Danmark er milevidt fra EU’s mål: Kun 23 procent af 11 vores plastik bliver reelt genanvendt
Når borgere i Danmark smider deres affald ud, bliver det gjort i en række af forskellige containere 13 med ønsket om, at vi skal genbruge vores husholdningsaffald. Det er dog kun 23 procent af det 14 plastikaffald, som bliver hentet af kommunen, der reelt bliver genanvendt. Det viser en rapport fra 15 Miljøstyrelsen.
Mælkekartoner i én spand, plastikposer i en anden og bananskrald i en helt tredje. Affaldssortering er for alvor blevet en del af den daglige rutine hos de fleste danskere. Det sker i kølvandet på regeringens beslutning om øget affaldssortering tilbage i 2020. En af de ti kategorier, der skal affaldssorteres, er plastik. Kun 23 procent af det indsamlede plastik til genanvendelse, bliver reelt genanvendt. Det viser en rapport udarbejdet af Miljøstyrelsen.
EU har fremsat et mål om, at 50 procent af det indsamlede plastikaffald skal genanvendes inden udgangen af 2025.
Ifølge professor og leder af Institut for Grøn Teknologi ved Syddansk Universitet, Henrik Wenzel, står det dog klart, hvorfor vi i Danmark, er langt fra EU’s mål.
“Den væsentligste årsag er, at når vi som borgere kildesorterer, er vi ikke gode nok til at komme det i de rigtige spande.”
Henrik Wenzel skelner mellem centralsortering og kildesortering.
“Kildesortering er det, vi har indført i Danmark, hvor borgerne selv affaldssorterer i spande, hvorimod centralsortering betyder, at et anlæg ved hjælp af teknologi udfører affaldssorteringen.”
Genanvendelse af plastaffald er sværere end som så
Jes Vollertsen, der er forskningsleder på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, peger på en anden årsag til, at vi i Danmark kun genanvender en lille andel af det indsamlede plastaffald.
“Genanvendelse af plastaffald er ikke helt nemt, når vi i dag har plastikemballage, 47 der ikke er egnet til genanvendelse. Hvis man blander to typer af plast sammen, kan man nærmest ikke genanvende det.
Plastik er et godt materiale, det er bare et spørgsmål om at bruge det fornuftigt og ansvarligt.”
Den plastikemballage, der bliver produceret i tonsvis og som ender hjemme i de danske husholdninger, er i dag svær at genanvende. Jes Vollertsen peger på en mulig løsning.
“Man kan godt lovgive sig ud af problemet med blandingsplastik, men der findes nogle typer af emballage, hvor det er svært at undgå som eksempelvis mælkekartoner, der er lavet af en blanding af pap og plastik.”
Til stor belastning for miljøet
Når der produceres et kilo ny plastikemballage, udledes der mere end 14 gange så meget CO2 i atmosfæren sammenlignet med et kilo plastikemballage, der er produceret med genbrugsplastik. Det viser tal fra Miljøministeriet.
Udover det store CO2-udslip, der opstår ved produceringen af ny plastik, peger Henrik Wenzel på endnu en konsekvens ved, at der ikke bliver genanvendt mere end 23 procent af det indsamlede plastik.
Siden affaldsbekendtgørelsen udkom i 2020, har 24 kommuner søgt om dispensation til at centralsortere fremfor at kildesortere. Dog med afslag.
“Det resulterer i, at meget plastik går til spilde, fordi vi kildesorterer og ikke vil give kommunerne dispensation.”
Beslutningen fra Christiansborg har været stærkt omdiskuteret, og Henrik 76 Wenzel retter skarp kritik af det politiske tiltag.
“Det er en forkert beslutning, der er truffet fra Christiansborg. Problemet er, at nu når de har fået hele befolkningen til at omstille sig til at kildesortere, vil de ikke trække i land, selvom centralsortering er både mere økonomisk og bedre for klimaet.”
En fælles europæisk løsning
Marianne Bigum (SF), der er næstformand i Klima-, Miljø- og Forsyningsudvalget, drømmer om en fælles europæisk løsning.
“Det vil ikke give mening med en ren dansk lovgivning, men det ville give god mening med en europæisk lovgivning.”
Lovgivning på området har længe været en løsningsmodel, der er blevet drømt om i EU, men Marianne Bigum (SF) påpeger, at det har været forbundet med store udfordringer.
“Det er noget man har arbejdet på i mange år. Desværre er det lykkedes producenterne og industrien at lobbye det politiske system så meget i EU, at forordningen endte med at blive utrolig udvandet.”
Udover lovgivning som et muligt løsningsforslag, er det ifølge Henrik Wenzel også en mulighed at fange det CO2, der bliver udledt ved afbrænding af det plastik, der ikke kan genanvendes.
“Det vil hjælpe til, at procenten af genanvendt plastik vil stige, hvis man fangede den CO2, der udledes ved afbrændingen af det plastik, som ikke kan genanvendes og udnyttede CO2’en til fremstilling af plastik.”
For Anne Aittomaki, som er strategisk direktør for miljøorganisationen Plastic Change, hersker der ingen tvivl om, at der skal mere til end blot én løsningsform.
“Det er klart, at vores strategiske fokus ligger på, at vi skal nedbringe produktionen af plastik radikalt.”
Plastic Change er en miljøorganisation, hvis opgaver blandt andet består i at informere befolkningen om plastik blandt andet gennem uddannelse, foredrag og events.
“Vores største opgave er at sætte fokus på problematikken. Det handler i høj grad om at oplyse borgerne om plastikforbruget og konsekvenserne ved dette,” fortæller Anne Aittomaki, som tydeliggør, at der i det store billede skal lovgivning til.
“Det er klart, at der skal en lovgivning fra EU til, hvilket vi også er med til at skubbe til ved at oplyse borgerne og skabe politisk debat om emnet.”
Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet ønsker en lovgivning, hvor producenterne stilles til ansvar for, at emballagen skal være mulig at genanvende.
Spidskandidat for SF og nuværende medlem af Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, præsenterer gruppens ønske om en ny lovgivning.
“Vi kæmper en kamp for at få indført begrænsninger på brugen af engangsplast. Producenterne vil blive holdt mere til ansvar med den nye emballage-lov.”
I den nye emballagelov lyder forslaget på, at alt emballage, med visse undtagelser, skal være genanvendeligt, og at 90 procent af alle engangsdrikkebeholdere skal indsamles gennem pantsystemer inden udgangen af 2029.
Den teknologiske fremtid for affaldssortering
Langt fra EU’s hovedsæde i Bruxelles, på en genbrugsplads i udkanten af Fredericia, har man arbejdet mod en anden løsningsmodel.
Genbrugspladsen fik få nogle få uger siden installeret en robot, der ved hjælp af kunstig intelligens skal hjælpe borgerne i Fredericia Kommune med at sortere deres plastikaffald.
Robotten er lige nu til stede ude på genbrugspladsen, men der bliver arbejdet på at overføre denne teknologi til en app, så borgere nemmere kan sortere affald i hjemmet.
Som Henrik Wenzel peger på, så er forkert affaldssortering i husholdningerne en af de store årsager til, at man i Danmark genanvender langt under EU's målsætninger for 2025.
