Sådan har abortloven placeret ansvaret hos lægerne på Færøerne

Den nye abortlov på Færøerne indebærer, at beslutningen om abort fremover træffes af kvinden selv frem til udgangen af 12. graviditetsuge, uden krav om lægelig godkendelse. 

Det ændrer ikke kun rammerne for kvinders ret til selvbestemmelse, men får også direkte betydning for det sundhedspersonale, der skal omsætte loven til praksis.

For læger og gynækologer indebærer lovændringen nye arbejdsprocedurer og et ændret fagligt ansvar. 

Den nye lovgivning træder først endeligt i kraft fra 1. juli 2026. Indtil da vil færøske kvinder være omfattet af abortloven fra 1956, og sundhedspersonalet skal fortsat vurdere, om en uønsket graviditet opfylder de kriterier, der i særlige tilfælde giver adgang til abort.

Forældet abortlov skaber utryghed

Ingelín D. Strøm, socialdemokrat og medlem af Lagtinget siden 2019, har længe stået åbent frem i debatten om abort på Færøerne. 

For hende handler debatten ikke kun om kvinders beslutningsfrihed over egen krop, men også om ligestilling og tryghed i sundhedsvæsenet.

Strøm peger på, at den nuværende lovgivning skaber utryghed for det sundhedspersonale, der skal navigere i en forældet og juridisk uklar abortlovgivning. 

“Det er en juridisk utryg situation for de læger, der skal ind og fortolke loven, fordi de skal træffe beslutninger ud fra en gammel lov med paragraffer, der ikke længere fungerer i praksis.”

Hun pointerer, at loven eksempelvis stadig tillader abort, hvis barnet mistænkes for at kunne udvikle epilepsi - en bestemmelse, der i dag anses som forældet.

Læger efterlyser klarere rammer

Ifølge socialdemokraten har lægerne på Færøerne selv haft efterlyst en ændring af loven, så beslutningen om abort ikke længere alene hviler på deres vurdering.

Netop dette står centralt i en rapport fra 2022, udgivet af de færøske socialdemokrater i Folketinget, som kortlægger færøske lægers holdninger til den mangeårige abortlov. 

Rapporten viser, at et flertal af de praktiserende læger på daværende tidspunkt mente, at loven burde opdateres.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at flere læger oplevede loven som uklar, og at fortolkningen af dens kriterier varierede fra læge til læge. 

Det er netop den enkelte læge, der skal vurdere lovens formuleringer og træffe afgørelser om, hvorvidt en kvinde kan få en abort - en opgave, som lægerne beskriver som særlig vanskelig i praksis. 

“Alle er ikke ens stillet”

Ifølge Ingelín D. Strøm har lovens uklarhed ligeledes gjort det risikabelt og utrygt for læger at handle, fordi beslutninger uden tydelig juridisk støtte kan være strafbare. 

“Der er mange ting ved den her lov, der gør, at det er kriminelt for dig som læge at give en abort, hvis der ikke er en sundhedsrisiko eller sociale udfordringer for moren,” udtaler hun. 

Loven har dermed lagt både et juridisk og etisk pres på lægerne, som må navigere i gråzoner, hvor de risikerer straf, mens kvinder samtidig kan blive mødt af uensartet og usikker behandling. 

Dette understøttes af rapporten, som fremlægger, at lægers personlige vurdering medfører forskellig praksis præget af tilfældigheder og en øget risiko for forskelsbehandling i sundhedsvæsenet. 

Strøm tilslutter, at lovgivningen i dag giver ulige vilkår for kvinder, der ønsker abort, og at adgangen til hjælp i høj grad afhænger af, hvilken læge de møder.

“Alle er ikke ens stillet. Det kommer an på, hvilken læge du har. Og så er der nogle læger, der måske venter med at give dig en tid, indtil eftertidsgrænsen er nået,” siger hun og tilføjer, at andre læger kan lægge forskellige hindringer, så det bliver vanskeligere at få adgang til en abort. 

Flertal af læger ville give beslutningen videre

Lovens flertydighed betyder, at sundhedspersonalet pålægges et betydeligt ansvar. Flere læger har offentligt udtalt, at de ikke ønsker den beslutningsmagt, som den tidligere ordning placerede hos dem. 

En senere spørgeundersøgelse fra 2023, gennemført af Færøernes Lægeforening, bekræfter billedet: 89,1 procent af de adspurgte læger mente, at beslutningen om abort i stedet bør træffes af kvinden selv.

Modstand mod lovændringen: Kritik fra borgerlig side

Helgi Abrahamsen fra det borgerlige og værdikonservative lagtingsparti Sambandsflokkurin er derimod én af de politikere, der stemte imod at lempe abortloven ved Lagtingets afstemning. 

Han anerkender, at lovændringen vil ændre rammerne for sundhedspersonalets arbejde. 

“Selvfølgelig bliver det lettere for læger, når hele ansvaret bliver flyttet over til kvinden.” 

Til gengæld mener han, at personalet nu vil stå over for andre arbejdsbyrder, fordi de efter hans vurdering skal udføre et markant større antal aborter.

Abrahamsen er sikker på, at lovændringen vil få vidtrækkende konsekvenser, og er bekymret for, at det vil reducere antallet af fødsler i et samfund, der i forvejen føder for få børn. 

“Når holdningen forandres til, at det ikke er så farligt, om man tager livet fra et barn, så har livet ikke længere den betydning, som det hidtil har haft,” siger han.

Om antallet af aborter vil stige som følge af lovændringen, som Abrahamsen frygter, er endnu for tidligt at vurdere. 

Indtil da skal sundhedspersonalet handle efter det eksisterende lovgrundlag, som ifølge Ingelin D. Strøm skaber utrygge vilkår for kvinder. 

Det betyder, at læger ofte møder kvinder i sårbare situationer, hvor der er begrænset tid til afklaring.

“De har ikke den luksus i stille og roligt at overveje, om de skal have et barn nu, eller om de skal have en abort,” siger hun og beskriver, hvordan kvinder i stedet ender i en paniksituation, hvor de “på en eller anden måde skal komme igennem labyrinten i vores sundhedssystem.”

Vi har forsøgt at få en kommentar fra de praktiserende læger på Gynækologisk Ambulatorium ved Landssygehuset i Tórshavn, men de har ikke ønsket at udtale sig til artiklen.