Slag, spyt og spark rammer lærere i folkeskolen: “Lærerne fortæller mig, at de føler sig magtesløse”

På Skibet Skole har to elever taget frikvarterets boldspil med ind fra pausen. 

I skolens fællesrum fortsætter boldspillet ufortrødent. Timen er gået i gang. En voksen forstyrrer legen og beder drengene stoppe. Uden held. 

Da bolden bliver taget fra dem, kvitterer den ene dreng med slag mod den voksnes overkrop og spark over skinnebenet, indtil flere voksne støder til og stopper optrinnet.

Sådan beskriver Gert Hougaard, der er skoleleder på Skibet Skole, en episode, hvor en elev har været voldelig over for en af skolens ansatte.

Episoden er ikke enestående. Tal fra Danmarks Lærerforening viser, at omtrent 1 ud af 3 lærere i skoleåret 2023/2024 har været udsat for vold. 

I medlemsundersøgelsen vurderer 37 procent af de 11.795 adspurgte lærere, at de har været udsat for enten slag, skub, spark eller spyt fra en elev. 

Problemet ses særligt i indskolingen, hvor 51 procent af lærerne vurderer, at de har været udsat for vold. 

Og det er ikke uden konsekvenser for lærerne, hvis psykiske arbejdsmiljø lider under forholdene og får flere lærere til at overveje at forlade folkeskolen.

Pressede børn ser ingen anden udvej 

“Børn er ikke voldelige.” 

Sådan siger Lars Peter Andersen, adjungeret lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. 

Han er medforfatter på en rapport fra Danmarks Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har undersøgt udadreagerende handlinger fra elever mod lærere. 

Ifølge Lars Peter Andersen opstår den udadreagerende adfærd, fordi børnene bringes i situationer, hvor de ikke kan se nogen anden udvej. 

Nogle børn bliver stille og kede af det, mens andre vender frustrationerne udad og kaster ting tværs gennem klasselokalet eller slår ud efter læreren. Han peger på, at lærerne har dårlige betingelser for at håndtere konflikterne. 

“Der kommer flere og flere børn med særlige behov og udfordringer, og det kan være svært for læreren at imødekomme det hele,” siger Lars Peter Andersen. 

En analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra juni 2023 viser, at antallet af 0-17-årige med psykiatriske diagnoser som autisme og ADHD er steget med 39 procent over de seneste ti år. 

De udadreagerende handlinger kan dog ikke forklares alene med, at lærerne skal tackle mange forskellige behov i nutidens folkeskole.

Lars Peter Andersen peger på, at gode relationer mellem elev og lærer har en forebyggende effekt mod de udadreagerende handlinger.

“Hvis du kender barnet og ved, at det er problemer på hjemmefronten eller bare sult og træthed, der presser på, kan du nemmere sætte ind eller i hvert fald forstå, hvorfor barnet reagerer, som det gør,” siger Lars Peter Andersen og tilføjer, at det også er sværere at lade sine frustrationer gå ud over en, man kender godt.

Men lærernes betingelser for at danne gode relationer med eleverne er under pres.

 Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening, fortæller hvordan flere lærere oplever et arbejdspres, der gør det vanskeligt at danne de nødvendige relationer med eleverne. 

Det skyldes ifølge Thomas Andreasen, at lærerne både skal håndtere kommunikation med forældre og ledelse og samtidigt har mange undervisningstimer i forskellige klasser med forskellige elever, hvoraf mange har vanskeligheder.

I en anden undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening i 2023 svarer 56 procent af de 2006 adspurgte lærere, at manglende tid til at danne relationer med eleverne er en forhindring i arbejdet med børnenes trivsel. 

Den manglende tid til relationsdannelse og de mange forskellige elevbehov er altså en del af forklaringen på, at nogle elever lader deres frustrationer gå ud over lærerne. 

Det kan lyde harmløst med et slag eller et skub fra en elev i børnehaveklassen. Men selvom volden ikke i alle tilfælde gør fysisk ondt, sætter volden alligevel spor hos flere lærere i folkeskolen. 

Volden gør lærerne fortvivlede 

I medlemsundersøgelsen fra Danmarks Lærerforening svarer 57 procent af de 11.975 adspurgte lærere, at de inde for det seneste år har overvejet at forlade folkeskolen. Af de lærere, der går med overvejelsen, svarer 43 procent, at det skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Netop vold har en skadelig effekt på det psykiske arbejdsmiljø. Det fortæller Karen Albertsen, Ph.d. og seniorforsker i psykisk arbejdsmiljø. 

“Dét at blive udsat for voldelige handlinger er en af de voldsomste krænkelser. Det rammer både din personlige integritet og kan i arbejdet med børn krænke ens faglige stolthed, og man kan rammes af dårlig samvittighed over ikke at have håndteret situationen anderledes,” siger Karen Albertsen.

Lars Peter Andersen peger også på følelsen af dårlig samvittighed og en stækket faglighed som en medvirkende faktor for lærernes oplevelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

“Lærerne oplever de udadreagerende handlinger som et nederlag, men de ved ikke, hvordan de skal løse konflikterne anderledes inden for de rammer, der er i folkeskolen. Det kan føre til, at de ikke kan orke lærergerningen mere,” siger Lars Peter Andersen. 

Hos Danmarks Lærerforeningen peger man på, at lærere ønsker at gøre en forskel for børn og unge gennem deres skolegang. Derfor rammer det netop arbejdsglæden og det psykiske arbejdsmiljø, når konflikter ender i vold. 

“Lærerne kan få en fornemmelse af ikke at kunne lykkes med deres arbejde, og det er klart, at det kan få dem til at overveje, om de skal blive i faget,” siger Thomas Andreasen. 

Dette er følelser, som Gert Hougaard også møder blandt lærere på Skibet Skole. Han understreger, at ingen lærere ønsker at bringe elever i en situation, hvor de ikke ser anden udvej end at gå til angreb. 

Når det alligevel sker, er det særligt selvbebrejdende følelser, der fylder i de samtaler, han som skoleleder har med lærere, der har været udsat for vold.

“Lærerne fortæller mig, at de føler sig magtesløse. De har en skyldfølelse over situationen og føler, at de ikke har kunnet slå til i deres arbejde,” siger Gert Hougaard.

Er lærerne for tyndhudede? 

Selvom volden bliver begået af børn, mener Thomas Andreasen fra Danmarks Lærerforening ikke, at lærerne er for tyndhudede.

“Jeg har ikke mødt tyndhudede lærere endnu. Det har jo også en pris, hvis vi bare siger ‘visse vasse, det er jo bare børn’. Den måde at tilgå problemet på mener jeg ikke er vejen frem,” siger han. 

Spørger man Karen Albertsen er volden ikke noget, lærerne hverken skal eller bør kunne tåle. Også selvom den kommer fra børn.

“Det er en frygtelig farlig tanke, hvis man som lærer tænker, at det bare er børn, og man bebrejder sig selv for børnenes udadreagerende handlinger. Når man er på en arbejdsplads, skal man ikke udsættes for vold. Punktum,” siger Karen Albertsen.

Flere lærere oplever imidlertid vold på arbejdspladsen. 45 procent af lærerne oplever at være blevet udsat for vold eller trusler om vold inde for de seneste 12 måneder, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

Undersøgelsen bygger på selvvurderinger hos 2334 adspurgte lærere i perioden 2018-2020. I samme undersøgelse vurderer 29 procent af lærerne, at de er blevet slået af en elev inden for de seneste 12 måneder. 

Selvom undersøgelsen ikke længere er ny, er tallene på niveau med undersøgelsen fra Danmarks Lærerforening. 

Tallene står i kontrast til Arbejdstilsynets spørgeskemaundersøgelse, hvor 14,3 procent af de adspurgte lærere vurderer at have været udsat for vold. Et resultat der er væsentligt højere end gennemsnittet på 4,7 procent målt over alle brancher. 

Ifølge Lars Peter Andersen, der er medforfatter på rapporten fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, kan forskellen i undersøgelsernes resultater skyldes måden, man spørger på. 

I Arbejdstilsynets undersøgelse er vold ikke defineret i spørgsmålet, og det kan få nogle lærere til at svare nej, selvom de har oplevet skub, spark og lignende. 

Han peger derfor på, at der kan være et mørketal i undersøgelsen.

Ny lovændring møder opbakning

Den 12. december vedtog et enigt folketing en aftale, der skal give skolerne bedre mulighed for at sætte ind, der hvor behovet er størst for konflikthåndtering. 

Med den nye lovændring kan skolerne nedlægge de såkaldte ‘understøttende undervisningstimer’ og i stedet placere timerne i det, der hedder en ‘timebank’. 

Før var timerne bundet til de enkelte klasser, men med den nye lovændring kan ledelsen frit disponere over dem, og sætte ind med eksempelvis en ekstra lærer i de klasser, hvor der er særligt behov for det.

Sara Emil Baaring, folkeskoleordfører for Socialdemokratiet, ser lovændringen som en del af løsningen på volden mod lærere. 

Lovændringen giver mulighed for, at man i højere grad kan sætte ind med tolærerordninger i klasser, hvor behovet er størst. 

Hun medgiver dog, at det er en stor udfordring at komme volden i folkeskolen til livs.

“Jeg tror på, at vi i højere grad er nødt til at forme folkeskolen efter den elevgruppe, der er i dag. Det arbejde har vi startet med at give skolerne større mulighed for at målrette ressourcerne til de elevgrupper, hvor behovet er størst,” siger Sara Emil Baaring. 

Hos Danmarks Lærerforening bakker man op om lovændringen, der frisætter midlerne fra den understøttende undervisning til eksempelvis tolærerordninger.

“Det vi ved virker, det er, at man har mulighed for at have to lærere i klasserne. På den måde kan lærerne nemmere løse konflikter i opløbet,” siger Thomas Andreasen. 

Ude på Skibets skole forklarer skoleleder Gert Hougaard, at de har haft gode erfaringer med at gøre brug af to lærere i en klasse. 

Ifølge ham giver lærerne udtryk for, at de har meget bedre mulighed for at håndtere konflikterne direkte i klasserne, når der er flere hænder til rådighed.

“Lærerne fortæller mig, at de er glade for ordningen, og at udbyttet af undervisningen stiger både fagligt, dannelsesmæssigt, og trivslen forbedres. Lærerne føler sig ganske enkelt dygtigere,” siger Gert Hougaard.

Han fortæller desuden, at niveauet af konflikter falder markant i klasserne, når der er to lærere på. 

Selvom man hos Danmarks Lærerforening bifalder den bedre mulighed for at lave tolærerordninger, er lovændring ifølge Thomas Andreasen kun en begyndelse. 

Han påpeger, at det kræver flere ressourcer og ikke blot en mulighed for at flytte rundt på dem, der er, hvis det for alvor skal junne løse problemerne ude på skolerne. 

“Men timebanken er helt sikkert et skridt i den rigtige retning,” siger Thomas Andreasen. 

Spørger man Sara Emil Baaring, er man da heller ikke i mål med den nye lovændring. 

“Folkeskolen er en supertanker, og vi skal have vendt skuden. Der er stadig lang vej,” siger hun.