Når to mennesker går fra hinanden, er det jo altid svært

Jeg skal aldrig giftes igen. Men en kæreste – det ved man aldrig.

 Ingen af os kunne overskue at have to børn dengang. Men der var heller ingen af os, der kunne overskue ikke at have nogen. Vi havde selvfølgelig klaret det, hvis vi skulle, men det ville være svært lige pludselig ikke at skulle have ansvar for noget. 

De er jo det bedste, der er sket i ens liv. At få sådan et lille liv i hænderne er simpelthen den største oplevelse overhovedet. Jeg har været heldig at opleve det to gange.

 Vi blev skilt i 1992. Min datter blev hos sin mor, og min søn hos mig. Hver weekend var de sammen – skiftevis hos min ekskone og mig.

Det gjorde vi egentlig udelukkende for vores egen skyld. Det bedste for børnene havde jo været at blive sammen, og det vidste vi jo et eller andet sted godt. De har heldigvis tilgivet mig.

Skilsmissen var svær. Både i forhold til børnene, men også fordi det måske lidt var min skyld. Jeg har været gift og er blevet skilt igen siden. Jeg har måske ikke været god nok til at tage fat om problemerne. Nogle gange har jeg været svær at være sammen med. 

Man er selvfølgelig to om det, men mine skilsmisser har jeg vendt meget indad.

Efter bruddet med min første kone fik jeg et pludseligt og voldsomt psoriasisudbrud. Store, røde plamager op og ned ad armene. Det virkede som en fysisk reaktion på mit knuste hjerte. 

Heldigvis er min bror og svigerinde læge og psykolog, og det hjalp mig gevaldigt at snakke med dem.

Når to mennesker går fra hinanden, er det jo altid svært. Jeg blev skilt for anden gang i vinter. Men det gælder jo bare om at leve sit liv. Jeg nyder pensionist-tilværelsen. Jeg ser en masse mennesker, og jeg har en lille have.

Et par gange om ugen går jeg hjemmefra Vestervang en tur herned til Den Permanente Badeanstalt. Så sidder jeg lige og trækker vejret, før jeg går hjem igen.

Ole Jacobsen - Aarhus