Utryghed følger unge kvinder hjem fra byen
For mange unge kvinder er byturen ikke kun forbundet med musik og drinks, men også med mentale tjeklister og små ritualer for at føle sig trygge. 23-årige Clara Marie Kjærup er studerende på VIA i Aarhus, og går i weekenderne i byen. Hun beskriver, hvordan hendes hjemtur ofte ser ud: “Når jeg går hjem fra byen, kan jeg godt finde på at tage mit nøglebundt mellem mine knoer og ikke have hestehale, så man ikke kan blive revet i håret.”
Hun tager en AirPod ud for at kunne høre omgivelserne: “Så føler jeg, at jeg har gjort mig så tryg som muligt.”
Claras adfærd er ikke ekstrem, den er typisk. Det viser den nye tryghedsundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd (DKR), som dokumenterer, at unge kvinder mærker utryghed i nattelivet langt oftere end deres mandlige jævnaldrende.
Ifølge DKR’s formand, Erik Christensen, er utrygheden et strukturelt problem:
“Det er dybt bekymrende, at unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge i nattelivet. Alle har ret til at kunne gå i byen uden at føle sig utrygge.”
Mediernes fortællinger sætter sig i kroppen
For mange kvinder begynder frygten allerede, når mørket falder på. Anne Kathrine Juul Sørensen som er lærerstuderende på VIA i Aarhus, beskriver det sådan:
“Når mørket falder på, bliver man mere bange for, hvad der kan opstå. Mange af de ting, man hører i medierne, printer sig lidt ind, når man selv bevæger sig hjem.”
Tryghedsundersøgelsen fra DKR viser, at hele 46 procent af de unge oplever, at dele af det indhold de ser på sociale medier, gør dem mere utrygge i nattelivet.
Utryghed i nattelivet blandt unge, særligt unge kvinder, fører til ændret adfærd og begrænsninger i deres bevægelsesfrihed. Mange undgår bestemte steder eller tidspunkter, fordi de føler sig utrygge.
Det betyder, at utrygheden ikke kun påvirker den enkelte, men også deres oplevelse af det offentlige rum og deres deltagelse i nattelivet.
Generation Utryg
Et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, bragt i Videnskab.dk, "Generation utryg? Unge er mere bange for kriminalitet end ældre" viser, at unge i dag er mere bange for kriminalitet end de tidligere generationer. Ifølge forskningen skyldes det ikke, at nutidens unge oplever mere kriminalitet, men fordi deres forestillinger om farer fylder mere.
Mediernes dækning af ekstreme enkeltsager og sociale mediers algoritmer, der skubber videoer om overfald, selvforsvar og true crime frem, gør sjældne hændelser til en del af unges hverdag.
21-årige Signe Vestenbæk Poulsen udtaler:
“Sociale medier kan godt være en skræmmefaktor, men også en hjælp… det gør én opmærksom.”
Hun undgår at lytte til musik på hjemvejen, så hun kan være opmærksom på sine omgivelser og forsøger så vidt muligt altid at have nogen at følges med.
De unge bruger meget tid på de sociale medier og er dermed i høj grad eksponeret for vold og kriminalitet, som kan skabe en utryghed, uddyber Generation Utryg.
DKR’s tryghedsundersøgelse viser, at unge kvinder ofte frygter mere, end de har oplevet. Men følelsen er reel: Utryghed er blevet en fast del af nattens rutiner, planlagte ruter, delte lokationer og små strategier for “hvad nu hvis?”
En tryghed der ikke føles tryg
Det tyder på, at unge kvinder ofte ender natten som Clara Marie Kjærup, med nøgler mellem fingrene og sanserne skærpet. Det er ikke overdrivelse, men en kultur, hvor kvinderne føler et ansvar for at forebygge noget, der måske aldrig sker.
Når Clara går hjem på den måde, gør hun det, fordi hun, ligesom mange andre, føler at hun er nødt til det.
