Mors står overfor en våd fremtid: “Det er ikke når det kommer ind, det er når det kommer ud”
Nykøbing Mors er kystsikret mod stormfloder, men byens placering som en slags skål gør den sårbar, når vandet skal ud igen. Problemet opstår især efter stormen, hvor tilbageløbet kan løfte vandstanden yderligere. Samtidig bliver ekstreme hændelser hyppigere i takt med klimaforandringerne.
Man kunne vove at påstå at Nykøbing Mors er bygget som en skål. Og det kan komme til at volde problemer i fremtiden.
Ved en 100-årshændelse ville vandstanden ved Nykøbing Mors stige til op imod 214 centimeter. Det er heldigt, da Nykøbing Mors på nuværende tidspunkt er kystsikret til 220 centimeter. Der er dog stadigvæk et problem, forklarer formanden for Teknik og Miljøudvalget i Morsø Kommune, Keld Kortegaard (C).
“Når stormen lægger sig, så kommer vandet tilbage, og det er der, vandstanden er højest,” forklarer Keld Kortegaard (C). Når vandet skal strømme ud af Limfjorden igen, så bliver det omkring 20 centimeter højere.
Limfjorden har nemlig trods sine to åbninger ved henholdsvis Hals og Thyborøn, et slags midtpunkt ved Aggersund. Når vand strømmer ind ved en stormflod fra vest, så kommer vandet kun halvvejs gennem fjorden. Det skal tilbage igen ud forbi Thyborøn og det er der problemet opstår.
“Det er tilbageløbet bagefter, der er den alvorlige for en by som Nykøbing, hvis den bliver ramt af en stormflod (red.),” siger Keld Kortegaard (C).
100-årshændelser bliver hyppigere
Læser man ude i medierne har man måske hørt forskere sige, at 100-årshændelser kommer til at ske hvert andet til tredje år. Det giver ikke rigtigt nogen mening, men Martin Olesen, der er klimaforsker hos DMI, kan alligevel godt forklare det.
“For eksempel vil den stormflod, vi i dag kender som en 100-årshændelse, i fremtiden i gennemsnit vil ske hvert andet eller tredje år,” forklarer Martin Olesen.
Det betyder altså at en 100-årshændelse i dag, bliver en hyppigere hændelse i takt med den globale opvarmning. Samtidig vil en 100-års stormflod i slutningen af dette århundrede være højere end en 100-årshændelse i dag.
“I fremtiden, lægger man måske 0,5 meter til det nuværende havniveau, så hvis en 100-årshændelse i dag er 1,5 meter, vil den være 2 meter i slutningen af århundredet,” uddyber Martin Olesen.
Stigende havnefront
Når du spørger Formanden for Teknik og Miljøudvalget i Morsø Kommune, Keld Kortegaard (C), kan han fortælle dig om, hvor højt de forskellige nuværende og fremtidige bygninger står på havnefronten.
Et nybyggeri står eksempelvis 250 centimeter over vandet. På den anden side af havnen kommer der til at stå nogle ferieboliger der skal bygges 275 centimeter over vandet. På samme side - og naturligvis højest - står kommunens egen bygning 3 meter over vandet. Det er er utroligt vigtigt for Morsø Kommune at have højden in mente, når de udvikler deres by.
“Vi har jo et område i Nykøbing Mors, der er nede i kvote nul. Det er ved normal vandstand,” fortæller Keld Kortegaard. En del af Nykøbing Mors er altså ved havniveau. Med andre ord - Nykøbing Mors er bygget som en skål.
Derfor kan det også gå vildt for sig når vandet kommer. På kortet herunder, kan du se, hvordan Nykøbing Mors kan se ud i en 20-, 50- og 100-årshændelse i følge Klimaatlasset.
Artiklen fortsætter efter kortet.
Nykøbing Mors: Sådan kan stigende vand ændre byen
Træk skillelinjen for at sammenligne byen i dag med fremtidige oversvømmelsesscenarier (2070–2100). Data fra KAMP-værktøjet på klimatilpasning.dk og DMI Klimaatlas SSP3-7.0.
Åbningen mod vest
Så ud over at bygge havnefronten højere og højere, er der så andre planer i sigte? Det korte svar er ja, det længere svar er:
I starten af 2010’erne begyndte kystdirektoratet at nævne den vestlige Limfjord som et risikoområde for fremtidige oversvømmelser ved stormfloder. Det ledte til at flere kommuner i den vestlige Limfjord ville arbejde sammen om at kystsikre. Her var de nordjyske kommuner Thisted, Vesthimmerland og Morsø blandt de syv.
Planen blev at indsnævre Thyborøn Kanalen fra en kilometer til 250 meter, så ikke nær så meget vand ville strømme ind i Limfjorden. Dette ville hjælpe alle de individuelle kommuner i en hændelse, hvor vandstanden ville stige drastisk.
Men da de forskellige kommuner skulle afstemme om de ville indgå i et fælles samarbejde om projektet, også kaldet et interessentskab, så takkede Morsø Kommune blandt andet nej. Men hvorfor nu det?
Kigger man på tallene giver det faktisk ganske fin mening.
Det handler om tilbageløb
I 2019 lavede Rambøll en rapport, hvor de skulle undersøge, hvad en indsnævring af Thyborøn Kanalen ville betyde for de forskellige kommuner før og efter indsnævring. Her analyserede de blandt andet antallet bygninger, der ville blive beskadiget.
Kigger man på andre Nordjyske byer, der ligger ud til den vestlige Limfjord, er Nykøbing Mors klart hårdest ramt både før og efter en indsnævring. Og forklaringen på hvorfor, kan være ganske simpel i følge Keld Kortegaard, for han har nemlig allerede nævnt det.
“Der er ikke så mange, der er klar over det tilbageløb, der er problemet. Det er ikke, når det kommer ind, det er, når det kommer ud,” forklarer Keld Kortegaard.
Hvis man lukker af for den store åbning mod vest, så kan vandet, der fossede ind i Limfjorden ikke komme vejen ud igen, når stormen er ovre.
På nuværende tidspunkt er projektet blevet samlet op af Kystdirektoratet. I kommunernes oprindelige plan, skulle første spadestik i projektet have fundet sted i år, men ifølge kystdirektoratet fortæller de, at det først sker engang omkring 2050.
Har du lyst til at lære mere om indsnævringen af Thyborøn Kanalen, kan du læse artiklen her!
Der er ikke råd
Der er også et andet centralt problem i alt det her. Penge.
Morsø Kommune er blandt de fattigste Kommuner i Danmark, og det har en stor indvirkning på kommunens mulighed for at kystsikrer.
Efter at Kystdirektoratet overtog planerne om at kystsikre den vestlige Limfjord, på begyndte de på en screening af området. I henhold til den fortæller Keld, kommunens tanker omkring, hvad der kommer til at ske.
“Der er ingen tvivl om, at vi ikke tror på, at der er penge med, men det håber vi selvfølgelig, at der er. Jeg tror, at de laver en fin rapport over det, og fortæller, hvad vi skal gøre. Og det er vi også med på, bare vi havde pengene til at gøre det,” siger Keld Kortegaard.
Ifølge kystdirektoratet er der afsat 12 til 14 måneders arbejde i screeningen af den vestlige Limfjord og kan derfor forventes klar i foråret 2027. Og det er kun første trin i projektet.
