesvend i kvindens liv. 

Undersøgelsen er et frivilligt, men af Sundhedsstyrelsen anbefalet tilbud, der skal finde forstadier til kræft. 

Er det ikke meget godt? 

Jo!

Men det er bare ikke helt billigt. Det har professor i sundhedsøkonomi ved VIVE Jakob Kjellberg også tidligere påpeget. 

Og snart passer programmet ikke længere helt til virkeligheden. Man kan sige, at de er ved at vokse fra hinanden. Screeningsprogrammet og kvinderne. Lige så stille. 

Og skal man så bare fortsætte som hidtil? Nej, er det korte svar.

Det vender vi tilbage til. 

FØRST LIGE ET PAR, må man sige, opløftende pointer. 

Livmoderhalskræft er i dag en sygdom på retur. På landsplan holder man sig under det niveau, Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening anser som realistisk. I deres seneste årsrapport ved måling fra efteråret 2023 til efteråret 2024 er antallet af ny-diagnosticerede tilfælde 308.

Det svarer til en rate på 10,8 ud af 100.000 kvinder. 

I 1960’erne var der mere end 900 nye tilfælde om året i Danmark. 

Endnu vildere er det, når vi kigger på de unge. Et studie fra tidsskriftet International Journal of Cancer viser, at antallet af tilfælde – raten – for kvinder under 30 år i en treårig periode fra 2020 til 2022 var på 3 per 100.000 kvinder. 

DET ER ALTSÅ NOGET NYT, forklarer seniorforsker i molekylærbiologi og laboratorieleder ved Hvidovre Hospital Jesper Bonde, der også er medlem af National Styregruppe for Livmoderhalskræftscreening. Styregruppen skal sikre programmets kvalitet på tværs af regionerne. 

”Tidligere har det været sådan, at jo ældre, du var, jo lavere var din sandsynlighed for at udvikle livmoderhalskræft. Men nu kommer nogle vaccinerede generationer. Deres risiko for sygdom falder markant. Faktisk ned under niveau i forhold til de ældre kvinder,” fortæller han. 

Screening, opfølgning og bedre behandling har alt sammen bidraget til faldet i antal tilfælde. Men vaccinen har stor betydning. 

Det er vaccination mod HPV, vi taler om.

HPV er en seksuelt overført infektion. Vaccinen er en forebyggelse mod kræft i livmoderhalsen. Den beskytter godt – ikke 100 procent – men rigtig godt. Især hvis man bliver vaccineret som ung. Det kunne et studie fra 2021 om effektiviteten af vaccineringen tyde på. 

Der har siden indførslen været anvendt forskellige varianter. I dag får piger og drenge et tilbud fra 12-års-alderen om at blive vaccineret med den såkaldt nivalente vaccine. Den beskytter mod en række forskellige HPV-typer. Herunder de to særligt farlige: 16 og 18. 

Tidlig vaccinering er vejen frem. Faktisk også for flere end bare de vaccinerede. 

Elsebeth Lynge, der har stor ekspertise på området – hun er professor emerita i epidemiologi ved Københavns Universitet – forklarer det sådan her: 

”Jo færre i samfundet, der har de her infektioner, jo lavere er risikoen for at blive smittet. Derfor giver god vaccinationsdækning på samfundsniveau også en lavere risiko for smitte hos uvaccinerede personer. Det er flokimmunitet.” 

Hun understreger, at man som uvaccineret selvfølgelig stadig har større risiko for infektion. 

LAD OS LIGE kaste et hurtigt blik på, hvordan det så står til med vaccineringen i Danmark.

Normalt ville man nok ikke skære ud i pap, hvad du skal tage med dig fra søjlerne. Nu gør jeg det alligevel.

Det er en høj andel af kvinderne, der bliver vaccineret. 

Og når vaccinerne i dag dækker flere typer af HPV, så betyder det endnu bedre beskyttelse.

SÅ SKAL VI TILBAGE til det med, at kvinderne og screeningsprogrammet vokser fra hinanden.

”Den største del af de danske kvinder er i kategorien uvaccineret. Men man skal selvfølgelig tage højde for, at så høj en procentdel af de unge har fået vaccinen. Derfor skal vi tilpasse programmet, så det bliver mest muligt effektivt,” siger Jesper Bonde. 

Vi kan spare ressourcer i sundhedsvæsenet, men det handler også om at gøre programmet mindst muligt invasivt i kvinders liv. 

Lige nu kan det være svært at tage fri inden for normal skole- eller arbejdstid for at få lavet celleskrabet. Og så pointerer Jesper Bonde, at der også er en del, der ikke er så glade for den gynækologiske undersøgelse. 

UDE I VIRKELIGHEDEN, inde bag Regionshospitalet Randers’ gamle, røde mursten er det fysiske bevis for ubalancen.

I den patologiske laboratorieenhed står en grå reol med stakke af mapper med celleaftryk i. De fleste af stakkene er ikke mere end en finger høj. 

Men en af dem måler en underarm. En hvidkitlet kvinde lægger forsigtigt endnu en mappe ved siden af. 

De skal nok nå igennem dem. 

Det er nu engang bare dem, der lige nu og fremover har mindst sygdomsrisiko. Især når de første vaccineret med den nivalente vaccine når screeningsalderen i 2029. 

NOGEN ER FAKTISK ved at gøre noget ved problemet. Tidligere i år havde Europa-Kommissionen i samarbejde med Det Internationale Agentur for Kræftforskning en offentlig høring om anbefalinger, fordi livmoderhalskræftscreening skal passe til ”den nye virkelighed”. 

Sidste år besluttede den tidligere SVM-regering med Kræftplan V at give alle kræftscreeningsprogrammerne et eftersyn.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der derfor blev igangsat en analyse af livmoderhalskræftscreeningsprogrammet. Arbejdet pågår stadig, derfor er der ikke taget stilling til tilpasninger. 

Men ifølge Jesper Bonde er der forskellige knapper, man kan trykke på for at lave et moderne forebyggelsesprogram. Man kunne forestille sig længere intervaller – altså tiden mellem screeningerne – eller at man startede screeningen senere i kvindens liv. 

”Det gør flere lande, vi normalt sammenligner os med. Som Holland og Sverige,” siger han. 

EFTER KAROLINES CELLESKRAB fik hun svar tilbage i Min Læge. 

Noget i mikroskopet så ikke helt ud, som det burde.  

Ny test. Nyt svar: 

Positiv for Human Papillomavirus. 

”Så var jeg forbi en gynækolog. Hun kiggede på mig med sådan en kikkert, det gjorde lidt mere ondt,” fortæller Karoline. 

Gynækologen kunne se, at der måske var nogle mildere celleforandringer. Karoline skulle fortsætte i et kontrolforløb. 

”Det var egentlig meget rart at få en afklaring. At der blev taget hånd om det,” siger hun. 

Celleforandringer betyder ikke nødvendigvis forstadier til kræft. Udviklingen er faktisk meget lav. Men man kontrollerer for risikoen. 

Og sådan er det for mange. De fleste forandringer går i sig selv.

Jesper Bonde fortæller, at man derfor ikke taber kvinderne med celleforandringer på gulvet, hvis man laver om i programmet:  

”Livmoderhalskræft udvikler sig ikke lynhurtigt. Og hvis du ikke er positiv for HPV, så har du stort set ikke nogen risiko for at have underliggende sygdom.” 

SÅ LAD OS DA komme i gang!

Eller. Vi skal lige huske, at kvinder over en bred kam ikke er beskyttet af vaccinen endnu. Det er de yngre generationer, man kan kigge på. 

Og hvis du også husker tilbage på søjlediagrammet, så er der også en lomme af de unge, man ikke bare kan ignorere. 

”Selv i de generationer, hvor alle er blevet tilbudt vaccination, er der jo nogle, der ikke har fået den. For dem er screeningen et godt sikkerhedsnet,” siger Elsebeth Lynge. 

Her er så bare endnu et dilemma. 

”I opgørelsen i rapporten fra 2024 af kvinder under 30 år viste resultatet tydeligt, at der er en gruppe uden dækning af hverken HPV-vaccine eller screening. Omkring 10 procent samlet set,” fortæller Reza Serizawa.

Han er formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening, der laver rapporterne, og cheflæge på patologiafdelingen ved Hvidovre Hospital.  

Man fanger altså heller ikke alle de uvaccinerede lige nu, men fremover er det en opgave, der nok skal tænkes ind i en optimeret forebyggelse. 

HVAD SÅ MED Karoline? Hendes kontrolprøve kom tilbage for nyligt. Nu er cellerne normale. 

”Jeg går ikke og er bange. Jeg ved, at der bliver holdt øje med mig på den måde, der er brug for,” siger hun. 

Måske bliver opfølgningsforløbene, som det hun var i, fremover endda en lille smule skarpere, når indgrebene bliver færre og ressourcerne derfor flere.  

Et potentiale for at sætte ind lige der, hvor og for hvem risikoen faktisk er størst, aner sig. 

Så screeningsprogrammet og kvinderne kan finde sammen på ny.