Kvindekroppen på formel: Tracker du også din cyklus?

Hver dag tracker flere millioner kvinder verden over deres cyklus og fertilitet med apps. Tanken er, at kvinder kan opnå en dybere forståelse for krop og sundhed - men risikerer brugen egentlig at gøre kvindekroppen til et regnestykke og sundhed til et soloprojekt?

Offentliggjort Sidst opdateret

 

Victoria er i sin luteale fase. Hun skal spise grønkål, sødekartofler og passe på med at træne for hårdt. Og måske skal hun overveje at rykke venindeaftalen til en anden dag?

Det fortæller appen Myflow hende i hvert fald.

23-årige Victoria Goupeniouk bruger “femtech”-appen til at blive klogere på sin egen krop - og det er hun ikke alene om. Mindst 50 mio. kvinder i verden er også hoppet med på femtech-bølgen.

 

Fem-hvad? 

Findes appsene Clue, Minspiral eller Myflow på din telefons hjemmeskærm er du også surfet med på teknologi-bølgen ved navn “femtech”.

Et begreb, der dækker over teknologier, som hjælper kvinder med at tage styring over deres egen sundhed, hvor de mest udbredte typer er menstruationsapps og fertilitetsapps.

For Victoria Goupeniouk er det blevet en uvurderlig del af hverdagen. På appen tracker hun de dage, hun har sin menstruation, hvorefter teknologien kan fortælle hende hvilke madvarer, træningsformer og mængder af social aktivitet, der passer til, hvor hun er i sin cyklus.

“Appen hjælper mig med at tilrettelægge mit liv ud fra min cyklus og støtte min krop. Den har givet mig en bredere forståelse for, hvordan min krop fungerer.” 

Sara Dahlman, lektor i AI og dataficeret kommunikation ved RUC, forklarer, at femtech- apps især anvendes til at overvåge ens menstruationscyklus og fertilitet – processer, som ellers kan føles ustyrlige:

“Oplevelsen af at få kontrol over egen sundhed og krop, kan bidrage til en følelse af kvindelig empowerment, forståelse og accept af egen fysiologi.”

 

Bagsiden af medaljen

Men den digitale gavebod har en bagside. Sara Dahlman peger på, at man som bruger af femtech-apps skal være opmærksom på, at de mange råd ikke overskygger kroppens egne signaler:

“Det er som et tveægget sværd. Du har den gode side – hvor du faktisk begynder at kende din krop, men hvis du stoler blindt på det, appen fortæller, får du en mærkelig relation til din krop.”

Samtidig sætter lektoren spørgsmålstegn ved det vidensgrundlag, som de mange apps baserer sig på. For i virkeligheden er der ikke meget sundhedsfaglig viden bag udviklingen af flere af dem. For eksempel er de fleste apps indstillet til, at en kvindes cyklus varer 28 dage – noget, som er langt fra gældende for alle. Kvindesundheden reduceres altså til matematiske formler, der ikke tager højde for vores kroppes individuelle forskelle.

Dette fejlbarlige grundlag, er kvinder i risiko for at basere deres hverdag på, når de bruger femtech. Netop det problem fremhæver lektor i folkesundhed Mette Hansen, da hun bliver spurgt til anvendelsen af appsene: 

“Hvis man lægger mærke til teksten på appsene, kan man se, der står “you may feel”. Men går man ud i den virkelige verden, læser de unge kvinder ikke det “may” og tager rådene for gode varer”. 

Det er problematisk, forklarer hun, fordi det kan vække frustration og give kvinderne dårlig samvittighed, hvis ikke de lever op til appens forudanelser. 

 

Med få klik fortæller Victorias app, hvordan hun skal tilrettelægge sin dag – men forskerne er bekymret for dets ulemper.

Sin egen lykkes smed

Når kvinder går til lægen, oplever halvdelen ikke at blive taget alvorligt. Her fremhæver Sara Dahlman, at femtech-apps kan fungere som et bevisgrundlag:

“Hvis man oplever symptomer under ens cyklus og selv tracker dem regelmæssigt via en app, kan det være evidens hos lægen for, at noget ikke stemmer.”

Men måske er det ikke så underligt, at kvinder oplever manglende forståelse hos lægen. På globalt plan går kun 4 % af forskningsmidlerne til kvindesundhed, hvilket vidner om, at kvindekroppen ikke har været udgangspunkt for det meste sundhedsforskning.

Selvom femtech kan fungere som et værn mod manglende viden, peger kritikken dog på, at det samtidig fritager samfundet at tage stilling til det egentlige problem:

“I stedet for, at kvindens sundhed bliver prioriteret som et samfundsansvar, bliver det hendes eget. Og dét er netop en af de store kritikpunkter ved femtech-apps”, mener Sara Dahlman. 

 

Kroppen før appen

For Victoria har det som ung kvinde haft stor betydning at have et redskab, som hjælper hende med at tage sundhed i egen hånd, når hun har manglet viden. Men hun er ikke blind for teknologiens bagsider:

”Jeg har oplevet, at der har været uoverensstemmelse mellem, hvordan appen fortæller mig jeg burde føle, og hvordan jeg rent faktisk har haft det. Derfor er det vigtigt for mig stadig at lytte til min krop”.

Som bruger af femtech, skal man huske at kroppens signaler stadig er den mest troværdige kilde til viden. Og skulle det ske, at man mangler råd om cyklus, fertilitet eller andre symptomer skal appen være en hjælper – ikke en dommer. 

 

 

Powered by Labrador CMS