Markant fald i antal brande – Aarhus bygger to nye brandstationer

“Det handler ikke længere om bare at smide vand på.”

Sådan beskriver brandmand Søren Nitschke sit arbejde i dag. Med sine mere end 20 år i brandvæsenet oplever han, at arbejdsopgaverne har ændret sig markant fra dengang, han for første gang stod med en brandslange i hånden.

“Den største forskel fra dengang jeg startede i brandvæsenet er, at opgaverne er blevet mere komplekse.”

På trods af at indsatserne tidligere bød på flere brande end nu, kræver nutidens hverdagsopgaver flere ressourcer og nye kompetencer.

Det samlede antal brande i Danmark er dalende, men når der endelig er en brand, er den ofte sværere at håndtere.

“Der var i 2022 en brand på Studstrupværket, hvor en stor betonsilo med 55.000 ton træpiller brændte. Det var ikke selve branden der var udfordringen. Det var at finde ud af, hvordan man overhovedet fik den slukket, når alt materialet smeltede sammen. Det blev en meget kompleks opgave, hvor der blandt andet blev taget fjernstyrede maskiner i brug.”

Branden endte med at stå på i 29 dage, før den endelig var slukket, og brandvæsenet igen kunne vende tilbage til deres normale beredskab.

Opgaven på Studstrupværket er et eksempel på en indsats, hvor udfordringen ikke kun ligger i flammerne, men i den massive indsats, der kræves for at håndtere branden. Den bandt i længere tid store dele af beredskabet til opgaven og efterlod færre ressourcer til at håndtere nye hændelser andre steder i byen.

Nye opgaver kalder på nye brandstationer

Mængden af boligbrande i Danmark er faldet markant i løbet af de seneste ti år. Siden 2016 er antallet af udrykninger til brande og situationer med overhængende fare for brand faldet med 23 procent. Det viser en rapport fra Beredskabsstyrelsen.

Man kan derfor godt undre sig over, at Aarhus Kommune alligevel har besluttet sig for at opføre to nye brandstationer.

Forklaringen skal man bl.a. finde i en politisk beslutning fra midten af 2010’erne, hvor en landsdækkende beredskabsreform i 2016 førte til besparelser i brandvæsenet. Også i Aarhus.

Ifølge Østjyllands beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl medførte reformen, at man reducerede antallet af brandfolk på vagt for at spare penge.

I dag er man trods alt i gang med at rette op på de konsekvenser, der kom af reformen. For samtidig med at beredskabet dengang blev skåret ned, er opgaverne stadig vokset i antal og kompleksitetsniveau.

“Det er ikke fordi, der er flere brande, det er, fordi de er blevet anderledes,” siger Kasper Sønderdahl, der nævner højhuse, batterier, parkeringsanlæg og andre energiformer som nye problemer at bryde med.

Det betyder også, at man ikke kan sammenligne antallet af brande med behovet for brandfolk, forklarer han.

“Der er ikke nogen sammenhæng imellem, at antallet af brande er nedadgående, og at der så skal være flere brandfolk. Det er pærer og bananer. Nationalt set er der færre brande. Det er lykkeligvis nedadgående. Men typen af brand, vi møder, er helt anderledes end bare for få år siden. Det betyder, at den måde, der skal arbejdes på, kalder på langt flere ressourcer, end det gjorde tidligere.”

Ifølge Kasper Sønderdahl går udviklingen hånd i hånd med tre overordnede forhold, der i disse år ændrer kravene til beredskabet.

“Der er tre ting, der presser. Byudviklingen, et ændret trusselsbillede og klimaforandringerne,” siger Kasper Sønderdahl.

Forandringer der, ifølge ham, understreger, hvorfor beredskabet skal dimensioneres anderledes i dag med bl.a. to nye brandstationer trods faldet i antallet af brande.

Udviklingen stiller ikke kun krav til opførelse af flere brandstationer, men også til brandmændenes kompetencer.

Kasper Sønderdahl fortæller, at brandfolk i de kommende år skal gennemføre omkring 350 timers ekstrauddannelse for at kunne håndtere de nye typer opgaver sammenlignet med tidligere, hvor der ikke var de samme behov for specialisering.

Kasper Sønderdahl sammenligner beredskabet med en forsikring.

“Man håber selvfølgelig, at der ikke bliver brug for os. Men når det så sker, at uheldet er ude, så skal vi også bare være der."

Færre brande, samme belastning

Det er ikke kun i Aarhus, at opgaverne ændrer karakter. På landsplan stiller udviklingen også nye krav til beredskabet.

Det fortæller Frederik Prytz‑Grønfeldt, der er kontorchef i Beredskabsstyrelsen.

“Den grønne omstilling og samfundsudvikling er de hovedudfordringer, der rører sig. En indsats i dag er en anden indsats, end den har været historisk.”

Han fastslår, at selvom antallet af brande har været nedadgående, så er timerne, man bruger på indsatserne, ikke umiddelbart faldet.

“Hvis vi kigger på indsatstimer, så er der ikke en mærkbar udvikling, og det betyder, at den enkelte hændelse har tendens til at vare længere.”

Spørger man Frederik Prytz-Grønfeldt, skyldes det blandt andet, at mange af de opgaver, beredskabet i dag står overfor, er nye og kræver mere specialviden og forberedelse end tidligere.

“Det kræver både vidensopbygning og træning at håndtere de nye typer hændelser,” siger han.

En væsentlig del af forklaringen på dette findes i den grønne omstilling og den generelle samfundsudvikling. Nye byggemetoder, højhuse og stigende brug af batterier i både bygninger og transportmidler stiller større krav til beredskabet end tidligere.

Som eksempel nævner han elbiler, der sjældnere bryder i brand end traditionelle biler, men som til gengæld kan være mere krævende at håndtere, når det sker. Samtidig betyder udviklingen, at brandvæsenet i stigende grad skal kunne håndtere nye typer virksomheder og materialer, som kræver andre former for indsats og forberedelse.

“Verden er blevet mere kompleks, og derfor kan det godt give mening, at nogle steder vælger at styrke deres beredskab, selvom antallet af brande falder,"understreger Frederik Prytz-Grønfeldt.

Mere end bare beredskab

Når man taler om brandsikkerhed, er beredskabet imidlertid kun en del af det.

Det forklarer brandrådgiver Jens Kastvig, der arbejder med at planlægge brandsikkerheden i bygninger.

Ifølge ham afhænger risikoen for brand og konsekvenserne af den af flere forskellige faktorer. Ikke kun kapaciteten af brandvæsenet.

Han beskriver brandsikkerhed som et samspil mellem tre områder.

“Hvis man kigger på brandsikring, så kan man se det som, at det står på tre ben. Man kan gøre mere for at brandsikre bygningerne, så brandvæsenet skal gøre mindre. Eller man kan dimensionere brandvæsenet større, så indsatsen bliver hurtigere og mere effektiv. Og det tredje ben handler om, hvor stor en risiko, man er villig til at tage,” påpeger Jens Kastvig.

Han pointerer samtidig, at faldet i antallet af brande til dels skyldes ændret adfærd og bedre forebyggelse. Eksempelvis at der er færre rygere samt flere røgalarmer, hvilket betyder, at mange brande reelt bliver stoppet, før de udvikler sig til noget alvorligt.

Politisk opbakning 

Beslutningen om at investere i nye brandstationer er truffet ved bred enighed i Aarhus byråd.

Spørger man byrådsmedlem Kristian Sommer (S), hænger beslutningen sammen med et ændret risikobillede i byen.

“Der er lavet en risikoanalyse, som viser, at der er behov for flere brandstationer for at imødekomme det risikobillede, der er i Aarhus,” siger han og peger på udviklingen med højhuse og nye byområder som en del af behovet for nye brandstationer.

På samme tid anerkender han, at beredskabet i en periode har været presset.

“Ja, det tror jeg godt, man kan sige,” siger han om, hvorvidt beredskabet har været underdimensioneret.

Han understreger samtidig, at investeringer i beredskabet er svære at sammenligne med at skulle prioritere pengene på andre samfundssektorer som hospitaler og skoler.

“Det er jo svært at sige, om man ville få mere for pengene ved at investere i sundhed eller børn og unge, men vi er nødt til at have et tidssvarende beredskab,” siger han.

For Kristian Sommer handler investeringerne i høj grad om at forebygge hændelser, som man forhåbentlig aldrig kommer til at opleve.

“Det bliver forhåbentlig aldrig synligt, hvad der ville være sket, hvis man ikke havde haft et bedre beredskab,” siger han.

Tilbage på brandstationen hos Søren Nitschke er ændringen i hverdagens dagligdag ikke til at tage fejl af.

For ham handler det ikke om, hvor mange gange alarmen går, men om hvad der møder ham, når den gør.

“Det handler ikke længere bare om at slukke en brand,” siger han.

Og netop derfor giver det ifølge ham mening, at beredskabet udvikler sig, selvom antallet af brande falder.