Musik kan være vejen til et bedre liv: ”Dét, man kunne savne i Danmark, er en bevidst strategi”

At lære at spille musik kan være en løftestang til social mobilitet, viser udenlandske studier. Hvis vi i Danmark skal have succes med at bruge musikken til positiv social forandring, har vi brug for mere viden på området og en bevidst national strategi, fortæller projektleder ved Art Music Denmark, Asbjørn Keiding.

Asbjørn Keiding, projektleder ved Art Music Denmark og mangeårig projektudvikler i musikbranchen, fortæller, at den vigtigste ingrediens for at arbejde med musik som katalysator for social mobilitet er mere viden på området.
Offentliggjort

Spiller du musik, kan det meget vel have indflydelse på din opadgående sociale mobilitet. Der findes et væld af gode eksempler verden over, fortæller projektleder Asbjørn Keiding.

Asbjørn Keiding har arbejdet med musik hele sit liv. Han er uddannet pianist og har tidligere været en del af Musikskoletænketanken nedsat af Kulturministeriet. Nu leder han et musikprojekt hos Art Music Denmark, der bl.a. tilbyder viden om dansk klassisk musik.

Faktaboks

Social mobilitet beskriver et menneskes mulighed for at bevæge sig op og ned i et samfund, ofte i forhold til deres forældres socialklasse. 

En enlig ufaglært forældre på kontanthjælp kan være et eksempel på en borger i en lavere socialklasse, hvor de kongelige er i den anden ende af spektret. 

Man skelner mellem opadgående (fx fra arbejder- til middelklassen) og nedadgående (fx fra en rig familie til kontanthjælp) mobilitet.

 Socialklasse defineres oftest på uddannelse, karrierer og indkomst.

Et stort amerikansk studie af professor James S. Catterall har fulgt 25.000 elever. Catterall viser, at eleverne har god glæde af undervisning i kulturtilbud, som fx musik. Forskningen viser f.eks., at 37,1 % af de undersøgte elever får en bacheloruddannelse, når de har gået på en skole fyldt med kunstfag, hvor det kun gælder for 17,3 % lav-indkomst studerende fra kunstfattige skoler.

Helt særligt for dette studie viser han, at elever fra hjem med lav indkomst endda har endnu mere glæde af undervisningen i kunstfag end de mere privilegerede elever. Professoren følger eleverne, til de er 26 år, og hans forskning viser, at de positive effekter ved kunstfagene fortsætter et godt stykke ind i voksenlivet.

”James Catterall påviser, at børn, der går i kunstrige skoler, har større opadgående social mobilitet end børn, der ikke gør,” fortæller Asbjørn Keiding.

Viden mangler om danske forhold

På Ole Rømer-Skolen i det udsatte boligområde Gadehavegaard finder elever i 3.-6. klasse deres instrumenter frem to gange om ugen, når de bliver undervist af professionelle musikere, der er ansat på den lokale musik- og kulturskole. De spiller i orkestret HOPE, der står for House of Performance.

”Skolen, som jo ligger i et udsat boligområde, havde slet ingen elever i musikskolen. De følte ikke, musikskolen var et tilbud for dem,” siger Asbjørn Keiding, ”Men musikskolen flyttede ind på skolen og integrerede deres tilbud med skolens musikundervisning. Både undervisere i folkeskolen og musikskolen arbejdede med samme vision.” Det gav stor tilslutning til musikundervisning uden for skoletiden.

”Desværre er projektets langtidseffekter ikke blevet dokumenteret ordentligt endnu,” fortæller Asbjørn Keiding, som påpeger, at vi i Danmark generelt mangler viden på området: ”Det er vigtigt at få indsamlet viden og dokumentation og få det formidlet på den rette måde.”

Han nævner også, at der ikke er nogen national strategi for at bruge kunst til at skabe opadgående social mobilitet. ”Musikskoleloven berører slet ikke dette tema, så det er op til musikskolerne selv. Arbejdet er baseret på lokale indsatser, og det kan være svært at få vedvarende opbakning,” siger Asbjørn Keiding og fortsætter, ”dét, man kunne savne i Danmark, er en bevidst strategi.”

Powered by Labrador CMS