Tusindvis af stemmer går tabt: Stor vælgergruppe i Aalborg overses

Når aalborgenserne går til stemmeurnerne den 18. november, er der formentlig ikke kø ved valgstederne. 

Tusindvis af internationale borgere i Aalborg Kommune holder sig nemlig væk fra stemmeurnerne, selvom de har stemmeret. 

"Jeg ville aldrig have vidst det”

Det lave fremmøde skyldes ikke kun politisk apati. Mange internationale borgere er slet ikke klar over, at de har ret til at stemme. 

Det understreger de svar, vi har fået fra internationale studerende i Aalborg, hvor uvidenhed om reglerne går igen.

“If my boss at work didn’t tell me about the elections, I would never have known that I could vote,"

fortæller 23-årige Mark fra Holland, som studerer Marketing og Salg på Aalborg Universitet.

 Og Mark er ikke alene om det.

 Andriy, som også er studerende på Aalborg Universitet, oplever, at internationale borgere er en overset målgruppe i forbindelse med det kommende kommunal- og regionsvalg:

 “I feel like the local municipality is mostly considering the Danish part of people to get into voting and not internationals.” 

Lav valgdeltagelse bekymrer forsker 

Ved sidste kommunalvalg stemte kun 29 procent af udenlandske statsborgere i Danmark, mens 72 procent af de danske statsborgere mødte op. 

Det viser tal fra Københavns Universitet.

Og det er et problem, mener Kristina Bakkær Simonsen, demokrati- og indvandringsforsker ved Aarhus Universitet. 

 “Dem, der stemmer, det er dem, der bliver hørt. Hvis man ikke kommer afsted på valgdagen, så bliver ens synspunkter heller ikke inddraget i de politiske beslutninger,” siger hun og tilføjer: 

“Valgdeltagelsen er en temperaturmåling på, hvor gode vi er til at være et inkluderende politisk fællesskab. Når grupper systematisk stemmer mindre, må vi se på det med bekymring.” 

Politiker: “En overset guldgruppe” 

En af dem, der har taget kampen op mod netop dette, er Narcis George Matache, kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Kommune. 

Han har selv rødder i Rumænien og kalder internationale borgere for en overset ressource: 

“Hvis flere internationale borgere bliver involveret, vil det ændre noget. Hvis vi er en del af beslutningsprocessen, fører det til bedre inklusion.” 

For at nå målgruppen bruger han blandt andet sit eget nyhedsbrev, Last Week in Denmark, som udkommer på otte sprog og har tusindvis af læsere: 

 “Jeg skriver meget om, hvordan de kan stemme, hvorfor de skal stemme, samt om andre kandidater i andre kommuner, som er internationale,” siger han. 

For Narcis handler det ikke kun om at skaffe stemmer, men om at sikre, at en stor gruppe borgere bliver en del af det lokale demokrati.

Målet er klart: Internationale borgere skal ikke stå udenfor, når beslutningerne træffes. 

Hvad kan der gøres? 

Ifølge Kristina Bakkær Simonsen er der flere greb, der virker, hvis man vil have internationale borgere til stemmeurnerne. 

“Man kan afholde valgdebatter på engelsk og sende direkte opfordringer – for eksempel sms’er med klar opfordring til at stemme. Det virker især blandt unge. På den måde understreges det, at det er vigtigt for vores demokrati, at alle er med,” siger hun. 

Hun peger også på, at synlighed og symbolik betyder noget: Når kommuner og kandidater gør en indsats for at kommunikere på flere sprog, sender det et klart signal om, at internationale borgere er ønsket i fællesskabet. 

Hvem tager ansvaret? 

Når valget finder sted tirsdag d. 18. november, har tusindvis af internationale borgere i Aalborg Kommune mulighed for at stemme. Alligevel er det kun en brøkdel, der bruger den ret.

Spørgsmålet er, om vi som samfund kan leve med, at en voksende gruppe borgere står udenfor det lokale demokrati.