Seniorforsker: Atomaffald kan genbruges

“Man bør starte det rigtige sted: Løs affaldsproblemet, før man nedsætter en taskforce, der kigger på mere atomkraft.” 

Sådan lød det fra Roskilde Kommunes borgmester, Tomas Breddam (S), da regeringen i sidste uge meddelte, at de ville igangsætte en analyse af mulighederne for atomkraft i Danmark. 

Lidt ude for Roskilde ligger Danmarks nuværende atomaffald på halvøen Risø. 

Affaldet er lav-og mellemaktivt affald og består bl.a. af gummihandsker og brændsel brugt i forskning. 

Lektor på DTU, Stefen Foss Hansen, udtrykte også mandag bekymring for affaldsproblemet i Politiken: 

“Hvis vi ikke engang kan håndtere det affald, vi genererede i 1970’erne på en effektiv måde, så vil jeg gerne se en grundig plan for, hvordan man har tænkt sig at håndtere det affald, man vil generere i fremtiden.” 

Udlandets løsninger 

I udlandet findes to løsninger på at håndtere det brugte brændsel fra atomkraftværker, fortæller seniorforsker ved DTU, Bent Lauritzen. 

Den første tilgang er den genanvendelige. 

“Lande som Frankrig, England og Rusland ser brugt brændsel som noget radioaktivt, men også som en uudnyttet energiressource, der ikke skal skrottes,” siger Bent Lauritzen.

I stedet skiller de det ad og genbruger dele af det. På den måde laver de nyt brændsel ud af det gamle, fortæller Bent Lauritzen. 

Den anden tilgang ser det brugte brændsel som højaktivt affald, der skal skrottes og graves ned i jorden. Det ser man i Sverige og Finland. 

Skulle man skille det ad, ville man udsætte medarbejdere for unødig ekstra stråling, mener landende. 

Ifølge Bent Lauritzen skal man i Danmark tage politisk stilling til, om man vil behandle brugt brændsel som affald, eller om man i stedet vil genanvende det. 

“Når brændsel har været inde i en atomreaktor, vil det efter 3-4 år være fyldt med energi fra radioaktive stoffer, som kan udnyttes på ny.” 

De radioaktive stoffer kan ifølge Bent Lauritzen skilles ad, blandes op i nyt brændsel og blive til genanvendeligt brændsel og findes i cirka en tredjedel af verdens atomkraftværker. 

Genanvendeligt brændsel 

Historisk har problemerne ved affald været en væsentlig del af den danske skepsis over for atomaffald, fortæller institutleder på Københavns Universitet, Casper Sylvest. 

Men nu foretrækker fortalerne for kernekraft atomaffald frem for affald fra fossile brændsler. 

“Atomaffald er ikke længere bare atomaffald. Nogle siger, at atomaffald er den bedste slags affald, fordi det kan genbruges,” siger Casper Sylvest. 

I Danmark findes to virksomheder, der udvikler atomkraftteknologi, Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics. 

Virksomhederne er ikke vendt tilbage på vores henvendelser, men skriver på deres hjemmesider, at de udvikler en teknologi, der kan genanvende hhv. deres eget eller andre atomkraftværkers affald. 

På den måde kan de måske skabe mindre problematisk affald. 

Ifølge Bent Lauritzen er deres teknologi dog stadig under udvikling og endnu ikke klar. 

En politisk beslutning 

En gammel reaktor står stadig på Risø. Foto: Sophus Jordt Petersen 

Selvom noget af affaldet kan genbruges, vil der stadig være noget højaktivt affald, der skal deponeres. 

Skulle højaktivt affald deponeres nu, ville det være på Dansk Dekommissionerings anlæg på Risø, da intet andet sted endnu er fundet, til stor frustration for Roskilde Kommune. 

Man ville ikke kunne tage imod højaktivt affald på Risø, som det er i dag, oplyser Mikkel Øberg, direktør for strålingsbeskyttelse i Dansk Dekommissionering.

Lagrene er nemlig designet til det affald, der er planlagt efter i Danmark.

Mikkel Øberg fortæller, at skulle der komme modulære reaktorer i Danmark, så er der intet rent videnskabeligt, der står i vejen for, at der ville kunne bygges et anlæg til det højaktive affald:

"Det er ikke en ligetil ingeniør-opgave, men andre lande har gjort det,” siger Mikkel Øberg.

Men om man er villig til at bygge, det der skal til for at opbevare højaktivt affald, og om det så bliver på Risø eller et andet sted, er en politisk beslutning.