Viborgs antal af hjemløse vokser: Nabokommuner afviser ansvar i uenighed om forsorgscentre 

I Viborg kommune har man i tiden store udfordringer med det høje antal hjemløse. En stor faktor har været den danske sommer, som har været en af de 10 vådeste somre, vi har haft i Danmark. Men også andre kommuners nedtrapning i tilbud om forsorgshjem, påvirker Viborg Kommune.

Offentliggjort

Hvert andet år optælles, hvor mange hjemløse, man har i Danmark. I rapporten fra VIVE, udarbejdet af Lars Benjaminsen, er det blevet optalt, at vi i Danmark har 5.989 hjemløse. Af dem er 102 personer hjemløse i Viborg Kommune. Det er mere end en fordobling siden sidste kortlægning, som lå på 46 personer i 2022.

Presset stiger i Viborg

Ved Udsatte- og socialafdelingen i Viborg Kommune kan man bestemt mærke den markante stigning. “Henover sommerferien plejer vi ikke at se så mange på forsorgshjemmene eller i varmestuerne. De plejer at sove i shelter eller i telte rundt omkring, men på grund af den våde sommer, har det ikke været en mulighed,” fortæller Rie Andersen, som er leder på socialområdet i Viborg kommune til Avisborg.

Kommunen ser også et øget antal personer med grønlandsk oprindelse, og især personer under 35 er repræsenteret i langt højere grad end før. Rie Andersen peger på hjemløsereformen, som blev lavet om i 2023. Her tæller man nu også ‘sofasurfere’ med, hvilket ikke er blevet registreret førhen. Mange flytter fem til ti personer sammen i lejligheder, hvor det så oftest går galt med for eksempel slagsmål, og herefter bliver de sendt ud på forsorgscentrene.

“Vi modtager lige nu mange fra de omkringliggende kommuner, da der er lukket en masse herberg og forsorgshjem ned omkring Viborg. Vi udbyder 58, hvoraf kun 35 er Viborgensere. Det kan være grunden til, at tallene er blevet så lave i de andre kommuner,” udtaler Rie Andersen.

Fakta: Hvad er sofasurfing? Sofasurfere eller ‘couchsurfing’ betyder at man ikke har fast bopæl, men overnatter hos venner, familie eller bekendte på skift.

Hvad er sofasurfing?

Sofasurfere eller ‘couchsurfing’ betyder at man ikke har fast bopæl, men overnatter hos venner, familie eller bekendte på skift.

Ingen genkendelse af kritikken

I Randers kommune er det nye informationer, at man i Viborg har modtaget hjemløse borgere fra Randers. De kan heller ikke genkende billedet af, at de skulle have lukket forsorgshjem eller pladser.

“Vi har kun haft et enkelt lille forsorgshjem, som lå på den anden side af Randers og langt væk fra Viborg. Jeg forestiller mig ikke, at det har medført hverken det ene eller det andet, som har noget med Viborg at gøre,” fortæller Rosa Lykke Yde, som sidder i socialudvalget i Randers Kommune og tilføjer yderligere:

“Vi går i Randers kommune meget op i grunden til, at man er hjemløs i Randers. Der starter hjælpen for borgerne, og derfor ser vores hjemløsetal også bedre ud.”

Powered by Labrador CMS