Moldova vælger Europa – men Rusland ånder stadig landet i nakken

“Moldova, du har gjort det igen.” Sådan lød Ursula von der Leyens reaktion, da valgresultatet i går stod klart. 

Det pro-europæiske regeringsparti PAS, ledet af præsident Maia Sandu, vandt parlamentsvalget med godt 50 procent af stemmerne – og kan dermed fortsætte kursen mod EU-medlemskab. 

Valget blev fulgt med særlig opmærksomhed i Bruxelles. Demokratiet har i årevis gået på line i det europæiske grænseland, og endnu en gang var den russiske indflydelseskampagne til at tage og føle på.

Ifølge Sandus sikkerhedsrådgiver, Stanislav Secrieru, blev både cyberangreb og bombetrusler brugt til at destabilisere processen, mens udenlandske desinformationskampagner forsøgte at så tvivl om PAS’ kurs. 

At PAS trods alt lykkedes med at bevare flertallet, ses i EU som en strategisk gevinst. Moldova blev kandidatland i 2023 og sigter mod fuldt medlemskab i 2030. En tidslinje, der ifølge flere analytikere kun kan realiseres, hvis EU styrker sin sikkerheds- og energistøtte til landet. 

Også i Danmark hilser man resultatet velkommen. Ifølge DI’s vicedirektør Marie Gad er det “et klart signal om, at Moldova ønsker at orientere sig mod EU og væk fra Rusland – også økonomisk.” 

For danske virksomheder betyder det bedre rammer for investeringer i et marked, der stadig er præget af korruption og politisk usikkerhed. 

Men selv med valgsejren er Moldovas vej mod EU fyldt med faldgruber: den pro-russiske opposition fik en fjerdedel af stemmerne, Transnistrien og Gagauzien er fortsat under russisk kontrol, og landets energiforsyning er sårbar. 

Moldova har med andre ord valgt Europa – men Rusland slipper det ikke uden videre. 

/Efter Ritzau/