”Har du husket at registrere det?”

Det spørgsmål stiller Sophie Sønderby jævnligt sine kolleger på et botilbud i Silkeborg Kommune. Hun er socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant, og siden 2018 har kommunen registreret, når en hændelse har påvirket en medarbejder følelsesmæssigt i arbejdsmiljøsystemet SafetyNet.

Det kan være en pårørende, der stiller krav medarbejderen ikke kan indfri. En borger i krise. En samtale om selvmordstanker. Eller en situation, der først sætter sig i kroppen, når medarbejderen kommer hjem og ikke kan sove.

- Det kan være noget, man ikke kan få ud af hovedet. Noget, der bliver ved med at vende tilbage, forklarer Sophie Sønderby og fortsætter: - Det kan også være en borger med psykisk dårlig trivsel og konstante høje lyde, som kan påvirke medarbejdernes nervesystem, så de ikke kan få lydene “ud af systemet”, når de kommer hjem.

Uden registrering kan belastningen blive noget, den enkelte medarbejder bærer alene. I Silkeborg forsøger man at gøre det modsatte: at flytte belastningen ind i det fælles arbejdsmiljøarbejde.

Høje følelsesmæssige krav er ikke blot et vilkår i omsorgs- og relationsarbejde. Det er også et arbejdsmiljøforhold, som arbejdsgiveren har pligt til at forebygge. Siden 2020 har reglerne om psykisk arbejdsmiljø været samlet i en selvstændig bekendtgørelse, hvor høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker beskrives som en påvirkning, der kan udgøre en risiko for sikkerhed og sundhed.

Ikke alle belastende hændelser er arbejdsskader, men de kan være tegn på noget, arbejdspladsen skal lære af og forebygge.

Når en medarbejder har været ude for en hændelse, som påvirker vedkommende, registrerer medarbejderen det i SafetyNet, hvor både leder og arbejdsmiljørepræsentant kan se det. I SafetyNet skal medarbejderen blandt andet beskrive hændelsen, egne tanker og følelser og angive, hvor stærkt hændelsen har påvirket vedkommende på en skala fra 0 til 10. De alvorligste hændelser skal vurderes som mulige arbejdsskader, men Sophie Sønderby understreger, at arbejdsmiljøgruppen skal forholde sig til alle registreringer.

Lederen sørger for at tage en samtale med medarbejderen og ved behov kan medarbejderen enten få flere samtaler eller blive henvist til kommunens kriseordning/psykologhjælp.

I Silkeborg oplever Sophie Sønderby, at registreringen har gjort det lettere at tale om belastningen og følge op på den.

Sophie Sønderby forklarer, at forskellen til registrering af vold og trusler vigtig. Ved vold, trusler og krænkende adfærd forsøger medarbejderen at beskrive hændelsen så præcist som den er sket. Men ved høje følelsesmæssige krav er det medarbejderens egen reaktion, der er udgangspunktet.

- Det er de ting, der påvirker den enkelte medarbejder. Det, der påvirker mig, er jo ikke sikkert, det påvirker mine kollegaer, siger hun.

Derfor handler registreringen ikke kun om, hvad der skete, men også om hvad hændelsen gjorde ved medarbejderen.

Følelsesmæssige krav kan være et vilkår i arbejdet, men belastningen må aldrig blive et vilkår.

- Det er faktisk normalt at blive påvirket af sit arbejde, når der er høje følelsesmæssige krav. Det tror jeg kan være rigtig lettende for mange mennesker at kunne koble til arbejdet. Altså at det ikke handler om, at jeg er en utilstrækkelig fagperson. Det handler om, at jeg står i en opgave, hvor der er høje følelsesmæssige krav, udtaler Patricia Pihl, som er arbejdspsykolog i Arbejdsmiljø København (AMK) og fortsætter:

Høje følelsesmæssige krav kan være et grundvilkår i mange jobs med borgerkontakt, men belastningen må aldrig blive et vilkår!

- Netop fordi høje følelsesmæssige krav på mange måder er et vilkår i arbejdet, er der også større krav til, hvordan vi som arbejdsplads skal have et beredskab.

Ifølge Patricia Pihl er det afgørende, at arbejdsmiljøarbejdet ikke først må begynde, når skaden er sket. Har man en arbejdsplads med høje følelsesmæssige krav, bør man have et beredskab på forhånd.  

Fra usynlig belastning til fælles arbejdsmiljøproblem

Hos Arbejdsmiljø København handler forebyggelsen derfor om at have et beredskab, før medarbejderen bliver syg. Hos forsker Jesper Pihl-Thingvad fra Syddansk Universitet handler det også om at forstå, hvorfor belastningen opstår.

Han er medforfatter til forskningsartiklen “Does workers’ experience of knowledge on emotional demands protect against burnout?” fra december 2025, hvor mere end tusind medarbejdere i fag med høje følelsesmæssige krav har deltaget.

Her peger han på, at viden kan have en beskyttende betydning, fordi medarbejdere bliver bedre til at opdage og reagere på belastningen. Men Jesper Pihl-Thingvad advarer mod, at viden bliver endnu et individuelt ansvar:

- Det handler ikke kun om at kunne mærke og forstå, hvordan arbejdet belaster mig. Det handler også om at vide, hvornår og hvor man kan få hjælp. Og den hjælp skal organisationen stille til rådighed.

Jesper Pihl-Thingvad fortæller, at belastningen ved høje følelsesmæssige krav kan ligne stress med følelsesmæssig og energimæssig udmattelse, men den kan også få et særligt relationelt præg, hvor medarbejderen trækker sig fra relationer, mister engagementet, udvikler kynisme eller trækker sig socialt, også uden for arbejdet.

Det kræver en vedholdende og systematisk praksis

Han peger også på, at høje følelsesmæssige krav ikke i sig selv er negative. At arbejde med mennesker kan også være virkelig meningsfuldt. Men risikoen stiger, når medarbejderen igen og igen står i andres lidelse eller afmagt uden tilstrækkelige handlemuligheder.

Netop det med at opdage og reagere på belastningen er i Silkeborg omsat til konkret praksis: Når noget sætter sig i medarbejderen, skal det registreres.

Men registrering gør det ikke alene. Sophie Sønderby understreger, at det kræver tid på personalemøder og i arbejdsmiljøgruppen, hvis registreringerne skal omsættes til forebyggelse.

Derfor er spørgsmålet “Har du husket at registrere det?” ikke bare en administrativ påmindelse. Det er en måde at holde fast i, at følelsesmæssig belastning ikke skal bæres af den enkelte medarbejder alene, men kræver en systematisk og vedholdende indsats fra arbejdspladsen.