Klimabekymringer rammer især de unge - men hvorfor?
En ny rapport viser, at unge danskere er mere bekymrede for klimaforandringer end ældre generationer – ifølge forperson for Ungeklimarådet handler det blandt andet om usikkerhed om livet, der venter.
Med hedebølger, oversvømmelser og skovbrande kan det være svært ikke at blive en smule bekymret.
Og det er særligt de unge, der rammes.
En ny rapport viser nemlig, at unge mennesker er mere bekymret for klimaet end ældre mennesker.
Bekymring for klimaet
Statistikken kommer fra rapporten ‘Danskernes holdning til klimahandling’ fra maj 2025, udarbejdet af blandt andet Tænketanken Mandag Morgen.
Den viser, at 77 procent af 18-29-årige er bekymret for klimaet i nogen eller høj grad, mens det tilsvarende tal for de 60+-årige ligger på 54 procent.
Uddannet i verdensmål
Det er en tendens, som 25-årige Linea Sveistrup kan genkende uden tøven.
Hun har siden september været forperson for Ungeklimarådet – et råd, der rådgiver og udvikler anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Ifølge Linea Sveistrup skyldes tendensen blandt andet, at unge er vokset op med klimaforandringer.
“Vi er blevet uddannet i verdensmål, og vi er blevet undervist i klimaforandringerne,” siger hun, og kalder det en informationsasymmetri.
“Ældre generationer er ikke vokset op i klimaforandringernes tid.”
Bekymringer om fremtiden
For hende er det også tydeligt, at det for de unge er bekymringerne om deres fremtid, der fylder.
Ifølge hende har mange unge mennesker en grundlæggende usikkerhed omkring, hvilken påvirkning klimaforandringerne har for deres fremtid.
Dette er også en årsag, som seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Lars Kjerulf Petersen, bakker op.
"Det er et helt liv, der skal leves med ekstremt vejr og truende oversvømmelser,” forklarer han.
Lars Kjerulf Petersen har mere end 20 års erfaring med sociologisk forskning i miljø og samfund.
Konservative frem for risikovillige handlinger
Linea Sveistrup mener også, at unges bekymring forstærkes af en grundlæggende frustration over, at der ikke bliver handlet nok på klimakrisen.
“Den måde, der bliver handlet på nu, har betydning for den verden, vi overtager. Nogle handlinger er for sent at gøre noget ved, når det bliver vores tur,” forklarer hun.
Ifølge hende er det i for høj grad de konservative handlinger, der bliver gjort, frem for de mere risikovillige.
“For at nå i mål skal vi være risikovillige, turde at satse og turde at investere i det,” siger hun, og mener, at unge kommer ind med et mere langtidssigtet perspektiv.
Mindre ungegeneration
Linea understreger, at det faktum, at unge har flere bekymringer, kommer med udfordringer, fordi den yngre generation er mindre end den ældre.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at de 18-29-årig udgør 14% af den danske befolkning, mens 60+ udgør næsten en fordobling, 27%.
“Derfor har de ældres holdning til klimaet kæmpe effekt på vores fremtid”, forklarer hun.
Fremtidige generationer
Af den grund opfordrer hun til ikke kun at tænke på sig selv, men også på dem, der skal overtage verden.
“Jeg håber, at alle generationer vil tænke over deres kryds, og om de kun sætter krydset for dem selv eller for fremtidige generationer ift. klimahandling,” siger hun.
