Social runs stikker af i Aarhus, men hvorfor egentlig?

Man kan ikke svinge med en død kat uden at ramme ind i løbefællesskaber i Aarhus.

Sådan siger Simon Størup, stifter af det aarhusianske lokalmedie Heromkring. Ham har vi taget fat i, fordi han har et godt kendskab til, hvad der foregår i Aarhus. Vi har nemlig lagt mærke til noget. Der er en ting, der har spredt sig som en steppebrand i byen. Social runs. 

Det virker til, at alle aarhusianske caféer og brands med respekt for sig selv har skabt en eller anden form for socialt fællesskab omkring løbeture. Det er efterhånden blevet en fast del af bybilledet, at store grupper af løbere i løbeveste, dyre løbesko og hurtigbriller bevæger sig rundt i Aarhus’ gader. At bestille kaffe på en café om morgenen kan være en prøvelse, når løbegrupper samles her efter deres løbetur til en gratis kop kaffe eller en bid brød skænket af arrangøren. 

Løb har været en populær sportsgren i mange årtier, men det er først inden for de seneste par år, at caféer og brands er blevet en del af ræset.

Vi har undret os: Hvad gavner det virksomhederne at afholde social runs? Hvorfor er det blevet så populært?

Det forsøger vi at blive klogere på i denne artikel. Derfor har vi rakt ud til alle de social running initiativer, som vi kunne finde i Smilets By. 

I kapløb om kunderne 

Vi har undret os over, om social runs udelukkende handler om behovet for socialt samvær, eller om der også er en mere strategisk bagtanke fra virksomhederne. Flere af de virksomheder vi har talt med erkender, at det styrker deres brandværdi at afholde social runs.

“Groft sagt er det en markedsføringsindsats. Vi kan håbe på, at dem, der dukker op synes, at vi er fede, og vælger os til, når de skal købe deres næste par løbesko,” fortæller driftschef hos Kaiser Sport og Ortopædi (KSO) i Aarhus, Kenni Christensen. 

KSO har først lige snøret løbeskoene og tilsluttet sig social run-trenden i sommer. Kenni Christensen uddyber, at formålet først og fremmest er at bidrage til løbemiljøet i Aarhus. Som virksomhed mener han, at man skal holde farten oppe, hvis man vil følge med konkurrenterne: 

“En virksomhed med vores størrelse skal selvfølgelig være med på social running. Vi må erkende, at vi i mange år har fokuseret på andre ting.” 

Sportstøjsmærket Liiteguard forklarer, at de afholder events for at vækste og styrke deres brand. De bruger social runs som en mulighed for, at potentielle kunder kan teste deres udstyr, snarere end at det udelukkende er et socialt initiativ. For at de, som virksomhed, kan få det til at køre rundt, koster det penge at deltage.

EYDA, Løberen og Liiteguard forklarer i tråd med KSO, at de håber, at deres social running events kan skabe gode oplevelser, som deltagerne vil forbinde med deres brand.

Løb gennem historien 

Social running som fænomen er ikke noget nyt. Flere af de virksomheder vi har kontaktet, har været i gang med social running initiativer i over et årti. Vi har grublet over, hvordan fællesskab og bevægelse altid har hængt sammen, men også hvordan vores måde at dyrke motion på har ændret sig gennem tiden. 

Vi har læst en rapport om motionsvaner lavet af Idrættens Analyseinstitut i 2024, at løb ligger på en tredjeplads over mest populære aktiviteter i Danmark. Kun overgået af gå -og vandreture og styrketræning.

Idrætsfilosof Kenneth Aggerholm fortæller i et interview, vi har lavet med ham, at idrætten i den grad har ændret sig i løbet af historien. I 1900-tallet var idrætten præget af individualisering, hvor krop og sundhed foregik inden for hjemmets fire vægge. I løbet af 40’erne og 50’erne kom der øget statsligt fokus på at holde befolkningen sund og aktiv.

I 70’erne og 80’erne blev motion og sundhed igen et mere individuelt anliggende. Staten forsøgte at sætte en dagsorden om at få folk til at dyrke motion, men det var stadig den enkeltes eget ansvar.

Med sociale mediers indtog og efterfølgerne af coronapandemiens søgen efter det tabte fællesskab, er social running stormet frem. Kenneth Aggerholm ser en ny udvikling i, at det i høj grad er virksomheder, arbejdsgivere og kongehuset, der faciliterer idræt for befolkningen, fremfor staten, civilsamfundet eller individet selv.

“Løb ikke er noget nyt, men måden, man gør det på er flyttet ind i byrummet og det urbane miljø og knytter sig mere til caféer, butikker og barer,” forklarer han. 

Fællesskabet løber forrest 

For flere af de virksomheder, vi har snakket med, er hovedformålet med at arrangere social runs ikke at styrke brandværdien, men at skabe socialt samvær og et sundt community. 

For vin- og tapasrestauranten Plan B startede de ansatte med at planlægge social runs, fordi de syntes, at det kunne være sjovt. Nu har det udviklet sig til glæde for gennemsnitligt 20 løbeglade gæster hver tredje torsdag. 

“Det er ikke noget vi måler i omsætningen, det er udelukkende en social foranledning,” fortæller ejer Jens Peter Lund. 

Hos Schweizerbageriet startede det også som et initiativ fra personalet. De har endnu kun afholdt det to gange, og er positivt stemt over fællesskabet de har stablet på benene: 

“Vi kan godt lide det her community-take, hvor vi forbinder os til vores kunder på en anden måde,” forklarer indehaver Tine Lajer Petersen.

Ifølge Tine Lajer Petersen handler det mere om fællesskabet end om kilometer i benene. Hos dem er der plads til, at man både kan komme med venner, men også bruge social running til at møde nye mennesker.

“I stedet for at tage ud og løbe en tur alene, så er der nogen at løbe med, og det forpligter på en anden måde,” uddyber medarbejder og initiativtager, Mathilde Hildebrand. 

En bagside af medaljen?

Motion, socialt samvær, en kop kaffe til de deltagende løbere og god omtale til virksomhederne. Det lyder som om, at alle får noget godt ud af social runs. Men vi har tænkt over, om der kan være en bagside af de fremadstormende løbefællesskaber? 

Mange brands og caféer fortæller, at de arrangerer social runs hovedsageligt af fællesskabsorienterede grunde, men idrætsfilosof Kenneth Aggerholm er bekymret for det fremtidige fællesskab omkring idrætten, når man rykker organiseringen ud i de små virksomheder:

“Man kobler sig til virksomheder, som spejler ens egne værdier. Noget af det, foreningsidræt kan er jo at bringe forskellige mennesker sammen.”

Kenneth Aggerholms bekymring bunder i, at idræt arrangeret af virksomheder ikke nødvendigvis er særlig bæredygtigt for fællesskabet: 

“Hvad sker der, når de små virksomheder ikke længere kan tjene penge på det? Det er et lidt mere skrøbeligt fællesskab.”

Anders Vedel fra Danmarks Idrætsforbund mener, at netop social runs er blevet så populære, fordi det er mere tilgængeligt, end andre sportsgrene. Det er også mindre forpligtende, end traditionel foreningsidræt. Social runs har ifølge Anders Vedel givet både arrangørerne og deltagerne en stærk visuel profil. Det taler ind i det moderne samfund, hvor selviscenesættelsen spiller en vigtig rolle. Også når det gælder idræt: 

“Der er gået lidt gadget i den. Det med at have noget fedt gear er også en motivation for nogen.” 

Det handler om mere end blot at løbe. Man skal også abonnere på en bestemt livsstil, hvor man bliver en del af et fællesskab med en stærk identitet. 

“Man søger fællesskaber, som giver identitet, og som har fokus på den livsstil, man har lige nu,” siger Anders Vedel. 

Tempo på trenden 

Vi kan ikke lade være med at tænke på, hvor langt man egentlig kan løbe på en god idé – og måske også på et gratis måltid. Vi har fundet ud af, at der næsten er et social run hver dag i Aarhus, så hvordan skiller virksomhederne sig ud, så de ikke drukner i mængden? 

“Du kan jo næsten køre på et gratis madbudget hver uge, fordi der er et nyt løb hver morgen. Du kan få morgenmad og aftensmad, og jeg skal komme efter dig.”

Sådan fortæller Alex Christensen, eventkoordinator i Løberen Aarhus. Han forklarer, at man som brand skal skille sig ud og skabe en unik opmærksomhed omkring sig selv. Ifølge ham, kan aarhusianerne ikke længere kan skelne, hvilke brands, der arrangerer hvilke social runs, fordi alle gør det. 

“Man skal være nytænkende på det her fænomen. Gør det unikt. Lav et eller andet koncept. Ellers så risikerer man at forsvinde i mængden,” siger han. 

Alex Christensen henviser blandt andet til samarbejdet mellem pizzeriaet Frankies og mærket Saysky, som arrangerer sociale “pizzaræs”, hvor konceptet er, at man skal spise pizza, imens man løber. 

Hos Løberen bruger de social runs til at reklamere for og lancere nye produkter, som deltagerne kan få lov til at prøve i de kuperede terræner i Aarhus.

Om man løber for fællesskabet, for kaffen eller for brandet på brystet, er en smagssag. Men én ting er sikkert: I Aarhus er det ikke længere nok bare at løbe efter letbanen – nu skal du helst gøre det i samlet flok med et community i hælene. 

Denne produktion er en del af Resonans.dk, et medie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.