Tre år og tre måneder: Så længe vil Europa-Kommissionen tillade, at du smører dig ind i mistænkt skadelige stoffer.
Nyt lovforslag fra kommissionen vil forlænge perioden, et kosmetisk produkt må sælges til forbrugerne, efter at et CMR-stof er fundet i produktet.
Hvor meget bodylotion bruger du mon i løbet af tre år og tre måneder? Hvor meget shampoo, mascara, deodorant og barberskum kommer i kontakt med din hud?
Europa-Kommissionen har for nyligt præsenteret et lovforslag om at ændre i forskellige regler på kemiområdet - herunder i kosmetikforordningen.
I dag er det sådan, at et stof der klassificeres som et sundhedsskadeligt CMR-stof fortsat må benyttes i kosmetik og sælges til forbrugeren i op til 18 måneder efter klassificeringen. Det vil kommissionen nu ændre til 39 måneder – altså tre år og tre måneder.
Kommissionens kemikaliepakke, der skal forenkle lovgivningen på kemiområdet, indeholder en lang række lempelser for virksomhedernes brug af kemikalier. Pakken er en del af de omnibuspakker, kommissionen ønsker at gennemføre med formålet om at styrke EU’s globale konkurrenceevne.
Men lempelserne på kemiområdet vækker bekymring hos Christel Søgaard Kirkeby, der er konstitueret Projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, med fagområde indenfor kemi i forbrugerprodukter:
”Vi synes, det er et skridt i den forkerte retning. Man kalder det en simplificering, men i virkeligheden er det en udhuling af reglerne, at man i mere end tre år må have produkter på markedet, med ingredienser der kan være kræftfremkaldende,” siger hun.
Vi har rakt ud til brancheorganisationen Kosmetik og Hygiejne for at få en kommentar, og de henviser til deres høringssvar til Miljø- og Ligestillingsstyrelsen. Her er de positivt stemt overfor det nye lovforslag.
“Et stof kan være fareklassificeret (ifølge CLP), men det er ikke ensbetydende med, at det faktisk udgør en risiko, når det anvendes i et kosmetisk produkt, når mængden af stoffet og eksponeringen tages i betragtning. Derfor støtter Kosmetik- og hygiejnebranchen forslaget om, at forbuddet mod brug af CMR-stoffer kun skal være gældende for den specifikke anvendelse og eksponeringsvej, som også er relevante for den måde det enkelte produkt, og herunder stoffet, anvendes på,” skriver de.
Foreningen Kosmetik og Hygiejne mener hermed, at der er forskel på produkter, og hvordan de anvendes, og at man derfor ikke bør regulere en creme der smøres på huden på samme måde som produkter, der indtages. Det er Christel Søgaard Kirkeby ikke enig i:
”Ved nogle stoffer optager du rigtig meget, når du optager det på huden, og det kan være meget forskelligt fra stof til stof, hvor meget du skal udsættes for, før det udgør en risiko.”
Derudover mener hun heller ikke, at man kan se på produkterne uafhængigt af hinanden, da de fleste forbrugere bruger mange forskellige produkter og dermed udsættes for kemikalierne flere steder fra.
”Vi er i vores hverdag udsat for utrolig mange stoffer fra rigtig mange kilder. Så risikoen (for at udvikle kræft eller få sværere ved at få børn, red.) gælder ikke kun det enkelte produkt, det gælder vores samlede udsættelse. Så selvom udsættelsen fra et enkelt produkt (kosmetisk, red.) måske ikke udgør en kæmpe risiko, så er det et bidrag til den samlede udsættelse.”
Hans Sanderson, seniorforsker ved Aarhus Universitet og forsker i risikovurdering af kemikalier, vurderer også, at den øgede tilgængelighed kan have negative virkninger for forbrugerne, men at det i sidste ende er en politisk beslutning at opveje fordele og ulemper.
”Det er klart at en længere eksponeringstid af befolkningen til CMR-stoffer vil øge risikoen for CMR relaterede effekter og sygdomme – spørgsmålet er om dette er acceptabelt eller ikke fra myndighedernes side.”
Kommissionens lovforslag bliver taget op på ministerrådets Corepermøde den 29. oktober 2025.
