Spændt ud mellem faglighed og ydre krav: Flere ledere i folkeskolen overvejer at skifte job

Vejen går ind igennem en skoleport af røde mursten, to biler kan krydse hinanden. I midten er der en solid murstensvæg. Indenfor gemmer sig en af Odenses største skoler og omkranser en stor skolegård, en skolegård så stor, at der næsten kan ligge en fodboldbane på langs. Høje vinduer, tre etager med mange klasseværelser bagved.

Store træer står spredt i skolegården og skygger.

Pernille Wessel har været skoleleder på Risingskolen siden 2014. Hun viser rundt og fortæller om skolelederjobbet. Bredden i opgaverne er stor, dagene er aldrig ens, hvilket gør det både spændende, men også udfordrende.

Pernille Wessel har for nylig måttet fortælle personalet, at på grund af faldende elevtal skal de være færre ansatte efter sommerferien. Det medfører, at hun skal rokere rundt på medarbejdere, som alle er i gang med skolens store kompetenceløft.

Det er forløb, der skal klæde medarbejderne på til en skole for alle elever. Også de elever, der lige nu er i mistrivsel og måske ikke kommer i skole. Et område, der fylder meget i disse år.

”Sager som skolefravær er mere komplekse, end de var tidligere," fortæller Pernille Wessel.

Pernille Wessels beskrivelser går igen i Skolelederforeningens seneste rapport.

Krydspres

En tredjedel af lederne oplever et krydspres mellem faglige værdier og ydre krav. Det viser Skolelederforeningens undersøgelse (december 2025), besvaret af 2.703 ud af 3.535 ledere.

Et pres, der kan være svært at sætte ord på, men at det blandt andet opstår i situationer med forældre, hvis børn mistrives, og hvor forældrene ikke føler sig hjulpet eller lyttet til.

Også selvom ledere som Pernille Wessel godt kan sætte sig ind i forældrenes situation, stemmer forældrenes forventninger ikke altid overens med de handlemuligheder, der findes, økonomisk, pædagogisk eller ressourcemæssigt.

Krydspres fra sådanne situationer kan over tid sætte sig i lederen og gå ud over både ledelsens faglighed og ikke mindst lederen selv.

Samme undersøgelse viser, at halvdelen af lederne overvejer at skifte job.

Tallet dækker over flere ting. Omkring 20 procent har fokus på karrieren og vil gerne videre til en større skole eller til posten som øverste leder.

Men det dækker også over en arbejdsopgave, der opleves kompleks. Arbejdspres, udfordringer med inklusionsopgaven, flere opgaver, der glider ind på lederens skrivebord. Og så krydspres.

Folkeskolens økonomiske pres

”Folkeskolen er i en negativ spiral", skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse fra januar 2026. Specialområdet bruger en voksende del af økonomien.

I 2025 gik knap 28 procent af budgettet til de 7,1 procent af eleverne i specialtilbud, op fra 24,1 procent i 2019. Selvom der er tilført flere midler, mærkes det knapt nok i almenområdet.

VIVE finder samme tendens: andelen af elever i en almindelig klasse er faldet fra 95,1 procent (2015/16) til 92,7 procent (2024/25).

Dermed har almenskolerne mindre økonomi og svært ved at sætte ind tidligere med forebyggende pædagogiske indsatser og med mere eller mindre midlertidige støttebehov hos elever i den almene skole, skriver VIVE.

Når eleven ikke kommer i skole

Pernille Wessel fortæller, at håndteringen af elever med skolevægring er en af de opgaver, der tager mere af ledernes arbejdstid.

”Vi oplever jo nogle gange børn, hvor vi kan se drypvis fravær, eller også kan vi lige pludselig se længere tidsfravær, og nogle forældre, der fortæller om et barn, der ikke er i trivsel, og som reagerer rigtig meget derhjemme på ikke at trives i skolen.”

Dette scenarie kan formand for Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy godt genkende. Ifølge hende er det vigtigt for forældre, at de oplever at blive taget alvorligt, inddraget i processerne og ikke mindst, at der bliver handlet på problemerne.

”Forældrene kan finde sig i rigtig, rigtig mange ting, så længe de har en oplevelse af, at der rent faktisk bliver handlet,” siger Regitze Spenner Ishøy.

Trivselskommissionen skriver i sin rapport (februar 2025), at skolefraværet er steget på ti år. Andelen af elever med mere end ti procents fravær er vokset fra 11,9 procent (2014/15) til 21,6 procent (2023/24). Det toppede under Corona og er faldet lidt siden, men ligger stadig højt.

Det fører til mange møder. Møder om elevsager er en voksende del af ledernes arbejde, den hyppigste af de nye opgaver, viser skolelederundersøgelsen, hvor 46 procent af lederne peger på dem.

I takt med at elevsagerne stiger, trækkes lederne oftere ind i møderne. Og forældrene er ofte selv pressede:

"De fleste modarbejder jo ikke med vilje, men de er selv pressede af, at deres barn ikke lykkes og ikke er i trivsel. Her kan forældre forståeligt nok opleve, at vi er dem, der blokerer," fortæller Pernille Wessel.

Og det er ikke kun på Risingskolen, dette krydspres kan opstå. Næstformand i Skolelederforeningen, Kristian Dissing Olesen fortæller, at de også hører det fra deres medlemmer:

"Det kan godt give den følelse af, at man er i et krydspres mellem forældrene og barnet og det, man kunne se, var den rigtige løsning. Men de handlemuligheder, man har, er ikke helt tilstrækkelige.

”Det hører vi fra rigtig mange af vores medlemmer, de siger, det er faktisk noget af det, der gør, at det kan være rigtig hårdt at være i jobbet."

Spændt ud i paradokset

Lotte Lüscher er erhvervspsykolog fra konsulenthuset Lüscher Erhvervspsykologi. Hun har skrevet ph.d. om paradokser i ledelse og er medstifter af center for praksisforskning. Hun beskriver ledernes krydspres som et organisatorisk paradoks.

”Et paradoks er, at når du går den ene vej, stiller det med det samme krav fra den modsatte pol. Det, vi er spændt ud i, skal vi varetage begge elementer af,” fortæller Lotte Lüscher.

Forestil dig et paradoks som en magnet: den har altid både en nord- og en sydpol. Skærer man den midt over for at slippe af med den ene, står man med to nye magneter, hver med begge poler. Man kan ikke fjerne den ene side. De hører sammen.

Når man som leder står sådan et sted, kan man få følelsen af at blive revet midt over, at være udspændt. Fordi man kan mærke de forskellige logikkers sandheder, men ikke løse dem på samme tid.

Står man som leder i den situation, vil man typisk gerne afgøre tingene. Og så ender man ofte med at sige: ”Jamen det kan vi jo ikke, fordi vi også har et modsat hensyn,” fortæller Lotte Lüscher.

Får man ikke italesat paradokserne sammen med andre, kan man ende med en følelse af utilstrækkelighed. Og konsekvensen for skolen og lederen kan ifølge Lotte Lüscher være, at det bliver svært at være faglig:

”Man får øje på flere hensyn, men bliver hele tiden trukket i én retning. Og kan man ikke løfte det sammen med andre, står man alene tilbage med alt det, man føler sig utilstrækkelig over for.”

Og sker det, kan man ende med at føle sig handlingslammet og afmægtig.

”Og afmægtighed er noget af det, der kan få fagligheder til at brænde ud.” Lotte Lüscher.

Pernille Wessel kender paradokserne fra hverdagen, og siger:

”Krydspresset er blevet større, og forventningerne til, hvad skolen skal kunne, er blevet større. Der er nogle opgaver, skolen ikke kan løse alene. Skolen skal gerne lykkes med alle børn, men nogle gange tager det tid, kræver processer og er komplekst. Det skal alle kunne være i.”

For Pernille Wessel er det en erkendelse af, at ressourcer også handler om at være hænder nok, og at relationer tager tid. Og rigtig meget af det, folkeskolen skal lave med børn, for at de lykkes fagligt og socialt, kræver tid til at være sammen med dem.

Skolen under forandring

Kristian Dissing Olesen har noteret sig, at den nye regering lægger op til, at folkeskolen skal tilføres flere ressourcer. Men det afgørende er, hvor beslutningerne træffes:

"Vi er meget optaget af, at beslutningerne bliver lagt ud til skolerne. På én skole kan en ekstra voksen i klassen, en lærer eller en pædagog, give mening for at skabe ro. På en anden kan det være et matematikboost eller kompetenceudvikling af hele personalet. Eller noget helt tredje.

Det vigtigste er, at økonomien lægges ud til lokal beslutning, for behovene er meget forskellige fra skole til skole og kommune til kommune."

Hos Skole og Forældre hilser formand Regitze Spenner Ishøy forandringer velkommen. Folkeskolen har efter hendes mening ikke fulgt med samfundets udvikling i samme hast:

”Hele vores samfund har ændret sig, måden, vi er sammen på, og de forventninger, vi har til hinanden.”

For Lotte Lüscher er løsningen paradoksal: man kan ikke handle sig igennem et paradoks, kun vægte paradokserne op imod hinanden. Det kræver, at man tager tempoet ud.

”Vi kommer til at køre med et firkantet hjul, hvis vi ikke har tid til at stoppe op og finde ud af, hvordan vi får det skiftet til et rundt. Det kræver langsommelighed, og paradoksalt nok, at man i en travl hverdag tager tempoet ud,” uddyber Lotte Lüscher.

For at genfinde retningen bliver man nødt til at bruge den fælles dømmekraft, den fælles meningsfuldhed for at blive handlekraftig.

Paradokserne skal afprivatiseres, mener hun. De er ikke den enkelte leders ansvar alene, men et fælles anliggende. Skolelederen skal ikke have svar på alt.

Lotte Lüscher siger det sådan:

”Skoleledere bliver tit alene. I stedet skal de tage udgangspunkt i spørgsmålet og skabe fællesskab om det, frem for at komme med et entydigt svar.”

Solid bund af tillid

Men på trods af presset på skolen er grundlaget solidt, mener Regitze Spenner Ishøy.

"Når vi spørger forældrene, har de enormt stor tillid til både lærere, pædagoger og ledelse. Jeg kan godt blive træt af, at samarbejdet bliver fremstillet som et stort problem, for rigtig mange forældre har stor tillid til skolen."

Det billede genkender Pernille Wessel.

”Generelt oplever jeg, at forældre har stor tiltro til os, til vores medarbejdere og til os som ledelse. Men det er også noget med hele tiden at forhandle den tillid. For hvis forældrene mister tilliden til, at vi vil deres børn det bedste, så vælger de os fra, fordi de jo selv vil deres børn det bedste.”

Trods alt    

Selv med krydspresset og de svære møder cykler Pernille Wessel stadig gennem skoleporten med de røde mursten hver morgen klokken halv otte. For som hun siger:

"At være med til at sætte spor hos børn og unge og præge deres fremtid, det giver energi."

Og hun er ikke alene. Knap ni ud af ti ledere i folkeskolen trives, alt taget i betragtning, viser skolelederundersøgelsen. Alligevel har hver anden overvejet at søge væk, og den hyppigste grund er et ønske om mindre arbejdspres.