Hvordan er man økonomisk ansvarlig?

Hvad er det vigtigste i en fornuftig økonomi? At kunne sætte penge over på sin opsparing? At spise varieret? Eller er det at have de nyeste løbesko?

Det kan være svært at finde et entydigt svar på. For 23-årige Niels Gade, der til dagligt læser jura på Aarhus Universitet og lever af den dertilhørende SU, er det vigtigste, udover de faste udgifter, at han bruger sine penge på ting, der giver ham værdi. Også selvom det betyder, at han må trække penge fra sin hårdt tjente opsparing, når han synes, han trænger til nye fodboldstøvler. Alligevel mener han, at han er økonomisk ansvarlig.

Selvom de danske unge de seneste år, ifølge rapporter fra Finans Danmark, har fået bedre styr på økonomien og færre unge mennesker i dag er registreret i RKI, så er der stadig stor forskel på, hvordan man som ungt menneske kan tænke økonomisk ansvarlighed. En rundspørge blandt studerende i Aarhus viser, at den vigtigste prioritet for de unge er at bruge deres penge på ting, der giver dem værdi socialt. Ifølge forbruger- og trendekspert, Louise Kongsholm, er der gode forklaringer på, hvorfor unge mennesker i dag prioriterer at bruge deres penge på ting, de føler giver dem en social værdi: 

”Unge lever med mange valg og et konstant flow af inspiration. Sociale medier viser nye produkter og oplevelser hele tiden, og det gør det svært at mærke efter, hvad man egentlig ønsker. Mange vil også gerne følge med i deres vennegruppe,” forklarer Louise Kongsholm.

Det er en oplevelse Niels Gade kan genkende. Han mener ikke, at økonomisk ansvarlighed handler om at have en stor opsparing eller sikre sig til fremtiden. For ham handler det om at bruge pengene på ting, der giver mening for ham.

Men er det nok til at være økonomisk ansvarlig? 

Tag stilling

Ja, det kan det være, hvis man spørger Anne Juel Jørgensen, der er børn- og ungechef hos Danske Bank: 

”Det handler om, at man ikke bruger flere penge end man har,” siger Anne Juel Jørgensen.

Hun lægger vægt på, at danske unge i høj grad er økonomisk ansvarlige, men at det kan være svært at skulle prioritere sine spinkle sparekroner:

”Det er vigtigt man får prioriteret sine penge i hverdagen på det, man sætter mest pris på, i stedet for at lade sig løbe med af alle mulige trends. Man har en pose penge, og den skal man så have til at række til det hele. Hvis man gerne vil prioritere at købe god mad, så må man se, om der er et andet sted, man kan spare,” fortæller Anne Juel Jørgensen.

En af dem, der tager aktiv stilling til sin økonomi, er Emma Stearn, der studerer antropologi på Aarhus Universitet. Hun tænker ofte på at spare i hverdagen, men hun har ikke lyst til at leve af havregryn. Derfor prioriterer hun at spise varieret – og helst økologisk. Det synes hun, at hun har råd til, fordi går op i at spare penge op hver eneste måned:

”Det er ikke altid, der er meget der ryger over på min opsparing, og nogle gange kommer de også tilbage igen på min budgetkonto, men jeg tænker altid på at lægge lidt til side,” siger Emma Stearn.

 Ifølge Anne Juel Jørgensen er det ikke nødvendigt med en opsparing, der sikrer at man kan komme på boligmarkedet lige efter sin uddannelse. Den gennemsnitlige dansker køber sin første bolig som 35-årig. Så ifølge hende, er der massere tid til at spare op – dog kan det være en god ide at lægge det overskydende til side:

”Man skal ikke slå sig selv i hovedet, hvis man ikke kan lave en kæmpe opsparing som studerende. Dog er det smart at have en buffer eller en lille opsparing, hvis man pludselig knækker en tand eller gerne vil afsted på en sommerferie. Så man også har til uforudsete udgifter og til at have det sjovt,” fortæller Anne Juel Jørgensen.

Hvor går grænsen?

Både Niels Gade og Emma Stearn beskriver sig selv som økonomisk ansvarlige, selvom de har vaner, der koster penge – udgifter, der kunne trimmes ned, hvis økonomien for alvor skulle strømlines. For dem er det vigtige poster, der giver dem noget i hverdagen. Og det er vigtigt at kende sine prioriteter, mener Anne Juel Jørgensen. 

Det handler nemlig om at finde en balance og nogle gode vaner, så man har penge nok til en hverdag, der gør en glad og tilfreds. Her spiller det sociale en stor rolle. Og lægger man penge af til det, er det ikke et problem, at man prioriterer at drikke sin kaffe på en cafe.

Der er dog grænser, mener Anne Juel Jørgensen. For sidder man i forvejen tungt i det, så mener hun, at man bør kigge på sine vaner. For det er ofte impulsen, der kan få økonomien til at løbe løbsk:

”Hvis man f.eks. tager et SU-lån, bør man overveje, hvad man skal bruge det på. Er det en investering i sin uddannelse, eller er det fordi man gerne vil gå i byen? Man bør overveje, om ens penge skal gå til det, hvis man ikke har råd. Og så måske tage et ekstra job i sommerferien i stedet,” siger hun. 

Hun mener at den økonomiske uansvarlighed begynder, hvis man bruger penge på lyst og impulskøb, men undlader at betale basale nødvendigheder. Har man svært ved at sige nej til sig selv, er der, ifølge hende, andre metoder at komme igennem hverdagen på:

”Man er nødt til at have en grad af disciplin. Det handler om at tænke på, at man har en pose med penge, som skal række. Hvis der så er noget, man gerne vil have, må man se om man har råd. Ellers må man udvide sin pose med penge ved f.eks. at tage et ekstra job eller sælge nogle ting. Så kommer der en indtægt derfra,” fortæller Anne Juel Jørgensen.