Gråvej og vindstille - hvordan sikrer vi el i kontakten, når naturen holder pause?

Danmarks elforsyning er i dag baseret på en høj andel af vind fra vindmøller og sol fra solpaneler. Men i de perioder, hvor vinden ikke blæser som den skal, og solen ikke viser sig i flere dage, så bliver vi svigtet af vores egen grønne vind og sol. Så er vi nødt til at trække på helt andre energikilder og import fra andre lande, for at opretholde vores elforsyning.

Hvad gør vi, når vind og sol svigter os?

Fra 2004 til 2023 år er andelen af vores el, som kommer fra vedvarende energi, øget fra 26,8 % til 82,0 %. Heraf udgør el fra vindkraft alene 40 % i 2023.

Samtidig er vores selvforsyningsgrad reduceret til 60 %. Det betyder, at vi er afhængige af import af el fra andre lande på de tidspunkter, hvor vi ikke selv producerer nok.

Prisen på strømmen fra stikkontakten varierer hvert kvarter. Der kan være flere kroner i forskel på prisen forskellige tidspunkter i et døgn. Og prisen hænger sammen med, hvornår vi har vind til vindmøllerne til lands og til havs og sol til solpanelerne på tage og marker. Den form for energi har vi masser af på nogle tidspunkter af døgnet og nogle dage, men vi kan ikke skrue op for vind og sol, når de er i mangelvare. Så når vinden står stille, og solen er gemt bag skyerne, så er vi nødt til at få vores el andre steder fra.

I Danmark er det Energinet, som ejer og driver Danmarks eltransmissionsnet. Det er et net af højspændingsledninger, transformatorstationer og koblingsanlæg, som skal sikre en effektiv og stabil transport af el fra der, hvor den produceres. Det er ”motorvejen” for den strøm, der skal ende ude i vores stikkontakter. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Deres kerneydelse er forsyningssikkerhed, så vi forbrugere kan have stabil strøm i stikkontakten.

Linette Linnemann Pedersen, Senior Manager hos Energinet, forklarer om vores elforsyning: ”Det vi planlægger med i Energinet og egentlig i resten af Europa, fordi vi er den her energiunion; strøm skal kunne handles og transporteres på tværs af alle landegrænser i EU uden begrænsninger. Forsyningssikkerhed er selvfølgelig et nationalt politisk anliggende, som er inden for hvert lands mandat, men vi har en masse regulativer og markeder og så videre, som kører på tværs af landegrænserne. Så på en dag som i dag, når vi selv i Danmark ikke har vind og sol særlig meget i systemet, jamen så importerer vi jo faktisk rigtig meget af den strøm, vi skal bruge, fra Norge og Sverige, som har hydro, som de kan lagre, som har alle mulige andre gevinster”.

Elektrificeringen i Danmark tager fart – ikke mindst hjulpet af flere og flere elbiler

Noget som de seneste år og fremadrettet vil sætte yderligere krav til elforsyningen er udviklingen i antallet af elbiler i Danmark. Mængden af elbiler er steget de seneste år, så der i oktober 2025 var indregistreret 505.701 elbiler. Det er en stigning på 191.118 elbiler i forhold til oktober 2024, hvor der var 314.583 elbiler indregistreret. Det er en stigning på 60,8 % på et år. Og de skal allesammen forsynes med el.

Og den udvikling ser ikke til at stoppe. Bestyrelsesleder i Elbilforeningen i Danmark, Jørn Grønkjær siger: ”Den vil fortsat være lodret stigende, altså med op mod 90 % af nysolgte personbiler her i den seneste måned. Det er rene elbiler. Og med det forhold, at vi for nyligt rundede mere end 500.000 solgte elbiler i Danmark betyder det, at vi vil nå 2030 målet før, det er fastsat til. Og det vil sige, at måske allerede i 2028 kan vi være oppe på en million elbiler i Danmark”

Han er ikke bekymret for, om der er el eller ladepladser nok, men siger: ”Den infrastruktur, vi har fået, den bidrager selvfølgelig stærkt til at mængden af elbiler er så voldsomt stigende, foruden at det er billigere at køre elbil”.

Jørn Grønkjær nævner som eksempel: ”Sådan en kommune som Frederiksberg har den politiske målsætning, og som er stort set gennemført, at der skal være et ladepunkt for hver 200 m fra enhver beboer på Frederiksberg”.

Flere ladestationer til elbiler og anden øget elektrificering sætter pres på vores elnet, som skal transportere al el rundt i Danmark. Udbygning af elnettet er også noget, som Energinet står for, og udbygningen vil komme til at medføre flere store elmaster. Og elmaster er et varmt emne i det nuværende kommunalvalg i f.eks. kommunerne Næstved, Faxe og Aarhus, for ingen bryder sig om at se på dem.

Linette Linnemann Pedersen, Energinet, siger om behovet for udbygning og elmaster: ”Vi har jo altid haft den her konflikt med, at vi vil jo gerne have det, men vi vil ikke se på det. Og det bliver jo bare endnu mere tydeligt, jo mere elektrificeret vores samfund bliver, for så skal der flere elmaster til, punktum.” Men hun fortsætter: ”Vi har som udgangspunkt, at alt, hvad der kan lægges i jorden, skal lægges i jord, fordi vi ikke vil forstyrre nogen ved det eller skæmme noget unødvendigt. Men der er dele, der bare ikke kan. Som skal stå på elmasten.”

Hele Europas elforsyning hænger sammen og udveksler el

Prisen for el påvirkes af en kompleks algoritme på tværs af Europa i Day-ahead markedet for el, hvor 70 % af Nordens el købes ind. Day-ahead markedet er et fælles marked for det meste af Europas elforsyning, hvor alle købere af strøm og alle leverandører af strøm byder ind med behov og ydelser. Day-ahead markedets algoritme fastlægger hver dag kl. 12.00 markedets pris fra kommende midnat og de næste 24 timer frem.

Linette Linnemann Pedersen fra Energinet forklarer om Day-ahead markedet: ”Vi siger, jamen hvor meget kan der produceres? Hvor meget skal der forbruges, og hvor meget kan vi transportere det på tværs af Europa? Så er der en stor algoritme, som på baggrund af de her input siger, godt – fra midnat og døgnet frem, så skal flowet i systemet, importen og eksporten imellem landene se sådan her ud, fordi på den måde sikrer vi en europæisk maksimal samfundsøkonomi. Altså algoritmen vil så vidt muligt forsøge at transportere strømmen fra, hvor den er billigst at producere og til dem, som er villige til at betale mest for den”.

Vores elnet er på den måde en hårfin balance mellem forbrug og elproduktion, og vi er bundet sammen med nabolandene, så vi får og leverer el til hinanden. Vi laver selv billig el fra vind og sol, men i perioder med gråvejr og vindstille, også kaldet ”Dunkelflaute”, så kan det påvirke elprisen, hvis det ikke i andre lande blæser eller solen skinner, så vi kan importere billig el. Hvis sol og vind overhovedet ikke spiller med, så er vi afhængige af andre energikilder, som kan levere. Det kan for eksempel være kraftværker, der kan regulere deres elproduktion til elnettet, når vind og sol ikke vil spille med.

Fleksibiliteten hos elforbrugerne betyder noget

Men vi kan også som forbrugere selv være med til at udligne vores elforbrug, så belastningen ligger på tidspunkter, hvor vi har godt med el fra vind og sol. Det kan være særdeles vigtigt for din elregning at være fleksibel med, hvornår du lader din elbil, vasker dit tøj eller sætter din opvaskemaskine i gang. Mange husholdningsapparater kan i dag programmeres, så man selv kan vælge starttidspunkt, så vaskemaskinen eller opvaskemaskinen sættes til at starte på det tidspunkt, hvor man kan se, at der er billig strøm de næste 24 timer. Det samme gælder for ladning af mange elbiler.

Flere elselskaber viser på deres hjemmeside eller har en app, hvor de viser elpriserne det kommende døgn. Den viden hjælper til at planlægge en del af sit elforbrug, så f.eks. elbilen oplades på tidspunkter, hvor der er rigelig med billigt el.

I fremtiden kan elbilerne måske også være med til at forsyne os med el på de tidspunkter, hvor vind og sol svigter os. Om de muligheder siger Jørn Grønkjær fra Elbilforeningen i Danmark: ”Vi har jo en masse kraftværker kørende rundt på vores veje nu, og under tsunamien i Japan i sin tid, hvor atomkraftværket blev ramt, da leverede Nissan Leaf bilerne strøm til de huse, der ikke længere havde strøm”.

Elforsyningssikkerheden og en vejrudsigt 10 år frem

Energinet har i år udarbejdet en rapport, hvor de giver en prognose og anbefalinger vedrørende elforsyningen de næste 10 år frem. Det er deres ”Redegørelse for elforsyningssikkerheden 2025”, som ligger i høringsversion nu. Den er spændende læsning, hvis man ønsker et dybere indblik i, hvad der kan påvirke Danmarks elforsyning de næste 10 år. Linette Linnemann Pedersen fra Energinet siger om redegørelsen ”Altså det er et system baseret mere på vind og sol, så det vi er i gang med, det er at gætte vejrudsigten 10 år frem. Så der er jo enorme usikkerheder, og derfor så skal man huske, at Redegørelsen for elforsyningssikkerhed og alt det, vi skriver deri, det er altså et spænd, det er et scenarie, det allerbedste bud, det er ikke en eksakt videnskab”.

Men vi kan også alle sammen hjælpe til balancen mellem udbud og efterspørgsel i vores elforsyning. Det kan vi ved at vise fleksibilitet i vores elforbrug der, hvor vores vedvarende, grønne el leveres fra vind og sol i store mængder, og elprisen derfor er lav. Vi kan følge elprisen et døgn frem og planlægge vores opvask, tøjvask og elbilladning.

Vedvarende grøn energi er kommet for at blive – men den kan også svigte os til tider. Derfor er det vigtigt, at vi har andre energikilder som f.eks. kraftværkerne og import fra andre lande, som redder os, når vind og sol ikke er vores medspiller.