Servicehunde hjælper psykisk sårbare, men det danske system er en gammel hund, som skal lære nye tricks

”Ea er en stor hjælp. Hun giver mig ro og struktur i hverdagen, og hun gør det med glæde.”

Heidi Bjerrum Bendsen har den psykiatriske servicehund Ea.

Med Ea ved sin side kan Heidi med ro i sindet passe sit frivillige arbejde, gå til købmanden og trave en tur med to journaliststuderende. En række aktiviteter som tidligere ville have været en for stor mundfuld for Heidi.

Hun har PTSD og er én af flere psykisk sårbare danskere, som har fået hverdagen tilbage med en psykiatrisk servicehund.

Men lovgivningen på servicehundeområdet i Danmark trænger til genopfriskning ifølge flere parter.

Det går udover de psykisk sårbare borgere.

Nogle oplever at modtage servicehunde uden den rette træning grundet manglende krav til uddannelse. Andre oplever unuancerede bevillingssager hos kommunerne, fordi en psykiatrisk servicehund i dag behandles på samme vilkår som fysiske hjælpemidler.

Servicehunde giver livet tilbage

Den danske Facebook-gruppe ”Servicehunde – Hundene der giver os livet tilbage” har i skrivende stund 2,5 tusind medlemmer. Her fortæller borgere om at være vendt tilbage i skole, at tage i biografen eller bare ud af huset – med en vestklædt hund ved deres side.

”Ved lægen sidder Ea ved mit ben, og jeg får spurgt om de ting, jeg vil, før jeg føler, at jeg bare skal ud herfra. Før ville jeg heller ikke have mødtes med sådan to som jer. Det havde været alt for usikkert for mig,” fortæller Heidi Bjerrum Bendsen om hverdagen med Ea.

Heidi havde aldrig tænkt, at hun havde behov for en psykiatrisk servicehund.

Det var indtil, at Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende søgte en person, som ville prøve at uddanne en hund som sin egen psykiatriske servicehund.

Derfor besluttede hun at give det et skud.

”Jeg ringede for at høre, om vi var kandidater. Det havde jeg meget svært ved selv at tænke, for jeg syntes jo ikke, at jeg var særlig syg. Sådan har jeg levet hele mit liv, så jeg har aldrig tænkt, at jeg var anderledes stillet end andre.”

Men Heidi og Ea var kandidater, og i dag kan de to være noget for hinanden, når en tissetur for Ea samtidig er et pusterum for Heidi.

Når servicehunden svigter

Men det er desværre ikke alle, der er lige så heldige som Heidi og Ea.

DR-programmet Kontant kunne tidligere i år afdække flere problemer på servicehundeområdet. Ét af dem var, at en række borgere har oplevet at modtage psykiatriske servicehunde, som ikke har ydet den rette støtte grundet manglende træning.

Det skete blandt andre for Maj-Britt, som indgår i Kontant-programmet.

Maj-Britt modtog en psykiatrisk servicehund grundet PTSD og angst. En uvildig vurdering af hunden viste, at den slet ikke egnede sig som psykiatrisk servicehund i første omgang, ligesom den også selv var angst. Samtidig kunne den ikke udføre de opgaver, som den skulle kunne efter kontrakten fra Servicehundeforeningen, som stod bag uddannelsen af hunden.

Servicehundeforeningen er ikke vendt tilbage på vores henvendelse om forløbet.

I Danmark kan enhver som ønsker det træne og certificere en servicehund, for der er ingen officielle certificeringskrav på området. Derfor bliver der ikke fulgt op på kvaliteten af servicehundene inden udplacering hos borger.

Lise Jensen er administrator i Facebook-gruppen for danskere med servicehunde. Hun har over tid modtaget mange beretninger om servicehunde og ser sig selv som en talsperson for gruppens medlemmer.

Hun fortæller om borgere, hvis psykiske tilstand er forværret, efter at de har fået en psykiatrisk servicehund, som slet ikke har været gearet til opgaven.

“Det er et mega lotteri, om man får en træner, som uddanner en god hund. Det skulle jo bare være sådan, at alle hunde, der kommer ud, er gode.”

Lise Jensen påpeger nødvendigheden af fælles nationale certificeringskrav for at undgå situationer som Maj-Britts.

”I dag kan alle, som synes det er interessant, træne og certificere en servicehund. Det er trænerne selv, som vurderer, hvornår en servicehund er klar til at blive udplaceret hos en borger. Vi har behov for en uvildig sagkyndig, som afholder en prøve af den færdigtrænede hund – ligesom til en køreprøve.”

Lise Jensen har selv en medicinsk alarmhund, som hun på eget initiativ har fået certificeret ved den internationale organisation Assistance Dogs International (ADI).

ADI udsender netop uvildige fagpersoner til at certificere servicehunde efter en international standard.

Foreningen Trinitas arbejder med psykiatriske servicehunde til psykisk sårbare borgere. Formand Trine Bargmann taler også for uvildig certificering og et større fagligt kendskab hos kommunerne.

”Efter Kontant-programmet har jeg været til møde med andre træningsorganisationer og ministeriet på området. Jeg håber på, at de laver et krav om, at træningsorganisationerne skal være ADI-godkendt for at må træne servicehunde,” lyder det fra Trine Bargmann.

Selv er Trinitas endnu ikke ADI-godkendt.

Servicehundeforeningen STH – Servicehunde til Handicappede er som de eneste i Danmark akkrediteret medlem af ADI. De uddanner dog kun servicehunde til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse.

Der findes i dag ingen danske foreninger, som uddanner psykiatriske servicehunde, der er medlem af ADI.

En uvildig certificeringsinstans vil stille højere krav til træningsforeningerne, hundene og brugerne. Dog vil det kunne strømline uddannelsen af hundene og sikre kvaliteten.

I dag har træningsforeningerne forskellige holdninger til, hvornår en hund er egnet som servicehund, og hvornår en borger er egnet til at modtage en.

I kølvandet på Kontant-programmet blev der i februar 2025 nedsat en arbejdsgruppe, som skulle undersøge, om der er behov for en samlet certificeringsordning i Danmark. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke udarbejdet tiltag for at sikre kvaliteten af servicehunde.

Social- og Boligministeriet kan endnu ikke kommentere på arbejdsgruppens resultater, men henviser til tidligere udtalelser.

”Servicehundene kan jo være livsændrende for det enkelte menneske, der f.eks. lever med angst eller er psykisk sårbar, og derfor er det også vigtigt, at hundene er ordentligt trænede, og at de er matchet med borgerne,” lød svaret fra Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen den 28. februar 2025 på spørgsmål til området i Folketinget.

Et levende hjælpemiddel

I Danmark betragtes en servicehund som et hjælpemiddel under servicelovens § 112.

Først når alle andre behandlingsmuligheder er udtømte, kan kommunerne yde støtte til en servicehund som hjælpemiddel.

Det kan med andre ord være en lang proces, hvis man som psykisk sårbar borger ønsker at få kommunal bevilling til optræning af en servicehund. Et træningsforløb som potentielt kan løbe op i over 200.000 kr.

De andre to muligheder for at modtage en servicehund er gennem egenbetaling eller fondsdonationer.

Social- og Boligstyrelsen kan berette om en stigende interesse. Mange kommuner modtager i disse år flere og flere ansøgninger om servicehunde på et psykiatrisk grundlag.

I 2021 talte DR med 95 af landets kommuner, og her havde 42 af dem endnu ikke bevilget en psykiatrisk servicehund på trods af den stigende efterspørgsel. I årene 2016-2021 fik 119 borgere bevilget en servicehund af deres kommune.

Trine Bargmann fra Trinitas foreslår, at en psykiatrisk servicehund i stedet skal bevilges med fokus på at få borgere tilbage på arbejde og i uddannelse i stedet for som et hjælpemiddel.

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det blev et beskæftigelsesrettet tilbud, for så kan vi hjælpe mange flere. Jo tidligere man hjælper en psykisk syg, jo bedre er muligheden for, at vi får dem tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Om det er 2 timer eller 20 timer om ugen er ligegyldigt. Det er bare det, at de bliver en del af samfundet igen.”

Når servicehunden betragtes som et hjælpemiddel under serviceloven, så er hunden desuden kun til låns. Derfor har kommunerne ret til at tage hunden tilbage, hvis borgeren ikke længere opfylder de krav, som stilles. Det kan f.eks. være, hvis det vurderes, at en familiehund kan udgøre støtten i stedet. Eller hvis borgeren ikke har økonomi til at betale for foder og dyrlæge.

Lise Jensen mener, at hunden bør udplaceres i brugerens navn. Desuden efterlyser hun specifikke retningslinjer på området, som giver plads til de nuancer, der er i at have et levende hjælpemiddel – i modsætning til fysiske hjælpemidler som el-scootere eller proteser, der også indgår under serviceloven.

Blandt andet peger forsker på området, Chalotte Glintborg på, at en psykiatrisk servicehund i højere grad tjener en emotionel støttefunktion i modsætning til at være et praktisk hjælpemiddel ved fysisk handicap.

”Det skal ikke være, som det er nu, for det kan have den helt modsatte effekt på i forvejen sårbare borgere,” lyder det fra Lise Jensen.

Arbejdsgruppen fra februar 2025 skulle også undersøge, hvorvidt specifik lovgivning om servicehunde er nødvendig. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke blevet vedtaget ny lovgivning på området.

Social- og Boligministeriet kan endnu ikke kommentere på arbejdsgruppens resultater, men henviser til tidligere udtalelser.

”Kommunerne kan bevilge servicehunde efter serviceloven, og ligesom med andre hjælpemidler bevilget efter serviceloven har kommunerne et ansvar for at sikre, at det hjælpemiddel, der bevilges, opfylder borgerens behov,” lød svaret fra Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen den 28. februar 2025 på spørgsmål til området i Folketinget.

Vi har rettet henvendelse til Aarhus Kommune for at høre om deres erfaringer med bevillingssager.

I et skriftligt svar fortæller de, at de for nyligt er indgået i et samarbejde med 35 kommuner om en ny fælles kravspecifikation, rammebeskrivelse og mere information til borgere med henblik på at skabe klarere rammer for sagsbehandlingen.

En godbid for samfundet

Det er ikke uden grund, at det vil være til gavn for psykiske sårbare borgere såvel som det danske velfærdssamfund, hvis certificeringskrav og lovgivning bliver gjort tydeligere.

Flere års forskning beskriver væsentlige forbedringer af livskvaliteten blandt servicehundebrugere.

PTSD-ramte kan passe et arbejde, mennesker med bevægelseshandicap kan færdes i trafikken og epileptikere kan blive advaret om kommende anfald – hvis altså servicehundene er tilstrækkeligt klædt på til opgaven.

Forsker på området, Chalotte Glintborg peger på på en økonomisk interesse for kommunerne i, at psykisk sårbare får en servicehund, da det på kort sigt kan give dem større selvstændighed i hverdagen.

”Man kan spare penge på den lange bane. Måske kan vedkommende komme i et flexjob, måske skal de ikke hele tiden indlægges på psykiatrisk, plus at den her person får noget livskvalitet,” tilføjer Lise Jensen.

Trine Bargmann fra Trinitas bekræfter.

”Det er jo en engangsbetaling, som over en årrække kan bringe en masse ressourcer ned. Vi har rigtig mange, som rent faktisk ikke bliver indlagt igen, fordi de nu har deres hund til at hjælpe sig.”

Heidi Bjerrum Bendsen er i hvert fald ikke i tvivl om, at Ea var den helt rette for hende.

”Ea er bedre til at mærke mit nervesystem, end jeg selv er. Så jeg ser ikke min fremtid i mange år uden servicehund. Dengang ville jeg ikke have haft pengene til selv at betale for træningen, men i dag er der ingen tvivl i mit sind om, at det ville jeg prioritere mine penge på.”

Det er netop historier som Heidis, der viser, hvorfor klare retningslinjer ikke kun handler om jura og økonomi – men om menneskers mulighed for at få et liv, der hænger sammen.