Unge valfarter mod de større byer: Christian Meldgaard tager ingen steder

I vores research og inputs fra jer har vi indset, at de små lokalsamfund tales om som steder, unge skynder sig væk fra. Om byer, hvor mulighederne er færre, og hvor fremtiden ligger et andet sted. Men midt i den fortælling findes der unge, der går imod strømmen og vælger at blive, ikke af nødvendighed, men af lyst. 

Christian Meldgaard er én af dem. 

Hans fortælling står ikke alene. Mange af de svar, vi har fået fra dem, der følger med på “Vi der bliver”, peger på, at fællesskab og frivillighed er noget af det mest centrale og værdifulde ved livet i de små lokalsamfund. 

Derfor dykker vi ned i Christian Meldgaards fortælling, da de i hans lokalområde har formået at skabe en kultur, hvor de unge har lyst til at blive. Hvor fællesskabet forpligter, og står i modsætning til storbyens muligheder for at forsvinde i mængden. 

I Sdr. Bork bliver man boende 

“Kutymen har altid været, at man da selvfølgelig skal bo i Sdr. Bork. Det er bare sådan kulturen er.” 

Sådan fortæller 20-årige smede-lærling Christian Meldgaard. Han bor i Sdr. Bork, en lille vestjysk flække, der med sin vestlige placering på grænsen til Midt- og Sønderjylland let kan overses. Selvom der kun bor omkring 160 fastboende i byen, så mener Christian Meldgaard, at hans plet på kongeriget er den bedste. 

Christian Meldgaard mærker ikke den stigmatisering, som så mange andre unge forbinder med livet i et lille lokalsamfund. Hvor andre ser landet som et sted, tiden er løbet fra, ser han mulighederne dér, hvor han er vokset op. 

Det har altid været en selvfølge for den unge vestjyde at blive boende i Sdr. Bork. Der er ro og fred mellem fjorden og hedens sletter, men Sdr. Bork står også for noget helt særligt, i følge den jagtglade vestjyde. 

I Sdr. Bork bydes man velkommen 

“Fællesskabet er det fedeste i Sdr. Bork,” fortæller Christian Meldgaard uden tøven i stemmen. 

Fællesskabet viser sig både i måden, man byder nye naboer velkommen, men også i den lokale idrætsforening, hvor man bliver taget imod med åbne arme. Det er netop den særlige entusiasme ved nye og nødvendige bekendtskaber, som Christian mener kendetegner lokalsamfundene. 

“Hvis du melder dig ind i den lokale fodboldklub og deltager i arrangementerne, så bliver du budt velkommen. Det er så fedt med nye i lokalområdet.” 

Man er noget særligt, hvis man bosætter sig i Sdr. Bork. Ikke en dråbe i vandet, som hvis man var ung i en større by. Uden unge og engagement kan lokalområdet ikke køre rundt, i følge Christian Meldgaard. 

Følelsen af at være unik og nødvendig skaber en særlig tryghed i følge den unge smed. Spørger man forskningschef for Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, Hans Thor Andersen er han langt fra den eneste med den holdning:

“Det giver en særlig tryghed, at man er velkendt og ikke kan gemme sig. I storbyen skal man derimod først finde sine ben og finde ud af, hvor man hører til.” 

Hvis man er vant til mudrede markveje, kan en horde af mennesker på storbyens brosten godt føles som et uoverskueligt sted at skulle placere sine gummistøvler. Det kræver noget helt andet at finde sine ben dér, og ikke alle har lysten til at tage det spring.

I Sdr. Bork forpligter fællesskabet 

Selvom Sdr. Bork måske let overses af udefrakommende, så kan man ikke gemme sig fra fællesskabet på landet. 

“Der er ingen, der kommer og hiver dig ud af æ stol. Man skal selv engagere sig,” forklarer Christian Meldgaard og uddyber, at uden personligt engagement kan man hurtigt komme til at sidde alene. 

Hans Thor Andersen genkender tendensen med, at man i lokalsamfundene i højere grad forventes at engagere sig i fællesskabet: 

“I landdistrikterne er fællesskabet mere forpligtende. I storbyen kan man lettere gemme sig, og fællesskaberne er mere et aktivt tilvalg end en selvfølge.” 

De unge, vi har været i kontakt med, maler det samme billede. Fællesskabet er en forventelighed, og det er netop det, der gør tilværelsen til noget særligt. 

Sdr. Bork bygges på frivillighed 

Fællesskab bygger på frivillighed, og det er der masser af i Sdr. Bork, hvor lokalsamfundet står bag utallige arrangementer. Den årlige juletræsfest, høstfesten og den lokale revy er højdepunkter i livet som Sdr. Borker. 

Alle arrangementerne kræver frivillighed, men især højdepunktet, Bork Festival, er for Christian Meldgaard et symbol på, hvordan frivilligheden adskiller land og by: 

“Bork Festival er et udelukkende frivilligt arrangement med ildsjæle, der vil det bedste for lokalområdet. Det er det specielle ved et sted som Sdr. Bork. Jeg kunne ikke forestille mig, at man i Aarhus midtby i lige så høj grad vil støtte sådan et projekt. Herude engagerer man sig.” 

Måske er der noget om det, når man forbinder frivillighed med livet i lokalsamfundet. En analyse fra Landboungdom konkluderer, at i lokalområder med under 5.000 indbyggere arbejder 52 % af de unge (15-24-årige) frivilligt. På landsplan er det til sammenligning kun 36 % af de unge, der engagerer sig i frivilligt arbejde. 

At flere unge hjælper til i Sdr. Bork end i byerne er ikke bare en landsbykliché. Det kan faktisk forklares ret præcist. 

“Man skal investere i fællesskabet, hvis man ikke vil stå i svingdøren. I storbyen findes der flere uforpligtende fællesskaber, men de er til gengæld heller ikke lige så tætte,” mener Hans Thor Andersen. 

Christian Meldgaard er en af de mange unge, der ikke vil stå i svingdøren. Om det er Hemmet Friluftskoncert, Bork Festival eller noget helt tredje, så står han klar i frivillighedens tegn. Det har han sine klare grunde til: 

“Jeg vil passe på lokalsamfundet. Det skal vi bevare, når nu det er så godt.” 

Fremtiden for Sdr. Bork 

Christian Meldgaard er en del af et fåtal af unge, der vælger at blive boende i sin barndomskommune. Det viser en analyse fra Momentum, som konkluderer, at kun 23,8 % af unge i 2024 valgte at blive i deres egen kommune et fald fra 31,1 % i 2006. 

Ifølge Danmarks Statistik valfarter de unge til de større byer, hvor andelen af unge tilflyttere stiger, mens landsbyer med under 1.000 indbyggere oplever et markant fald. 

Den spirende smed mener, at der er noget, som byboerne ikke forstår ved de små lokalsamfund: 

“Der er mange, der har en opfattelse af, at det må være totalt skod at bo herude. De tror kun, at der lugter af gylle, og at der ingenting sker.” 

Den unge vestjyde er håbefuld for fremtiden på trods af, at en forskrivning fra SMV konkluderer, at der i 2030 vil være hele 23,2 % færre unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Sdr. Bork er placeret.

Derfor opfordrer Christian Meldgaard andre unge til at søge mod hans lokale oase, for selvom lugten af gylle følger med, er det unikke fællesskab det hele værd: 

“Jeg synes, unge skal flytte hertil, fordi vi har et stærkt sammenhold, og det er pissefedt at være herude.”