Der er kamp om kvadratmeterne i byen.
Læg en slagplan og vær klar til kompromiser

Hvis du drømmer om at bo i Hovedstaden, skal du i øjeblikket slippe omkring 4,2 mio. kr. for en toværelses lejlighed på 65 m². Ifølge Boligsiden.dk er den gennemsnitlige m²-pris i København nu ca. 65.000 kr. I Aarhus koster samme lejlighed omkring 3 mio.

Har du kun de nødvendige 5 procent til udbetalingen og ingen formue fra fx et tidligere salg, bliver sådan en lejlighed meget dyr at sidde i – selv for par. Prisudviklingen i de større byer er stukket helt af.

Betyder det, at yngre førstegangskøbere må opgive at bo i byen? Og hvad skal der til for at vende udviklingen? De spørgsmål har jeg stillet Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank.

Vi har set det før

Bekymringen for, om de kommende generationer kan etablere sig på boligmarkedet, er ikke ny, mener Mikkel Høegh. Der er dog intet, der tyder på, at førstegangskøbere i dag har det sværere end tidligere.

I København er deres gennemsnitsalder uændret, og gældsætningen endda lidt lavere, end for ti år siden. Til gengæld har de markant højere indkomster.

Sådan lyder det fra boligøkonomen, der til daglig følger udviklingen i priser og forbrugeradfærd.

Og priserne ser ud til at fortsætte opad. Nykredit forventer, at ejerlejligheder i København stiger 13,5 procent i 2025. Huspriserne ventes desuden at stige 4 procent i 2026 og 3,5 procent i 2027 på landsplan. Men hvad ligger bag de høje prisstigninger?

Boligpriserne er steget omkring 20 procent de seneste ti år. Men gennem nullerne steg de næsten 80 procent, siger Mikkel Høegh.

Lønningerne er steget

Det, der driver boligpriserne, er i høj grad vores indkomstudvikling, forklarer Mikkel Høegh. Vi tjener mere – og derfor bliver boligerne dyrere.

Den anden faktor er udbuddet: Der bygges for lidt i forhold til efterspørgslen. Mange jagter få boliger, og det presser priserne op. Vi har dog før haft perioder i Danmark, hvor priserne steg 20 procent over få år, så udviklingen er ikke usædvanlig.

Ifølge boligøkonomen bør man ikke bekymre sig om førstegangskøbernes vilkår, men snarere om den ændrede befolkningssammensætning i byerne. Stadig flere veluddannede med høje indkomster bosætter sig i byerne, mens andre fag- og indkomstgrupper forsvinder.

Men vi skal også huske, at København er en lejeboligby. Kun en ud af fem boliger er ejerboliger, slutter Mikkel Høegh.

Læg en plan

Måske drømmer du selv om at flytte til byen – og har allerede sparet helt eller delvist op til udbetalingen. Så har Mikkel Høegh to gode råd til dig. Det første er at tænke sig grundigt om, før man køber bolig. Hvor vil du bo – og hvor kan du bo? Vejen ind på boligmarkedet vil formentlig bestå af flere trin, hvor man i starten sætter sig billigere for at kunne spare op ved siden af.

Når priserne stiger så hurtigt som nu, kan det være svært at følge med. Derfor kan det være nødvendigt at lægge en plan. Det lyder måske økonomagtigt og kedeligt, men husk: planer kan altid laves om.

Det andet råd er at være klar til kompromis. Sammenlignet med andre storbyer bor vi på meget plads i Hovedstaden. Overvej, om du vil bo tæt på alt eller have flere kvadratmeter – kompromisset kan være færre m² eller længere transport.