Ro, genkendelse, fællesskab: Læsning er mere end en støvet hobby

Ja, vi har hørt det før: Unges mentale sundhed er under pres. 

Nationale undersøgelser dokumenterer, at mistrivsel blandt unge ikke kun er udbredt, men også stigende. Særligt blandt unge kvinder er udviklingen stigende de seneste år, men også unge mænd oplever i højere grad skrantende mental sundhed. Det skriver Sundhedsstyrelsen. For de 16–24-årige kvinder er andelen af dem, der oplever dårlig mental sundhed steget fra 15,8% i 2010 til 23,8% i 2022. Hos mænd er andelen vokset fra 8,3% til 12,9% i samme periode. For mange betyder det ugentlige symptomer som tristhed, nervøsitet, irritabilitet og ensomhed.

Midt i den nedtrykkende udvikling opstår spørgsmålet: Hvordan kan man arbejde med trivsel på måder, der ikke kun handler om behandling og diagnoser, men også om hverdagsliv, fællesskab og mening?

For den 27-årige universitetsstuderende Sofie Berget er et af svarene læsning. Hendes hverdag er, som for mange andre unge, præget af studiekrav, deadlines og et konstant skift mellem opgaver og forventninger. Når hun sætter sig med en bog, har hun derfor ikke brug for at blive klogere. Hun har brug for et frirum. Et sted, hvor hun ikke skal præstere. 

Mental sundhed handler også om mening og fællesskab 

Læseoplevelsen for Sofie stopper ikke nødvendigvis, når bogen lukkes. Den fortsætter i et fællesskab på Instagram, hvor samtalerne om bøgerne bliver en forlængelse af selve læsningen. “Det gør næsten altid læseoplevelsen federe, når man snakker med andre om den. Jeg får andre perspektiver, det højner oplevelsen for mig,” fortæller hun. Sofie har nemlig to profiler på det sociale medie: hendes private, og én til at dele hendes læseoplevelser. 

 Du kan finde Sofie Bergets Instagram-konto her.

Sofies oplevelse er ikke enestående. Tværtimod peger både forskning og sundhedsmyndigheder på, at netop fordybelse, mening og fællesskab er centrale faktorer for mental trivsel, særligt blandt unge. 

Men mental sundhed er ikke så ligetil. Ifølge Sundhedsstyrelsen handler det ikke kun om fraværet af decideret sygdom. At benytte sig af en række beskyttende faktorer, der støtter det mentale i hverdagen, er ligeledes vigtigt. Det kan være en følelse af mening og sammenhæng, evnen til at håndtere stress og troen på egen formåen. Samtidig spiller det sociale en afgørende rolle: støttende relationer, deltagelse i positive fællesskaber og oplevelsen af socialt tilhørsforhold. 

Læsning kan – direkte eller indirekte – understøtte flere af disse faktorer. Ikke nødvendigvis fordi teksten i sig selv har en ophøjet og helbredende effekt, men fordi læsning kan skabe rum for fordybelse, refleksion og fællesskab. 

Kampen om koncentrationen 

Lektor og forsker i læsning og læring ved Syddansk Universitet, Sarah Bro Trasmundi, understreger, at læsningens betydning afhænger af, hvordan og hvorfor vi læser. Hun advarer mod romantisering af læsning: “Læsning er ikke et quick-fix. Det er ikke sådan, at alle unge automatisk får bedre trivsel af at læse en bestemt type bog” siger hun. 

Det bemærkelsesværdige ved udviklingen omkring læsning er ifølge Trasmundi, at unge i dag læser mere end nogensinde - og her peger hun specifikt på unges smartphones som den store årsag. Det, som er under pres, er evnen til vedvarende fordybelse. Netop den form for læsning skiller sig ud, fordi den har dokumenterede effekter på koncentration, forestillingsevne og perspektivtagning. Kompetencer, der også hænger tæt sammen med empati og mental trivsel, forklarer hun. Dét er nemlig grunden til at læsning kan være som proteinpulver for din hjerne - gains for your brain.

Men effekten kræver tid. Trasmundi henviser til et norsk studie med en række antropologistuderende, som viser at det kan tage op mod 20 minutter at komme ind i det gode læseflow. “Kroppen vil gerne videre. Det kræver tid at falde til ro, og det er netop dér, mange giver op,” forklarer Trasmundi. Når man først når ind i fordybelsen, oplever mange dog en særlig form for ro.

Tre, to, én: LÆS

Antropolog og postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed, Mette Marie Kristensen, udtaler til Dansk Magisterforening, at der i de seneste årtier er opbygget stigende evidens for, at kunst og kultur kan forbedre sundheden, særligt i relation til mentale og sociale problemstillinger. “At mødes om litteraturen som et fælles tredje kan åbne op for nye måder at forholde sig til sig selv på, fremme meningsskabelse og reducere følelsen af at være alene”, forklarer hun i artiklen. 

Her henviser hun også til, at verdenssundhedsorganisationen WHO har gennemgået mere end 900 studier, der peger på, at kunst og kultur kan skabe sundhed på andre måder end traditionelle tilbud og nå grupper, som ellers kan være svære at engagere - som unge, der ellers kan være svære at få ud af starthullerne. 

 Læs også: "Et virtuelt læsefællesskab til jul og nytår skal tilbyde et (nødvendigt) afbræk i helligdagene". 

Et konkret eksempel er at finde i projektet Kultur på Recept, som blev gennemført i fire danske kommuner mellem 2016 og 2019. Deltagernes trivsel blev målt ud fra en skala, hvor en score under 50 peger på risiko for stress eller depression, mens gennemsnittet i befolkningen ligger på 68. Evalueringen viser, at deltagernes gennemsnitlige trivsel steg fra 38 til 58. Samtidig oplevede otte ud af ti deltagere en forbedret trivsel. 

Ifølge Mette Marie Kristensen skyldes effekten blandt andet, at kulturen skaber et frirum uden præstationskrav, hvor fokus flyttes fra diagnose til aktivitet. “Det er et indirekte arbejde med trivsel, hvor fordybelse og pauser fra bekymringer spiller en central rolle", forklarer hun i artiklen.

Læs af lyst er løsningen 

Læsning kan være en vigtig del af et større billede, især når det forbindes med fællesskab, lyst og tid til fordybelse. I en tid, hvor mange unge oplever pres, tempo og ensomhed, er læsning helt særlig til at skabe små vigtige pauser - det er en mulighed for at arbejde med trivsel på en anden måde. 

For unge som Sofie Berget handler det ikke om at blive en “god læser”, men om at finde rum, hvor man kan være til stede – med sig selv og andre. “Hvis det bliver noget, jeg føler jeg burde, stopper jeg igen. Jeg læser, fordi jeg har lyst. Og når lysten er der, giver det mig ro, genkendelse og fællesskab.”