Truende lærermangel – når skolen ikke længere er for voksne
Lærerkrise: Hver femte nyuddannede lærer forlader faget efter tre år, viser ny analyse fra AE. Samtidig falder ansøgertallet til læreruddannelsen. DPU advarer om ”en ond spiral” og forudser 15.000 færre lærere i 2030 – med risiko for at underminere samfundets sammenhængskraft.
Når klokken ringer ind til 10 års skoleforløb, vil elever og forældre møde mange nye ansigter undervejs.
Ifølge Rasmus Landersøe, professor ved Rockwoolfonden, forsvinder ikke kun de nyuddannede:
- Vi har set en afvandring fra folkeskolen. Der er gradvis udvandring gennem arbejdslivet, konstaterer han.
En medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening bekræfter udviklingen: Over halvdelen overvejer at forlade faget.
Skolens tabte lærere
DR-dokumentaren ”Skolens tabte børn” har fortalt om skoleværing og mistrivsel hos elever.
Men lærerne har det også svært: en Vive-analyse viser, at sygefraværet er steget 35% det seneste årti.
Skal læreren hjælpe eleven, der skaber problemer, eller undervise de andre? You’re damned if you do, and damned if you don’t!
Erhvervspsykolog David Graae arbejder med lærere i mistrivsel og forebyggelse af frafald.
Han peger på markante ændringer i lærerrollen de sidste 10–15 år:
- Opgaven er blevet anderledes. Den hedder ikke længere bare faglighed som i den klassiske skolelærerforståelse, siger han
I dag skal lærere løfte faglighed, trivsel, social udvikling og dannelse.
- Men du kan ikke præstere 100% på alt. Så det giver fire kriterier for, hvor utilstrækkelig du kan føle dig, vurderer Graae.
Især inklusionsopgaven presser lærerne, fordi ressourcerne ikke følger med, og de mangler socialpædagogiske kompetencer.
Det skaber konflikter i klassen og i læreren:
- Skal læreren hjælpe eleven, der skaber problemer, eller undervise de andre? You’re damned if you do, and damned if you don’t! påpeger Graae.
I hans klinik fortæller lærere om kontroltab, moralsk stress og magtesløshed.
Service eller pædagogik?
Graae mener, der er kommet en præstationskultur med fokus på individet.
Større forventninger giver en hårdere tone i samfundet, som også rammer skolerne:
- Butiksansatte er begyndt at bære skilte, hvor der står ”Husk, vi taler pænt til hinanden”. Det er absurd, at vi skal have sådan et skilt. Men der er en grund til det. Respekt for en kassemedarbejder eller en skolelærer er ikke længere noget, der sker pr. automatik, mener han.
En øget forbrugermentalitet hos forældre står i kontrast til skolens fællesskabsideal:
- Hvis vi overfører en kunde-sælger-relation til folkeskolen, så skal skolen servicere forældrene. Det skaber problemer, for det er jo ikke en bøf, der skal steges, men en opgave, man skal løse sammen, understreger Graae.
Det giver konflikter - vold og forældreklager kan få en lærer til at forlade faget, ifølge erhvervspsykologen.
Stands ulykken
DPU vurderer, at lærerflugten sætter gang i en kædereaktion: Flere vikarer og mere uuddannet personale giver dårligere arbejdsvilkår – som får flere til at stoppe.
Ifølge Rasmus Landersøe får det alvorlige konsekvenser:
- Først og fremmest går det ud over børnenes udvikling og muligheder og øger uligheden. Ressourcestærke familier vil søge mod privatskoler, mens folkeskolen mister kvalitet. Og så risikerer vi at svække den fælles demokratiske dannelse, vurderer Landersøe.
Hvis klokken skal ringe ind til en skole, hvor både børn, voksne og demokrati trives, kræver det politisk handling, mener Landersøe og Graae:
- Der er brug for respekt for lærergerningen, en fælles skolekultur og tydelige rammer, slutter Graae.
