Oliver fortsatte sin ludomani gennem vennnernes bettingprofiler: "Det er en bjørnetjeneste i ordets ældste forstand"

“Oliver” er et dæknavn. Vi er bekendt med identiteten. 

En fredag i august sidder syv nyudklækkede gymnasieelever om et bord. Det er årets første fredagscafé på byens handelsskole, og Oliver og hans nye venner suger alle de nye indtryk til sig. De har drukket et par øl og får pludselig selskab af to rutinerede gymnasieelever. Et par drenge fra 3.G. 

Snakken falder på hverdagen, og hvad man får tiden til at gå med som gymnasieelev. “Betting” er svaret. Alle gør det. Smider et par hundrede kroner på den kamp, der bliver spillet i den pågældende undervisningstime eller til fredagscafeen. Og denne fredag er ingen undtagelse. 

Oliver er helt grøn, når det kommer til betting og onlinegambling. Men den fredag bliver han introduceret til en verden, der senere skulle have så stærkt et greb i ham, at han knapt kunne komme ud igen. Sammen med sine nye venner og de erfarne 3.g’er smider Oliver 200 kr. på en kamp.

Alle gør det 

Oliver er langt fra den eneste unge mand, der finder sig selv viklet ind i en spilleverden, der kan være svær at slippe. Betting fylder nemlig på de danske ungdomsuddannelser og særligt blandt unge mænd, er det blevet en fast del af hverdagen. Der spilles i timerne, i pauserne, til fester og når de er alene. 

“Hvis man ikke deltager i at lave et bet i klassen, føler man sig udenfor. Det føles lidt som om, man står udenfor fællesskabet, hvis man ikke har lagt en indsats,” fortæller Oliver 

Derfor er betting så afhængighedsskabende. Udover at det handler om den afhængighed, man kan få til spillet, gevinsterne og adrenalinsuset, handler det også om, at man har noget på spil i fællesskabet, fortæller adfærdspsykolog Annemette Staal og uddyber: 

“Der er en klar miljøpåvirkning. Selvom der er noget, man umiddelbart ikke selv ville gøre, kan man lettere blive drevet til det, af den simple grund, at ens venner gør det.” 

Selvom spilafhængighed kan føre til selvudelukkelse fra spil, er der alligevel muligheder for at fortsætte. En ny undersøgelse viser nemlig, at 20 procent af de adspurgte har udlånt en eller flere bettingprofiler. Ud af dem har 40 procent udlånt til en person, der var registreret i ROFUS.

Og det var netop det smuthul, Oliver benyttede sig af. Over en periode tog hans ludomani til, og selvom han prøvede at stoppe det ved at melde sig ind i ROFUS, kunne han ikke slippe trangen. Blot et døgn efter sin første selvudelukkede fra spil, søgte han en vej tilbage: 

 “Jeg meldte mig ind i ROFUS, og så troede jeg egentlig, at jeg var okay og helt ude af at spille. Men jeg var kun spillefri i meget kort tid. Da jeg fik trangen, spurgte jeg bare drengene i klassen, om jeg lige kunne låne deres konto hurtigt. Og det kunne jeg sagtens”.

Selvudelukkelse hjælper ikke

Ved at spille gennem klassekammeraters konti kan Oliver midlertidigt holde trangen i skak, men løsningen viser sig at være kortvarig. For da Oliver begynder at vinde store summer, bryder modellen sammen. 

“Jeg kunne sidde i en helt almindelig dansktime og vinde mellem 15.000 og 30.000 kroner”.

Fordi beløbene bliver så høje, begynder vennerne at stille krav. De vil også have en del af kagen, og drengene bliver nødt til at indgå et kompromis. Oliver kan blive ved med at låne deres konti, hvis han betaler 10 procent af de beløb han vinder, tilbage til dem. 

For Oliver er det en aftale, han nemt kan leve med. Den giver ham adgang til spillet, og det er det eneste, der betyder noget. At skulle aflevere en del af gevinsten er en lille pris at betale for at kunne fortsætte.

“Jeg spillede jo på alt fra kinesisk bordtennis til hestevæddeløb, og jeg kunne alle kortspil om penge i verden, tror jeg. Før jeg startede, kunne jeg kun reglerne til 500”. 

Da han afhængighed var på værst, spillede Oliver for alt mellem 1000 og 5000 kroner om dagen.

Misbrugsbehandler: Alle mine klienter har lånt en bettingprofil 

Problemet med at låne og udlåne profiler er, at det under alle omstændigheder er ulovligt. En bettingprofil er oprettet med MitID, og ved at bruge en andens profil, snyder man bettingsiderne, og man kan blive dømt for bedrageri. Udover det modvirker man også pointen med ROFUS, hvis man lader frivilligt udelukkede spillere spille fra en tilgængelig profil.

Læs mere om lovbruddet her 

Ifølge Marcus Mossalski, misbrugsbehandler med speciale i ludomani, er Oliver langt fra den eneste ludoman, der har lånt bettingprofiler af sine venner. 

“Hvis jeg lavede en tilsvarende undersøgelse på behandlingsstedet, tror jeg, at 100 procent af mine klienter, ville have lånt en andens bettingprofil,” fortæller han. 

Selvom Marcus Mossalski allerede har kendskab til problemet, finder han det overraskende, at det rækker ud over de ellers lukkede kredse, han kender det fra. For hvis ordninger som ROFUS, der er etableret for at beskytte mennesker med spilleproblemer, omgås på denne måde, så modarbejdes deres effekt. 

Ifølge Marcus Mossalski understreger det, hvor stærk afhængigheden kan være, og hvor kraftigt ‘produktet’ er. Derfor er spilafhængige villige til at gå langt for at fastholde dopaminruset og adgangen til spillet. 

“ROFUS kan have en symbolsk værdi, da man vælger at pause eller stoppe sit spil. Men for en afhængig vil der altid være muligheder.” 

Samtidig peger han på, at praksissen har konsekvenser, der rækker ud over den enkelte. Når pårørende og omgangskredsen inddrages, ofte uden fuld forståelse for alvoren, bliver misbruget ikke blot fastholdt men muligt.

Center for Ludomani peger på at personer, der låner deres profiler ud, også har et ansvar, da de ofte ubevist kan være med til at opretholde spilafhængigheden.

“I fagsprog kalder man det for medmisbrug eller medafhængighed, når venner og familie muliggør et misbrug,” fortæller Marcus Mossalski, og uddyber: 

“Hvis man forestiller sig, at man har en kammerat, der er afhængig af cigaretter, får konstateret lungekræft og vil stoppe med at ryge, ville ingen lade ham låne en cigaret dagen efter. Det er sådan man skal se på udlån af profiler.” 

Oprettede bettingprofiler i forældrenes navne 

På et tidspunkt er det ikke længere nok for Oliver at låne vennernes profiler. Hans ludomani er blevet fodret i sådan en grad, at han har brug for at kunne spille, uden at være afhængig af, at andre skal logge ind for ham. Problemet er bare, at han stadig er tilmeldt ROFUS, så han kan ikke oprette en bettingprofil i sit eget navn. Det system, der var tænkt som en beskyttelse, bliver i stedet en barriere, han finder ud af at omgå. 

Her falder tanken på hans forældre. Oliver ved, at han bevæger sig ud på farligt territorium, men afhængigheden overdøver samvittigheden. Han begynder at overbevise sig selv om, at ingen vil opdage noget. 

“En dag beder jeg min far logge ind på sin e-Boks. Jeg lyver og siger, at der er kommet en besked fra mit gymnasie, som han lige skal se. Mens han logger ind, får jeg fat på hans brugernavn og kodeord til MitID.”

Da Olivers far opdager, at der ikke er nogen besked, fortsætter Oliver løgnene uden dårlig samvittighed. For han har, hvad han skal bruge for at oprette en bettingprofil i sin fars navn. 

Han havde gjort alt klar. En bruger i sin fars navn, med Olivers egen mail og telefonnummer. Alt han manglede var godkendelse gennem sin fars MitID.

“En dag snupper jeg hans telefon fra køkkenbordet, og bruger den til at hurtigt at scanne QR-koden med MitID-appen.” 

Olivers afhængighed til spillet er så stærk, at alt der fylder hos ham er, hvornår han kan komme til at spille. Han retfærdiggør at have oprettet profiler i sin fars navn. For “hvad er chancen for, at det er mig, der bliver knaldet?”

En bjørnetjeneste

For Oliver føles det fjernt og urealistisk, at der kunne være konsekvenser ved hans handlinger. Men samtidig begynder Oliver at mærke en forandring i sig selv. Den person, han var før, glider langsomt i baggrunden, mens spillet fylder mere og mere. 

“Når du er afhængig af noget, tænker du ikke på konsekvenserne. Jeg var fucking kold. Jeg havde ingen følelser. Jeg var så opslugt af spillet, at jeg ikke tænkte på andet,” siger han. 

Ifølge Center for Ludomani er grunden bag Olivers adfærd, at ludomani påvirker dømmekraft og impulskontrol. Samtidigt kan trangen til at låne andres profiler også hænge sammen med afhængighedens psykologi. 

“Det er vigtigt at forstå, at dette ikke handler om manglende vilje men om en afhængighed, der påvirker adfærd og beslutninger. Behandlingen kan føles lang, og derfor er det en hurtig løsning at fortsætte spillet.”, skriver Center for Ludomani.

På samme måde sammenligner Marcus Mossalski forskellen på at gøre en ven en tjeneste og bidrage til hans afhængighed:

“Når man er medmisbruger, hjælper man med at skabe grobund for misbruget, og det er en bjørnetjeneste i ordets ældste forstand.” 

Og Center for Ludomani bekræfter Marcus Mossalskis pointe:

“Udlån af bettingprofiler kan fodre ludomanien - på denne måde bliver spillet fastholdt, og personen bliver bekræftet og forstærket i sin afhængighedsadfærd. Selvom udlån ofte sker i en god mening, kan det i praksis gøre afhængigheden stærkere og mere fastlåst. Samlet set kan de betyde af afhængigheden bliver mere alvorlig, og vejen ud af ludomanien bliver længere.“ 

Hvordan kommer man videre 

Efter længere tid i et konstant spændingsfelt mellem kontrol og kaos når Oliver til et punkt, hvor han ikke længere kan ignorere alvoren. Spillet fylder alt. Det er det første, han tænker på om morgenen, og det sidste han tænker på, før han falder i søvn om aftenen. For første gang står det klart for ham, hvor langt ude han egentlig er.

Da han en dag vinder 50.000 kroner er der noget, der skifter i ham.

“Jeg var virkelig bange for, at jeg ville begynde at spille for min børneopsparing eller andre penge, jeg ikke selv havde tjent. Og de 50.000 kroner, som jeg lige havde vundet, ville jeg virkelig ikke miste.” 

Og dér stopper Oliver. Dagen efter, at gevinsten ruller ind på hans konto, stopper han. Kold tyrker. Han tilmelder sig ludomanibehandling og går til bekendelse hos sine forældre.

Til Olivers store overraskelsen bliver han mødt med forståelse og ro. Bekendelsen var svær, men reaktionen var stikmodsat frygten. I stedet for vrede og skuffelse møder hans forældre ham med ros for hans mod til at sige fra og søge hjælp. 

Første gang Oliver spillede den eftermiddag i fredagscaféen tabte han de 200 kroner.

Sidste gang Oliver spillede vandt han 50.000 kroner, og fandt modet til at stoppe sit misbrug. 

Oliver har været spilfri siden 15. oktober 2025.