Mens vi taler om bælgfrugter, klimaaftryk og forsyningssikkerhed, forsvinder den danske frugt- og grøntavl.
Danmark dækker kun 27 procent af sit eget forbrug af frugt- og grønt, hvilket gør os til det EU-land med lavest selvforsyning pr. indbygger. Erhvervet har løsninger på fremtidens store udfordringer. Hvorfor lader vi stå til?
Frilandsgartneriet Søris ved Ølstykke, der gennem næsten 40 år har dyrket jorden, er for nylig gået konkurs. Dansk æbleavl kan være borte om 5-6 år ifølge analyserapport fra tænketanken Madtanken. Generationers viden kan hurtigt gå tabt. For med svigtende investeringer og færre danske gartnerier og plantager er der ikke længere en levevej for planteavlskonsulenter, få lærepladser til nye avlere, og dårlige muligheder for det nødvendige generationsskifte. Lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Torben Toldam-Andersen har fulgt udviklingen gennem de sidste tre årtier: Frugt- og bæravlerne trænges mere og mere op i en krog pga. af udenlandsk konkurrence, og fremtiden tegner mørk.
Når konkurrencekræfter alene bestemmer
Danskerne er kendte for ikke at prioritere at bruge penge på fødevarer. Dette bekræfter en analyse af vores forbrugsvalg fra Landbrug og Fødevarer fra feb. 2025. De senere år har discountkæder som Netto, Rema 1000 og Lidl vundet store markedsandele, og de er gode til at presse priserne. I modsætning til f.eks i Holland, hvor avlerne har sluttet sig sammen i fælles kooperativer, udgør de danske frugt- og grøntavlere hver sin lille selvstændige enhed, der både dyrker og selv sørger for afsætning. Det giver dem en svag forhandlingsposition over for de store indkøbskæder og de ofte billigere alternativer i form af importeret frugt og grønt. Denne tendens bekræftes af flere bidragsydere til analyserapporten ”Mere dansk frugt og grønt” fra 2025, og af Lektor Torben Toldam-Andersen. ”Avlerne står alene med alle tab for en sæson med fejlslagen høst. Fair Trade principper som i Max Havelaar-organisationen, der støtter op om udviklingslandenes bønder, kunne vi have brug for selv”, siger han.
De kødædende lobbyister
Hele 82 procent af EU’s landbrugsstøtte går til animalsk produktion ifølge analyserapport fra Madkulturen, 2025. ”Denne skævhed gør det svært at få bevillinger til forskning inden for frugt- og bæravl ifht. den animalske landbrugsproduktion. I Danmark stiller vi ydermere strengere krav til, hvilke midler vi må bruge til frugt- og grøntavl i forhold til andre EU-lande, også økologisk. Det er selvfølgelig en ulempe i konkurrencen. Vi danskere går glip af meget ved ikke at købe mere lokalt, fordi vi slet ikke får smagt alle de spændende æblesorter, der findes. Markedet er blevet reduceret til ”blinklys-æbler”– det røde, det gule og det grønne hhv. Pink Lady, Golden Delicious og Granny Smith”, siger Torben Toldam-Andersen.
Forsyningssikkerhed og klima
Den triste udvikling står i kontrast til, at der ellers er debat om og interesse for en mere plantebaseret kost, mindre klimabelastende og mere dyreetisk landbrug, og om behovet for mere selvforsyning. Inden for en kort årrække er vi både blevet mere sårbare pga. klimahændelser med øget nedbør og tørkeperioder, og på grund af Ukraine-krigen og handelsrestriktioner. Mere indenlandsk selvforsyning ville gøre os mere robuste, hævder flere af bidragsyderne i rapport lavet for Madkulturen under Fødevarestyrelsen.
Mens der nøles på Christiansborg
I Coop har man i november 2025 på opfordring af sine medlemmer besluttet, at der udbetales 5 procent medlemsbonus fra slutningen af januar næste år, hver gang der købes frisk frugt og grønt - både fra ind- og udland. 365discount har en uge af gangen på forsøgsbasis fritaget kunderne for moms på frisk frugt og grønt, hvilket resulterede i et mersalg på 30 procent frugt og 35 procent grønt i gennemsnit. Knap 60.000 medlemmer af Coop har givet deres mening til kende i 2025 gennem en afstemning om, hvilken mærkesag de vil have fremmet. Det blev ”Mere dansk og lokalt” med næsten 45 procent. Danskernes bevidsthed om værdi af det nære er altså stigende – om end det stadig kniber med at omsætte det til handling. Danmark er det eneste land i EU, der ud over kaffe og chokolade, ikke har fritaget fødevaregrupper for moms. Det kan være nødvendigt politisk at tage den slags midler i brug, hvis det for alvor skal lykkes at gennemtrumfe en grønnere levevis med flere lokale fødevarer, der vil ruste os på mange måder og give os en ny og bedre smag i munden – både dyreetisk, klima- forsynings- og sundhedsmæssigt.
