Populærkultur forstærker fjendtligheden mellem Vesten og Rusland

Flyet eksploderer over Hvideruslands øde landskaber, og vragdele styrter mod jorden. Den amerikanske præsident og Storbritanniens premierminister kæmper for at overleve styrtet og bevæger sig nu gennem skove og sneklædte marker, jaget af den russiske ekstremist Viktor Gradov og hans mænd. Selvom denne scene er fiktiv føjer den sig ind i en tendens, hvor russiske karakterer igen og igen fremstilles som fjendtlige og farlige. Heads of State (2025) er fiktion, men den trækker tydelige tråde til virkelighedens spændte forhold mellem Rusland og Vesten.

Russeren som skurk på film

Russeren fremstilles ofte som en trussel i medierne – ikke kun i nyhedsindslag, men også i populærkultur. Ifølge Jakob Tolstrup, lektor ved Institut for Statskundskab og specialist i postsovjetisk politik, er det en tendens, der ikke er ny. Den kan spores helt tilbage til Den Kolde Krig:

“Mange spionfilm, særligt fra 1970-1990'erne fremstillede russere som skurke, og fjendebilledet var meget tydeligt” forklarer han. 

I 1980’erne blev det nærmest et fast greb i Hollywoods actionfilm. I Octopussy (1983) fremstår general Orlov som den krigsliderlige sovjetiske officer, der truer Vesten, og bliver et symbol på den kolde, ubønhørlige fjende. I Rambo: First Blood Part II (1985) dukker de egentlige bagmænd op som hårde sovjetiske officerer, der står i vejen for Rambos mission. Begge film viser, hvordan populærkulturen i høj grad spejlede den kolde krigs politiske fronter – og var med til at fastholde billedet af russeren som den naturlige modstander. Tolstrup understreger, at portrætterne ofte tjener et formål: Vesten ser Rusland som en geopolitisk trussel, der skal bekæmpes eller holdes i skak.

Russiske helte og propagandafortællinger

Denne form for stereotyper findes dog ikke kun i Vesten. Tolstrup påpeger, at russiske actionfilm ofte skildrer den heroiske patriot, som kæmper mod vestlige modstandere. De russiske film understøtter det propagandabillede, Kreml forsøger at skabe: at Rusland er presset, og at den patriotiske helt må tage kampen op.

Også Mia Tarp, cand.mag i russisk, understreger, at der er tale om en gensidig proces:

“Det er ikke unikt for Vesten at portrættere Rusland sådan – det sker begge veje og har historisk gjort det. Det er en gensidig måde at skabe fjendebilleder på.” forklarer hun. 

Portrætteringerne skaber skel mellem “os” og “dem” og hjælper både Vesten og Rusland med at definere deres egne værdier i modsætning til hinanden.

Fjendebilleder påvirker hvordan vi forstår hinanden

Tolstrup fremhæver, at russiske film i høj grad flugter med Putins ideologi og fungerer som en forlængelse af den officielle propaganda. Ifølge ham, udnytter Rusland Vestens portrætteringer:

“Der er ingen tvivl om, at russisk propaganda trækker rigtig meget på, at vi i Vesten har et nedværdigende syn på Rusland, at Vesten er antirussisk,” fortæller han.

På den måde bliver Vestens stereotype fremstillinger vendt om og brugt som belæg for, at Rusland må forsvare sig mod en aggressiv omverden.

Tolstrup mener, at fjendebilleder generelt kan påvirke folks holdninger, især når mennesker bliver eksponeret for dem flere gange, og at de kan have stor betydning for hvordan vi opfatter hinanden.

Gensidig mistillid mellem Vesten og Rusland 

Denne dynamik afspejles i holdningerne blandt befolkningerne i både Vesten og Rusland. En global undersøgelse fra Pew Research Center viser, at 79 % af befolkningen i gennemsnit i 25 vestlige lande har et negativt syn på Rusland. Tallet kan være en konsekvens af, hvordan Rusland ofte fremstilles i populærkulturen.

Samtidig peger Tarp på, at mange russere er vokset op med et fjendebillede af Vesten – et narrativ, der i årevis er blevet cementeret gennem statslig propaganda. Det kan være med til at forklare den massive opbakning til krigen i Ukraine. Ifølge det uafhængige Levada-institut ser mange russere Vesten som en trussel, og hele 81 procent af de russiske mænd bakker ifølge målingerne op om krigen.

Når billederne bliver virkelige

Populærkultur er ikke kun underholdning. De billeder og fortællinger, vi ser i film og serier, former vores opfattelse af verden og af “de andre”. Når russere konsekvent fremstilles som fjender i vestlige fortællinger – og Vesten som trussel i russiske medier – cementeres en ond cirkel af mistillid og frygt.

Eksperterne understreger, at konsekvensen ikke kun er kulturel: fjendebilleder kan påvirke, hvordan befolkningerne ser hinanden og dermed påvirke internationale relationer. I sidste ende viser det, at både film og medier har en rolle i at opretholde konflikter – selv uden at nogen instruerer dem til det.