Illusionen om harmløs underholdning

Dagen før sin sidste køretime, inden køreprøven, går Nicklas Vincent grædende i seng. Om morgenen skriver han til sin kørelærer, at han ikke har råd til at dumpe køreprøven.

Det er to måneder siden, han fyldte 18 år og nu var gammel nok til at køre bil. Men siden sin 18-års fødselsdag har det ikke været udsigten til den frihed, der er forbundet med et kørekort, der har fyldt for ham. På sin 18-års fødselsdag åbnede Nicklas Vincent nemlig en spilkonto hos Unibet. Og siden har spillet overtaget hele hans hverdag.

Om morgenen sætter han en online-spilmaskine i gang, mens han bader, i bussen på vej i skole sidder han og spiller kasinospil på mobilen, på handelsskolen spiller han med de andre drenge bagerst i klassen og når han endelig kommer hjem fra skole, går der ikke længe, før han bliver rastløs, hvis ikke der er et spil i gang.

Indtil videre er det gået meget godt. Men aftenen Nicklas går grædende i seng, har han tabt 10.000 kroner på rouletten. Og selvom fornuften i ham godt ved, han ikke skal spille videre, fortæller hans abstinenser ham, at han bør vinde det tabte tilbage. En blanding af viljestyrke og frygt for at tabe endnu flere penge overvinder de ludomane impulser, og Nicklas går i seng 10.000 kroner fattigere.

Harmløst spil

Nicklas Vincent er en af de mange unge mennesker, der oplever at få problemer med spilafhængighed i en tidlig alder. Hos Center for Ludomani var 30 procent af dem, der henvendte sig med spilproblemer i 2023, mellem 18-25 år. I 2009 var det tal blot 7 procent.

At spilbranchen har fået bedre fat i de unge, skyldes ifølge Henrik Thrane Brandt, centerleder hos Center for Ludomani, blandt andet, hvor tilgængeligt spil er blevet.

”Da jeg startede i Center for Ludomani, var det typisk en mand i midten af trediverne, der spillede på de her fysiske spilleautomater. Men nu er det jo online, og det er de unge selvfølgelig flasket op med, så på den måde har gambling-industrien jo en fantastisk platform. De har deres kunder 24/7, og de har dem lige ved hånden i form af deres mobiltelefoner.”

En undersøgelse foretaget af Kantar Gallup Adfacts viste i 2020, at antallet af bettingreklamer i radio og TV var lige knap firedoblet siden 2012. Ifølge Henrik Thrane Brandt har det massive reklametryk været med til gøre, at pengespil er blevet normaliseret.

”Det er lykkedes spilindustrien at få fortalt danskerne, at det at spille om penge er harmløs underholdning.”

Dette kan Nicklas Vincent nikke genkendende til, når han kigger tilbage på sin gymnasietid.

”Dengang så jeg jo ikke spil som et afhængighedsskabende produkt på lige fod med narko eller nikotin. Jeg tror, det er det der med, at det er mere uskyldigt og samtidig nemmere at skjule,” siger Nicklas Vincent.

I 2021 havde 29.500 voksne danskere alvorlige pengespilsproblemer. I 2016 var det tal 16.000.

Hjem til far

Nicklas Vincents forældre har været skilt, så længe han kan huske. Han bor mest hos sin mor i løbet af hans barndom, men hver anden weekend bruger han hos faren. Det er altid et afbræk fra de faste rammer, han er vant til hos sin mor.

Hos far ser de gyserfilm, prøver vilde rutsjebaner i alverdens forlystelsesparker, og så spiller de på fodboldkampe.

I 10-12-årsalderen får Nicklas Vincent lov til at kigge sin far over skulderen, når han sammensætter sine kuponer til weekendens kampe, og som regel får Nicklas Vincent selv en 20’er at spille for. Op gennem barndommen er det noget, kun de to har sammen, og når Nicklas i dag tænker tilbage på weekenderne hos faren, er det med stor glæde, selvom han godt kan se, at farens meget afslappede forhold til spil har smittet negativt af på ham.

”Jeg stifter jo bekendtskab med alle de følelser, der er forbundet med at oddse i en meget tidlig alder; spændingen, hvordan det føles at vinde, hvordan det føles at være tæt på, og hvordan det føles at tabe.”

Nicklas Vincent starter i gymnasiet, og han og de andre drenge finder hurtigt ud af, at spillet er en sjov ting at samles om, selvom ingen af dem endnu er gamle nok. Da vennerne i løbet af 2.g begynder at fylde 18, går han sammen med dem i 7/11 for at lave kuponer.

De spiller for småbeløb og holder sig til at spille et par gange om ugen. Og 17-årige Nicklas synes det er fedt, han ikke længere er begrænset til kun at have mulighed for at spille hver anden weekend hos far.

Tidlig debut

I 2023 havde 50 procent af dem, der henvendte sig til hjælpelinjen Stopspillet, haft deres spildebut, inden de fyldte 18. Og 88 procent inden de var fyldt 25.

Ifølge Jakob Linnet, der er psykolog og forfatter til bogen ”Din hjerne snyder dig,” er det ikke bevist, at man specifikt med gambling bliver påvirket anderledes, desto yngre man er. Dog ved man, at unge generelt er mere sårbare over for at udvikle afhængighed.

”Hjernen er ikke færdigudviklet, før man er omkring 25 år. Den forreste del af hjernen, præfrontal cortex, er et af de områder, der udvikler sig senest. Det område har en afgørende rolle ved planlægning og udførelse af beslutninger. Derfor er unge ofte mere impulsive. Og dette kan give en øget sårbarhed overfor udvikling af ludomani. Desuden kan manglende erfaring med økonomisk planlægning og forståelsen af penge også øge risikoen for pengespil,” fortæller Jakob Linnet. 

Se mig

I 2.g bliver Nicklas Vincents klasse slået sammen med en anden på grund af frafald. I lang tid er det akavet, og de to klasser blander sig sjældent. Selv er han ikke den udadvendte, fremadstormende type. Han har mest holdt sig til vennerne fra den gamle klasse. Men i 3.g sker der et skift. På sin 18-års fødselsdag vinder Nicklas Vincent 12.500 kroner, og der går ikke længe, før spil er samtaleemnet i hele klassen.

”Jeg føler, det er her, fællesskabet starter. Jeg har nemmere ved at snakke med de andre om det her, fordi Jeg kan mærke, de alle synes, det er fedt.”

Klassekammeraterne er misundelige på de store pengebeløb, han i ugerne efter sin 18-års fødselsdag kan hive ud af sine mange spilkonti. Hurtigt mærker han, at spillet også er en nem vej til opmærksomhed.

”Jeg var god til at hive kasinospillet frem, hvis jeg manglede opmærksomhed og lidt spotlight. Det vidste jeg, at jeg kunne få ved at spille. Også til fester,” fortæller Nicklas Vincent.

Pengene bliver ikke brugt på dyre flasker i byen, fede sko eller en ny cykel. Intet materielt kan måle sig med følelsen af at spille. Så pengene bliver lidt efter lidt smidt ind igen. Og selvom Nicklas Vincent i perioder vinder, så får han ad flere omgange at mærke, hvor hurtigt pengene kan forsvinde igen, når man er afhængig af at gamble.

Selvom han taber, følger anerkendelsen stadig med. Der er noget beundringsværdigt i, at han tør smide så mange penge på væddemål, uden at det tilsyneladende rører ham.

Men det rører ham i den grad. Det har han bare ikke specielt meget lyst til at fortælle klassekammeraterne. Hverken det at han til tider går grædende i seng, eller at han kan vågne om natten med abstinenser, der ikke vil gå væk, før han har smidt penge afsted på en tilfældig bordtenniskamp i Malaysia. Disse ting snakker drengene, der spiller aldrig om.

”Bare det at turde satse en masse penge gav en form for respekt og anerkendelse, men det handlede om at holde facaden. Så de skulle selvfølgelig ikke vide, jeg gik grædende i seng,” fortæller Nicklas Vincent. 

Især tanken om at skulle gå til bekendelse overfor sin mor sørger for, at Nicklas Vincent aldrig spiller for penge, han ikke har. Stadig er han dog klar over, den er gal. Adskillige gange forsøger han at melde sig ind i Rofus, men uheldigvis har klassen, hvor han fem dage om ugen møder ind, forvandlet sig til en spillebule, hvor vennerne hjertens gerne låner ud af spilkonti, skulle man have fortrudt sin kolde tyrker.

Spil i gymnasiet

Henrik Thrane Brandt kan sagtes genkende det forhold til spil, der gennemsyrede Nicklas Vincents vennegruppe i gymnasiet.

”Vi ved, at der bliver spillet en del påuddannelsesinstitutionerne. Det er blevet en kultur. Og vi får løbende henvendelser fra gymnasier, som står med de her problemer,” fortæller han.

Hos Center for Ludomani ser de ofte, at det at tabe store pengebeløb kan være beundringsværdigt blandt de jævnaldrende for en stund, men sjældent varer ved, når konsekvenserne af tabene begynder at ramme. Det vender derimod ofte, og pludselig er man udstødt.

”Vi ser ofte, at det er sejt op til en grænse, men på den anden side af den grænse så begynder det at blive kikset og ikke særlig sejt, når man pludselig skylder penge.” 

I perioden på omkring to et halvt år, hvor Nicklas Vincent er aktiv ludoman, når han at udelukke sig selv fra spil ni gange. Han har ikke et præcist overblik over, hvad spilafhængigheden har kostet ham økonomisk, men anslår, at beløbet er et sted mellem 100.000-200.000 kroner.

I dag har Nicklas Vincent været spilfri i lidt over et år, og drengegruppen fra gymnasiet holder stadig sammen. Men spillet er fuldstændig forduftet, når de skal hygge sig sammen.

”På en eller anden måde er det ret smukt, at vi alle sammen har droppet det, og i stedet har fundet nogle andre ting at samles om, som ikke handler om sportsvæddemål og kasino.”