Kronisk sygdom rammer tilfældigt – men følgerne er socialt skæve
Et nyt studie viser, at børn med type 1-diabetes får vidt forskellige livsudsigter – afhængigt af deres forældres uddannelse og indkomst. Samtidig risikerer nye regler at ramme børnefamilier økonomisk, men initiativ fra Region Syddanmark kæmper i mod.
Børn med lavt uddannede mødre tjener som voksne i gennemsnit 25 procent mindre end raske jævnaldrende fra samme sociale lag. Det fremgår af studiet, som er ledet af professor Niels Skipper og støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
På trods af ensartet adgang til behandling måler børn fra hjem af lavere socialklasse blodsukker sjældnere og har generelt dårligere sygdomskontrol.
Ifølge Diabetesforeningen kan sociale forskelle i sygdomshåndtering forværres med de nye regler om merudgifter, som trådte i kraft 1. september. Her blev grænsen for børns månedlige merudgifter hævet fra 476,50 kroner til 555 kroner, mens voksnes grænse blev sænket til samme niveau.
”Det er en forenkling for voksne, mens det for børnefamilier desværre kan blive sværere at få støtte,” siger Susanne Degrande, socialrådgiver og leder af Diabetesforeningens rådgivning til diabetes.dk.
Ikke alle nye initiativer betyder bare nedgang og økonomiske udfordringer.
I Region Syddanmark forsøger man at bekæmpe ulighed. På Børne- og Ungeafdelingen afprøves en model med en ’professionel pårørende’, der hjælper familier i sårbare situationer med at navigere mellem sygehus, kommune og civilsamfund.
Målet er at give børn og forældre støtte i overgangen efter en sygdomsdiagnose, så barnets trivsel og sundhed styrkes. Forløbet tilpasses den enkelte familie, og ansvaret overdrages gradvist til forældrene, i takt med at de bliver trygge i hverdagen.
Efter Ritzau
