Nye afgørelser kan udløse store efterbetalingskrav til danske virksomheder

Hos Dansk Industri er man overrasket over EU-Domstolens og de to danske såkaldte voldgiftssagers afgørelser. Det understreger Morten Lind Eisensee, der er personalejuridisk chef i Dansk Industri – en organisation som varetager over 20.000 danske virksomheders politiske interesser.

”Dansk Industri og fagforbundene var enige om, at så længe en deltidsansat på f.eks. 25 timer om ugen og en fuldtidsansat på typisk 37 timer om ugen fik samme timeløn, var der tale om ligebehandling. Det har højesteret altid støttet op om.”

EU-Domstolen har nu skiftet mening, fordi det ikke længere er nok, at timelønnen er den samme. En deltidsansat skal have samme betaling for de timer, der er højere end den normale arbejdstid på f.eks. 25 timer om ugen, som en fuldtidsansat får for de timer, der er højere end 37 timer om ugen. Ellers er der ifølge EU-Domstolen tale om forskelsbehandling, forklarer Morten Lind Eisensee.

Det blev i de to danske voldgiftssager, som blev afgjort den 4. februar i år, dømt, at reglerne om betaling af overtid til deltidsansatte ikke lever op til EU’s deltidsdirektiv om, at deltidsansatte ikke må stilles ringere end fuldtidsansatte. Det betyder, at overtidsmodellen skal ændres og skrives ind i overenskomsterne – en aftale indgået mellem fagforbund og arbejdsgiversiden om løn og vilkår for ansatte.

Advokat Mette Klingsten, partner i Mette Klingsten Advokatpartnerselskab og specialist i ansættelsesret, oplyser, at der ikke tidligere har været anledning til at ændre reglerne om overtidsbetaling til deltidsansatte.

”Vi får jo ikke bidrag til fortolkning af EU-deltidsdirektiv, før der opstår en sag, så der er nok ikke nogen, som har tænkt reglerne anderledes, end at det var helt fint.”

Der var formentlig ingen, der havde regnet med den situation, som virksomhederne står i nu, fordi reglerne om overtid har været så fast indarbejdet, forklarer Mette Klingsten.

Advokatfirmaet Kromann Reumert skriver i februar 2026, på nyhedsside JuraInfo, at de to danske voldgiftssager fastslog, at en deltidsansat også skal kunne gøre krav på at få udbetalt overtid bagudrettet. Derved gælder en ændring af reglerne om overtid ikke kun fremover, fordi det vil være i strid med EU-retten.

Deltidsansattes ret til at gøre krav på betaling af overtidstimer vil højest sandsynligt kunne gå fem år tilbage, da det er den typiske forældelsesfrist for, hvor langt tilbage en ansat kan gøre krav, forklarer Mette Klingsten. Fagforbund, bl.a. ASE og HK, skriver på deres hjemmesider til deres medlemmer, at de formentlig vil kunne gøre krav fem år tilbage.

De to danske afgørelser vil få økonomiske konsekvenser for danske virksomheder, og nogle brancher vil blive mærket mere end andre. Det er endnu ikke til at sige, hvor mange virksomheder, der bliver ramt, siger Morten Lind Eisensee.

Økonomiske konsekvenser for danske virksomheder er svære at gøre op i kroner og øre

I en opgørelse fra Danmarks statistik var der i 2025 i alt 766.000 deltidsansatte i Danmark, som potentielt kan gøre krav på efterbetaling af overtid ud fra deres ugentlige arbejdstid på f.eks. 25 timer og op til 37 timer.

Antallet af deltidsansatte kan ikke alene sige noget om, hvor mange der ender med at gøre krav om betaling af overtid fem år tilbage, fordi det afhænger af en række betingelser, understreger Morten Lind Eisensee.

”Det fremadrettede krav handler om, at hvis vi (red. virksomhederne) ikke gør noget, så bliver omkostningen ved at have deltidsansatte forøget. Den bagudrettede omkostning er også svær at kapitalisere, fordi vi har meget svært ved at danne os et overblik over, hvor mange deltidsansatte der har arbejdet over under omstændigheder, som er sammenlignelige med fuldtidsansatte, der ville få overarbejdsbetaling.”

En vurdering af, hvad det i omegnen kommer til at koste virksomheder i efterbetalingskrav til deltidsansatte, er ifølge Mette Klingsten svær at lave.

”Der kan være hele det segment af deltidsansatte bestående af seniorer, personer med handicap, deltidsansatte i forbindelse med små børn eller i fleksjob. Der kan også være tale om en kombination på tværs af grupper af deltidssegmenter, f.eks. hvis du er handicappet og i fleksjob. Så der kan være mange forskellige kombinationer af deltidsgrupperinger, som potentielt kan kræve efterbetaling af overtid.”

Hos Dansk Industri forklarer Morten Lind Eisensee, at det er op til den enkelte ansatte at bevise, om der er krav på betaling af overtid tilbage i tid.

”Vi har som private arbejdsgivere ikke nogen forpligtelse til at gå tilbage og lede efter de penge, som medarbejdere måtte have til gode.”

Han uddyber, at beløbet for efterbetaling af overtid derfor afhænger af, hvor mange deltidsansatte der har tænkt sig at forfølge kravet om overtid tilbage i tid, og det er dermed svært at få et præcist billede af omkostningerne, bortset fra at det i kroner og øre er meget.

I kommunerne og regionerne har man et bud på, hvad det kommer til at koste dem at betale deres deltidsansatte for overtid bagud i tid, som DR skriver om i artiklen ’EU-dom presser kommuners økonomi: Tusindvis af deltidsansatte har krav på ekstrabetaling’. I artiklen står der, at der ifølge Kommunerne Landsforening er 60.000 deltidsansatte, som har gjort krav om efterbetaling af overtid. Kommunerne forventer, at det vil løbe op i ca. 2,5 milliarder kroner, og at beløbet for regionerne vil ende på omkring 860 millioner kroner, når alle sager er meldt ind og behandlede.   

Betydning for brugen af deltidsansatte og for fleksibiliteten

Advokatfirmaet Kromann Reumert skriver på deres hjemmeside, at man som arbejdsgiver bør overveje, hvordan balancen mellem fuldtidsansatte på 37 timer om ugen og deltidsansatte på under 37 timer om ugen skal fordeles.

Mette Klingsten vurderer, at det både kan tale for og imod at have deltidsansatte fremover.

”Det kan ikke udelukkes, at der er nogle arbejdsgivere, der vil sige ’men så skal vi ikke have deltidsansatte’.  På den anden side kan du sige, at der stadig er en arbejdskraftmangel, og arbejdsgivere vil også kunne indrette sig efter de nye afgørelser. Derfor kan man (red. arbejdsgiver) blive nødt til at leve med det, og det tror jeg måske mere på end ikke at benytte deltidsansatte.”

Hos Dansk Industri fortæller Morten Lind Eisensee, at der vil være nogle arbejdsgivere, der vil synes, det er nemmere at have fuldtidsansatte, og som fremover vil være mere tilbageholdne med at ansætte deltidsansatte. Samtidig vurderer han, at der kan komme mere rift om deltidsansættelser.

”Hvis du skal arbejde 37 timer om ugen, og den ene mulighed er at være ansat til 37 timer på en løn for 37 timer, og den anden mulighed er at være ansat til 35 timer og arbejde 37 timer og få overarbejdsbetaling for de to sidste timer. Så ved jeg godt, hvad jeg vil vælge.”

Både Mette Klingsten og Morten Lind Eisensee mener, at en ændring af brugen af deltidsansatte fremover vil gå ud over fleksibiliteten, fordi det vil koste mere at bede en ansat på deltid om at blive længere på arbejde, selvom virksomheden har behov for ekstra medarbejdere i travle perioder.

Kan det ende med at virksomheder må dreje nøglen om?

Ifølge Mette Klingsten kan man godt forestille sig, at der vil være nogle virksomheder, der må lukke ned, fordi det nu er blevet dyrere at betale løn til deltidsansatte, og at det ikke er indregnet i budgettet.

”Man kan sagtens forestille sig, at det kunne have en økonomisk konsekvens. Men ligefrem at sige, at der kommer en bølge af konkurser, det tror jeg måske alligevel ikke.”

Om det er sandsynligt, at nogen danske virksomheder ender med at gå konkurs på grund af den efterbetaling af overtid til deltidsansatte, som venter, påpeger Morten Lind Eisensee.

’Der er helt stensikkert både mindre og større virksomheder, som kommer til at lukke ned på grund af loven. Det er ikke nogen sandsynlighed, det er sådan, det er.’

Advokatfirmaet Njord Law firm og det globale konsulenthus Willis Towers Watson skriver på deres hjemmesider, at en ansat, som har arbejdet på deltid tilbage i 2001, muligvis kan gøre krav på overtidsbetaling. Det skyldes, at EU- deltidsdirektivet blev indført i Danmark i dette årstal under ’Bekendtgørelse af deltidsloven’.

I artiklen ’Tusindvis af deltidsansatte kan have penge til gode’ udgivet af FOA, står der, at flere tusinde deltidsansatte muligvis vil få udbetalt løn for de timer, som de har arbejdet mere end deres normale arbejdstid, f.eks. 30 timer om ugen og op til 37 timer.

Der er endnu ikke offentliggjorte analyser og prognoser på, hvor mange deltidsansatte i private virksomheder, der enten har gjort krav eller vil gøre krav på at få betaling for deres overtid, samt hvor langt tilbage kravene vil gå.

Hos Dansk Industri er det først muligt at opgøre, hvor meget det kommer til at koste danske virksomheder, når de enkelte deltidsansattes sager er lukket, og pengene er udbetalt, siger Morten Lind Eisensee.

”Vi kan kun vurdere det i bakspejlet, og det vil sige, at vi er nødt til at få nogle krav igennem systemet. Nogle af sagerne bliver vi (red. Dansk Industri) nødt til at føre, og når vi er helt færdige med det, kan vi binde sløjfe om og se hvor dyrt, det har været.”

Det er fortsat uvist, hvor mange deltidsansatte der kan gøre krav på overtidsbetaling bagud, fordi der er en række betingelser, som skal være opfyldt herunder bevis på, at du som deltidsansat har arbejdet mere end din normale arbejdstid op til 37 timer på en uge, og at du ikke tidligere har fået overtidsbetaling for de timer. Det skriver bl.a. fagforbundet FOA og advokatfirmaet Kromann Reumert om på deres hjemmesider.