Kære medarbejder i ældreplejen. Skriv ned hvornår jeg skal i bad, så I ikke glemmer det

Medarbejdere i ældreplejen oplever, at der er mange krav til dokumentationen, som derfor kan være en byrde. Samtidig mener de, at den ofte fungerer som kontrol. Det beskriver rapporten “Principper og anbefalinger til bedre og mindre dokumentation i ældreplejen” som Regeringen og KL udgav i september i år.

Dokumentation er ikke en byrde, men en del af fundamentet for god pleje.

Sådan siger Vibeke Høgh, der er Sundhedsfaglig Udviklingskonsulent i Aalborg Kommune.

Hun har i en ph.d. forsket i borgerperspektivet og har afdækket, hvordan borgere med kronisk sygdom kan opleve, at samarbejdet med sundhedsvæsnet bliver usikkert og usammenhængende, blandt andet på grund af manglende overlevering af informationer.

Skal vi ikke bare droppe dokumentation?

”Nej”, understreger Vibeke Høgh. ”Uden dokumentation mangler vi overblik og viden. Det handler ikke om at fjerne dokumentation, men om at gøre den klogere. Dokumentationen viser, hvad vi ser, gør og vil."

Hun fastslår, at dokumentation er nødvendig for at sikre kvalitet og kontinuitet.

Hvad betyder det for borgeren?

Vibeke Høgh pointerer at dokumentation giver tryghed og sammenhæng, når den fungerer. Medarbejderne ved, hvem borgeren er, og hvad vedkommende har brug for. De kan samarbejde på tværs, fordi alle har adgang til samme information.

Borger og pårørende kan være trygge ved, at der bliver fulgt op, og at intet går tabt i skiftene mellem medarbejdere og besøg.

Dokumentation handler om borgerens livskvalitet og værdighed. Det er med til at sikre, at vi ved, hvad der sker, og at vi giver den rette hjælp.

Hvorfor tager det lang tid at dokumentere?

”Medarbejderne skal dokumentere ændringer hos borgeren,” oplyser Vibeke Høgh.

Nogle ændringer sker pludseligt. Andre udvikler sig langsomt og næsten umærkeligt. Hvornår er det for eksempel relevant at skrive, at en borger bliver dårligere til at huske? Eller at musklerne over tid er svækket, så det er blevet sværere for borgeren at rejse sig? At opdage og beskrive sådanne forandringer kræver både tid og nærvær.

Loven beskriver, hvad medarbejderne har pligt til at dokumentere, men mange kommuner har tilføjet egne krav. Bliver dokumentationen for omfattende, drukner det vigtige i mængden og tiden brugt på dokumentation er spildt.

Samtidig bruges dokumentation ofte som værn mod kritik. 

Vi skriver os ud af problemer, i stedet for at bruge dokumentation som et redskab til faglig vurdering og samarbejde.

Hvordan sikres god dokumentation?

Rapporten fra Regeringen og KL anbefaler, at man kun skriver det nødvendige. At borgeren inddrages, når det giver mening, og at ledelsen tager ansvar for en dokumentationskultur, der støtter arbejdet – ikke hæmmer det.

Ifølge rapporten er ledelsen helt central for at få det til at lykkes. Derfor anbefales det, at ledelsen går forrest og sikrer en fælles forståelse af formålet med dokumentation.

Også Rambølls rapport “Meningsfuld dokumentation i ældreplejen” fra januar i år understreger, at ledelse er nøglen til at skabe en ny dokumentationskultur. "Det kræver tillid, tydelig kommunikation og dialog i hverdagen," fastslår den.

Vibeke Høgh er enig: "Det starter med ledelsen. Når ledere tør give plads til faglig vurdering, og ikke kun efterspørger tjeklister, så får vi dokumentation, der giver mening både for borger og medarbejder."