Undvigelsesmanøvren i klasseværelset er “et misforstået hensyn og etisk svigt”

Det er Helena Kofoeds første år som lærer. Hun har netop afsluttet et forløb om religion i sin klasse, bestående af 50 procent tosprogede elever med 11 forskellige etniciteter. Nu er det tid til at tage hul på noget, hun har ondt i maven over. Muhammedtegningerne. Hun tager tilløb og åbner døren ind til 9.A, velvidende om, at det kan blive som at stikke hånden i en hvepserede.

Grunden til, at Helena Kofoed havde ondt i maven inden, hun for 11 år siden skulle åbne op for den uforudsigelige samtale skyldes dens kontroversielle karakter.

EU-rådet har defineret kontroversielle emner som “emner der rummer store konflikter om værdier og interesser, hvor der ofte er uenighed om de bagvedliggende faktiske omstændigheder”. Eksempelvis Israel/Palæstina-konflikten, kønsidentitet og koranafbrændinger.

Se mere her: Hvad gør et emne kontroversielt?

Garant for demokrati

Og ifølge en undersøgelse fra VIVE undgår knap hver fjerde lærer, 23 procent, disse potentielt betændte emner i klasseværelset.

Et af emnerne er så komplekst, at Folketingets Præsidium har nedlagt forbud mod at diskutere det til næste års skolevalg. Og hvis man spørger SF’s uddannelsesordfører, Sigurd Agersnap, er det paradoksalt, når Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye har udtalt, at “skolen skal være garant for demokrati, videnskab og oplysning. Derfor er forsvaret af ytringsfriheden i skolen helt afgørende”.

“Det er helt skørt, og det sender det helt forkerte signal. Skolen skal være det sted, hvor man kan tage de svære debatter og belyse for og imod,” siger Sigurd Agersnap.

Af samme årsag finder han det problematisk, når lærere undlader at undervise i kontroversielle emner.

Folketingets Præsidium har fået forelagt kritikken, men er ikke vendt tilbage inden deadline.

Undvigelsesmanøvre

Ph.d. og lektor på VIA University College Charlotte Lange Hald mener, at denne form for undvigelsesmanøvre kan have uheldige konsekvenser. 

Ud fra sin Ph.d., bestående af fokusgruppeinterviews med 27 lærere fra ni skoler om deres erfaringer med at undervise elever med minoritetsbaggrund, kan hun konkludere, at lærere risikerer at reproducere fordomme om minoriteter: 

“Hvis ikke vi går ind i det, der kan være svært, og det der kan være ubehageligt, kan vi komme til at reproducere stereotypiske fortællinger, som måske ikke er rigtige.”

Misforstået hensyn

Ifølge VIVEs undersøgelse er den hyppigste årsag til udeladelsen hensynet til den enkelte elevs trivsel, hvilket 54 procent af lærerne har svaret. Men så er spørgsmålet: Er dette hensyn i virkeligheden misforstået?

Det mener uddannelsesforsker Hildegunn Juulsgaard Johannesen.

Hun anerkender, at det kan være svært, at finde den rette tilgang, men understreger samtidig, at fastholdelsen er vigtig:

“Hvis vi lægger låg på disse emner, risikerer vi, at emnerne ikke bearbejdes i et trygt rum og i stedet bliver en kunstig størrelse. Det er for mig at se et misforstået hensyn og et etisk svigt.”

VIVE har i deres undersøgelse spurgt eleverne, hvordan de har oplevet at blive undervist i kontroversielle emner, hvor 82 procent fandt det spændende, 84 procent fandt det lærerigt mens 35 procent blev kede af det.

Blod på tanden

Tilbage i klasseværelset i 2016 er Helena Kofoed lettet, efter at have undervist i Muhammedtegningerne. Hendes frygt for en potentiel konflikt blev gjort til skamme. Eleverne, uanset etnicitet, havde lænet sig tilbage, lyttet og spurgt ind med en fordomsfri nysgerrighed.

“Det havde skabt en dialog, hvor der fordomsfrit blev spurgt ind. Jeg oplevede, at de passede på hinanden og på mig. Og så var det nemmere at tage fat i det svære,” fortæller hun.

At hendes første oplevelse var positiv viste sig at blive alfa og omega for, at hun principfast underviser i disse emner i dag.

Derudover oplever hun generelt i sin undervisning, at de tosprogede elever udviser en større forståelse og åbenhed end de etnisk danske:

“Fordi de bedre kan forholde sig til det, fordi de kender nogen, der har prøvet at flygte,” forklarer hun.

Civilisering af tungen

Stefan Hermann, direktør i LIFE Fonden og medlem af etisk råd, støtter op om vigtigheden af undervisning i kontroversielle emner. Han understreger, at det er i gnisten, vi udvikles, og at der sker et svigt i den demokratiske dannelse, “når vi kaster mere vand på en trivselsmølle, hvor vi ikke må konfrontere nogen med ubehag”.

“Man går ikke i skole, fordi man skal være glad. Man går i skole for at lære,” forklarer han.

Med det sagt, bør det ifølge ham og Helena Kofoed være muligt både at tage hensyn og undervise i kontroversielle emner. Det handler, for dem, om ordentlighed og overvejelser om at tilpasse detaljegraden til elevgruppen.

Det at diskutere et ubehageligt emne på en ordentlig måde, kalder Stefan Hermann, “at civilisere tungen og øret, der lytter”.

En maggiterning af løsninger

Men hvad kan en løsning være? Det har Stefan Hermann, Helena Kofoed og Charlotte Lange Hald flere bud på.

Både Helena Kofoed og Charlotte Lange Hald mener, at læreruddannelserne har et stort ansvar for at klæde kommende lærere ordentligt på.

I Charlotte Lange Halds Ph.d. oprettede hun samtalerum for lærerne, hvor de sparede med hinanden. Hvilket havde en positiv effekt. Og det taler Stefan Hermann også ind i. En langsigtet løsning, som han vil pege på, er diskussion og praktisk solidaritet mellem lærerne:

“Vi er simpelthen nødt til at have en stærkere diskussion om formålet med at holde skole, gymnasium og universitet. Diskutere det igennem og skabe argumenter for, hvordan vi gør det, og hvordan håndterer vi det.”