Derfor stiller Patriots og Left urealistisk mistillidsvotum

Det er aldrig set før, at en kommission er blevet væltet på et mistillidsvotum. Og det kommer næppe til at ske torsdag.

I juli overlevede kommissionen deres første mistillidsvotum. Men nu har de henholdsvis yderlige venstre- og højreorienterede partigrupper Left og Patriots hver især fået den nødvendige opbakning til afstemninger, der potentielt kan vælte kommissionen. 

Disse to forslag samles til en afstemning d. 9. oktober. 

Mistilliden bunder hos Patriots i de seneste handelsaftaler med USA og Sydamerika, som man blandt andet mener svækker de europæiske landes egen handlekraft. For Left er det kommissionens ageren i konflikten i Gaza, som de mener har været for passiv. 

Ursula Von Der Leyen og kommissionen kan dog trøste sig ved, at udsigterne til en afsættelse er små. Gennemførslen af et votum kræver nemlig to tredjedele af de afgivne stemmer. En grad af enighed, der aldrig er set før ved et mistillidsvotum.

Mistillidsvotummer er et værktøj

Dominik Schraff, lektor på institut for politik og samfund ved Aalborg universitet, tror ikke på en afsættelse:

"Jeg kan ikke forestille mig det. Det kræver, at en stor del af de konservative stemmer for, og det tror jeg ikke kommer til at ske.”

Men hvorfor overhovedet foreslå mistillidsvotummer, hvis man ved, de ikke går igennem?

“Forslagene skal nok mere ses som en symbolsk og forstyrrende ting. Det er en strategi for at vise, at de er aktive og kritiske overfor kommissionen”, siger Dominik Schraff.

Forsøget værd

Selvom drømmen er afsættelse, forholder de danske parlamentarikere sig pragmatiske.

I et debatindlæg i netavisen, PIO, skriver EU-parlamentariker for Enhedslisten og medlem af partigruppen Left, Per Clausen:

“Er det overhovedet værd at forsøge, når ingen for alvor regner med, at mistillidsvotummet går igennem? Hertil er mit svar at ja, jeg vil mene, det er det værd. -

Hvis vi kan vise, hvordan tilliden til den konservatives formand daler – samtidigt med at vi kan provokere diskussioner i flere af de grupper, der var med til at bringe hende til magten, om, hvor længe støtten til hende skal fortsætte.”

Anders Vistisen, EU-parlamentariker for DF og medlem af partigruppen Patriots, er langt fra Per Clausen politisk. Han er dog enig, hvad angår mistilliden til Von Der Leyen. 

Votummet gør ifølge ham også, at de partier der fortsat støtter kommissionen, men som har været uenige i den førte politik bliver holdt ansvarlige ved at skulle tage stilling: 

“Det er jo altid ambitionen at se om vi kan afsætte hende, men det ser ud til at centrumpartierne vil fortsætte med at støtte hende. Som opposition håber vi derfor at holde dem, der støtter Von Der Leyen, og som ikke er tilfredse med hendes politik, ansvarlige”, siger Anders Vistisen.

Von Der Leyen kan ikke slappe af

Selv blandt partier, der ikke ønsker at vælte Kommissionen, var der under tirsdagens debat tegn på utilfredshed.

Renew Europes leder, Valérie Hayer, fastslog, at gruppen ikke støtter mistillidsvotummet, men kritiserede manglende fremskridt: 

"Vi stemmer ikke for, men det betyder ikke, at alt fungerer. Der er ikke sket reel fremgang siden sidste år."

Hun advarede samtidig om splittelse i det pro-europæiske flertal, der bragte von der Leyen til magten.

Også den socialistiske leder, Iratxe García, støttede Kommissionen, men understregede, at støtten afhænger af handling: “Vi vil se dine løfter i novemberprogrammets indhold,” erklærede hun.

Von der Leyen anerkendte, at mange af kritikkerne mod hende stammer fra en “oprigtig og legitim bekymring”, og pegede blandt andet på konflikterne i Gaza og Ukraine samt handelsaftaler og forholdet til USA.

Afstemningen er endnu en politisk advarsel. Von der Leyen bliver ikke væltet, men presset vokser.