Forskningsmidler fordeles stadig skævt - kvinder er fortsat underrepræsenteret i sundhedsforskningen

Sundhedsforskning har historisk taget afsæt i mandens krop. 

Derfor ved vi så lidt om, hvordan kvindekroppen reagerer, når hormonerne ændrer sig i overgangsalderen.

Det vil fysiolog Lasse Gliemann lave om på med Kvinder i Sund Overgang (KISO) - et forsknings- og oplysningsinitiativ, der skal skabe mere ligestilling i forskningen.

I sin forskning i koblingen mellem kroppens kredsløb, fysisk aktivitet og aldring stødte Gliemann på noget, der fangede hans interesse: 

”Amerikanske studier viste at træning ikke havde den samme effekt efter overgangsalderen. 

Når man gav kvinderne østrogen, kom effekten tilbage.”

Overgangsalderen er samtidig det tidspunkt, hvor kredsløbssygdomme begynder at udvikle sig. 

For Gliemann blev det tydeligt: Skal man forstå kvinders sundhed, må man også forstå denne livsfase.

Et 360-graders blik på kvindelivet

Opdagelsen blev startskuddet til KISO - et langsigtet initiativ, der ser kvindelivet fra flere vinkler: biologisk, psykologisk, socialt og kulturelt.

“Overgangsalderen er unik for hver kvinde, næsten som et fingeraftryk”, siger Gliemann. 

“Derfor kan vi ikke nøjes med korte studier af to grupper kvinder før og efter. 

Vi skal følge de samme kvinder over tid, og det er noget, der tager mange år.”

KISO’s vision er at skabe nye forskningsmiljøer på tværs af Danmark og uddanne fremtidens forskere i kvinders sundhed. 

Projektet har udarbejdet planer for 28 delprojekter, der spænder fra fysiologi og hormoner til arbejdsliv, kultur og social ulighed. 

Hvis de skal realiseres, skal der penge til.

Svært at få penge til forebyggelse

KISO fokuserer på forebyggelse og på at give handlingskraft til kvinder, men her halter finansieringen. 

Ifølge Gliemann belønner fonde og forskningsråd klassisk sygdomsbehandling frem for forebyggelse.

“Det er meget nemmere at få midler til medicin eller til at kurere sygdomme. Forebyggelse er svært at få penge til.”

Han peger på en skævhed i forskningen: Meget af vores grundviden om kroppen bygger på studier af unge og raske mænd. 

Kvinders hormonelle udsving blev længe betragtet som et problem, fordi hormonerne påvirker næsten alt, man måler.

Resultatet er, at sundhedsforskningen stadig er skævt finansieret, og at KISO må kæmpe for midler og prioritere skarpt.

En akut videns sult

Samtidig vokser efterspørgslen på oplysning og information i takt med det øgede fokus på kvinders sundhed og overgangsalderen.

”Igennem hele 2025 har kvinder, sundhedsfaglige og politikere skreget på viden og information, og vi har ikke nok timer i døgnet,” fortæller Gliemann. 

”Behovet er enormt.”

Derfor går omkring en tredjedel af KISO’s budget til oplysning og vidensdeling.

”Vi vil være et sobert modspil til de råd, man møder på sociale medier - og sige tydeligt, hvad vi ved, og hvor viden bliver usikker,” siger Gliemann.

I november lanceres en pjece om overgangsalderen og en vidensportal i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Komitéen for Sundhedsoplysning. 

Et samarbejde med Apotekerforeningen skal klæde personalet bedre på til at vejlede de kvinder, de møder i hverdagen.

Kvinders sundhed - Ikke en døgnflue

Selvom nogle stadig tror, at interessen for overgangsalderen, blot er en døgnflue, tror Gliemann på et varigt skift.

 ”Døgnflue eller ej- vi er kommet et nyt sted hen.”

Kvinders sundhed er endelig kommet på den politiske dagsorden. 

Regeringen har afsat 160 millioner kroner over de næste fire år til et nyt nationalt center for forskning i kvinders sundhed.

“Fire år er kort i forskningssammenhæng, men den politiske opbakning er en begyndende anerkendelse af, at det her område skal tages alvorligt” siger Gliemann.

“Der er sket fantastisk meget bare ved, at vi kan tale åbent om overgangsalderen. 

Nu skal vi omsætte samtalen til forskning, handling og resultater."

Glieman håber, at overgangsalderen om 20 år ses som en naturlig livsfase - hvor kvinder ved, hvad de står overfor, og hvor arbejdspladser og sundhedsvæsen er indrettet til at støtte dem.